Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Anna (1574—1619), dronning av England, datter av
Fredrik II av Danmark, egtet i novbr. 1589 i Oslo Jakob
VI av Skotland, som 1603 ogsaa blev konge i England.
I sit egteskap blev hun stammor for de senere konger
av huset Stuart.
Anna, eng. Anne [æn] (1665—1714), dronning av
Storbritannien og Irland, datter av Jakob II og Anna Hyde,
egtet 1683 prins Georg (Jørgen) av Danmark (søn av
Fredrik III). 1702 besteg hun ved svogeren Vilhelm III’s
død Englands og Skotlands trone. Hun var ivrig
protestant, og dels av denne grund, dels under paavirkning
av sin veninde Sarah Jennings, gift med John Churchill,
senere Lord Marlborough, svigtet hun faren 1688, da
han blev forjaget, og sluttet sig til Vilhelm III, efter
hvis død hun besteg tronen (1702). Hun fortsatte den
spanske arvefølgekrig, indtil hun tvungen av den
offentlige mening blev nødt til at la Marlborough falde.
Herefter slog hun ind paa en anden politik og sluttet 1713
fred med Frankrike i Utrecht. Under hendes regjering
(1707) forenedes England og Skotland til ett rike:
Storbritannien. Hun levet i et lykkelig egteskap med sin
mand, som døde 1708, og skjænket ham 17 barn, som
dog alle døde tidlig.
Anna av Østerrike (1601—66), fr. dronning, datter
av den spanske konge Filip IlI, egtet 1615 Ludvig XIII
av Frankrike og blev ved ham mor til Ludvig XIV og
Orleansernes stamfader Filip. Efter kongens død 1643
blev hun ved Pariserparlamentets hjælp regentinde under
sønnens mindreaarighet, men lot sig tuldstændig lede av
kardinal Mazarin, efter hvis død 1661 hun trak sig
tilbake til det av hende indstiftede kloster Val-de-Grace.
Anna Boleyn [bu′lin] (1507—36), dronning av
England, datter av Thomas Boleyn, greve av Rochefort, blev
opdraget i Frankrike og var senere hofdame hos den
engelske konge Henrik VIII’s første gemalinde Katharine
av Aragonien. Henrik forelsket sig i hende, lot sig skille
fra Katharine og egtet 1533 A. B., som ved ham blev
mor til Elisabeth. Da kongen blev kjed av hende, lot
han hende anklage for utroskap, hvorefter hun blev
henrettet i Tower.
Anna Colbjørnsdatter;,
Anna.
Anna Ivanovna (1693—1740), russ. keiserinde,
datter av Ivan V, egtet 1710 hertug Fredrik Vilhelm av
Kurland, som døde 1711. 1730 efterfulgte hun Peter II
som Ruslands hersker og styrte fuldstændig despotisk
ved hjælp av sin yndling Biron. Under den polske
arvefølgekrig 1733—35 hjalp hun August III. 1736—39 førte
hun en seierrik krig mot Tyrkiet.
Anna Komnēna (1083—1144), datter av den
byzantinske keiser Alexios I, var gift med Nikeforos
Bryennios den yngre. Hendes mor Irene søkte forgjæves ved
Alexios’ død 1118 at skaffe svigersønnen tronen. A. K.
stiftet da en sammensvergelse mot sin bror keiser
Johannes, hvilken ogsaa mislykkedes, særlig fordi hendes mand
negtet at hjælpe hende. Da Bryennios 1137 døde, gik
hun i kloster og utarbeidet her sit berømte mindeskrift
se Colbjørnsdatter,
over faren «Alexiaden» (overs. paa dansk av O. A. Hov- ]
gaard, 1879—82).
Anna Leopoldovna (1718—46), eg. Elisabeth
Catharine Christina, datter av hertug Karl Leopold av
Mecklenburg-Schwerin og Catharine Ivanovna (tsar Ivan
Alexejevitjs datter), egtet 1739 hertug Anton Ulrik av
Braunschweig. Efter Anna Ivanovnas død 1740, og efterat
Biron var styrtet, lod hun sig proklamere som
regentinde for sin søn Ivan VI, som keiserinde Anna hadde
bestemt til tronfølger. 1741 blev hun styrtet av
Elisabeth, Peter den stores datter (s. d.). Ivan blev
indesperret i Schlüsselburg, hvor han blev dræpt 1764. Selv
døde A. som forvist i Kolmagori ved Archangel.
Anna—Annam
328
Anna Sofie (1693—1743), dansk-norsk dronning, datter
av storkansler grev Conrad Reventlow, blev 1712 af
Fredrik IV bortført fra sit hjem, gaarden Clausholm i
Jylland. Kongen førte hende til Skanderborg slot og
lot sig her vie til hende til venstre haand, skjønt hans
dronning endnu levet. A. S. ophøiedes til fyrstinde av
Slesvig og blev ved dronningens død 1721 paany viet
til kongen og av denne erklæret for virkelig dronning,
likesom han selv krønet hende. Da Fredrik IV døde
1730, forviste Kristian VI A. S. til Clausholm, hvor hun
døde.
Anna, mynt i britisk Ostindien — omtr. 8 øre.
Rupie.)
Annaberg, Tyskland, by i kongeriket Sachsen, 30 km.
syd for Chemnitz, ved foten av Erzgebirge, 600 m. o. h.,
med ca. 17 000 indb. Anlagt 1496 for bergverksdriftens
skyld. Da denne avtok, paabegyndtes allerede i 16 aarh.
kniplingsindustri, og efter initiativ av landflygtige
nederlændere possementvare-fabrikation (1590).
Annāler el. aarbøker, skrifter, som tørt og kort
meddeler de historiske begivenheter i tidsfølge. Med
saadanne a. er historieskrivningen begyndt de fleste
steder; baade kinesere, persere, assyrere og ægyptere
hadde a. I Rom skrev presterne a. (annales maximi).
I middelalderen skrev munkene a. som er hovedkilder
til vor viden om de tider. Ogsaa i de nordlige lande
haves a., de fleste fra 13 og 14 aarh. De eIslandske
annaler indtil 1578», som ogsaa vedrører Norge, er utg.
av G. Storm 1888.
Annam, Bakindien, kongerike under fransk
protektorat, 135 000 km.² med 5 200 000 indb. (1917), derav ca.
2 100 europæere, grænser mot n. til Tongkin, v. til Laos,
s.v. til Kambodja og Cochin-China, forresten til det
Sydkinesiske Hav. Med undtagelse av et smalt, sterkt
indskaaret kystland med faa og daarlige havner er A.
opfyldt av de sydkinesiske fjeldes forgreninger, som hæver
sig i terrasser til en høide av over 2 000 m. Som følge
herav er de talrike elver korte. — Paa grund av sin
beliggenhet i den tropiske sone under indflydelse av den
regnbringende nordøst-monsun har A. et varmt og fugtig
klima med regntid nov.—april. — Landet er meget
frugtbart med tropiske plante- og dyreformer, har værdifulde
skoger og en betydelig, endnu litet utnyttet
mineralrigdom (guld, sølv, kobber, sink, kul). — Urbefolkningen,
som av de herskende annamiter er trængt tilbake til
fjeldene, tilhører likesom disse den mongolske race og
kaldes moi. Annamiterne selv er nær beslegtet med
kineserne og sterkt paavirket av disses kultur. De er
smaa, men velvoksne, har en skidden-hvit til chokolade
brun hudfarve, sort (baktil opbundet) haar, et bredt,
glat ansigt med lav pande, flat næse og skjævtstillede
øienaapninger, altsaa i utpræget grad den mongolske
races kjendemerker. De er livsglade, men mistroiske
og frygtsomme. De bærer gammel-kinesisk dragt, men
har paa hodet en sort eller blaa turban eller en stor
straahat. Deres sprog hører til enstavelsessprogene
likesom det kinesiske og tibetanske, og skriften ligner
kinesernes. — Deres religion er den kinesiske form av
buddhismen, hos det lavere folk sjamanisme; omtrent 1/2
mill. er romersk katolske. De vigtigste næringsveier er
dyrkning av ris, bomuld, kanel, nogen silkeavl og
tilvirkning av lak- og metalvarer; handelen med utlandet
er i kinesernes hænder. En kystbane forbinder
hovedstaden Huë (60 600 indb.) og dens havn Tourane med
de nærmeste byer, og telegraflinjer er lagt mellem de
vigtigste kystbyer. — A., som tillike omfattet Tongkin
og Cochin-China, var en selvstændig stat fra midten av
10 til midten av 14 aarh., men har som oftest været en
vasalstat under Kina. Fra slutten av 18 aarh. begyndte
fransk indflydelse at gjøre sig gjældende, og gjentagne
(Se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
