Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
kristenforfølgelser gav 1862 anledning til fransk invasion,
som 1867 medførte Cochin-Chinas endelige avstaaelse.
1884 maatte A. avstaa Tongkin og anerkjende
Frankrikes protektorat. Siden 1888 danner Annam,
Cochin-China, Kambodja, Tongkin og siden 1893 ogsaa det av
Siam avstaaede Laos en fælles koloni: «Fransk
Indo-China» under en generalguvernør i Hanoi (Tongkin).
Annapolis [ænæ′polis], Forenede Stater, hovedstad i
staten Maryland, paa Chesapeake-bugtens vestside, med
de Forenede Staters sjøkrigsskole; 8 760 indb.
Ann Arbor [æ′nābər], Forenede Stater, by i den s. ø.
del av staten Michigan, ca. 50 km. vest for Detroit med
ca. 15000 indb. Sæte for Michigans statsuniversitet
(stiftet 1837).
Annāter, visse kirkelige avgifter i romerkirken.
Allerede i middelalderen fik biskoperne efterhaanden ret til
at nyde det første aars hele eller halve indtægt av hver
præbende, som blev ledig i deres stift. Ogsaa paverne
oppebar a. av større kirkelige embeder.
Annecy [ansi′], Frankrike, hovedstad i depart.
Haute-Savoie, 33 km. syd for Genf, paa en frugtbar slette ved
den nordvestlige ende av den 10 km. lange indsjø av
samme navn, 449 m. o. h., med 15 622 indb. (1911).
Gammeldags by, bispesæte, centrum for Savoiens
industri. I sjøen er fundet rester av pælebygninger.
Anne′ks. De fleste prestegjeld paa landet i Norge
bestaar av et hovedsogn, hvor sognepresten bor, med et
eller flere dertil knyttede sogne, annekser eller
annekssogne. Hvert anneks har sin annekskirke.
Anneksiōn, erhvervelsen av nyt landomraade for en
stat enten ved erklæring om, at dette skal betragtes som
erobret, eller ved mindelig overenskomst med den
avstaaende magt. Annektēre, føie til, forene med,
tilegne sig.
Annelīder, se Ledormer.
Annen, Preussen, by i Westfalen, 9 km. sydsydvest
for Dortmund, med ca. 14 000 indb. Har støperier,
glasverker og kulgruber.
Annerstedt,. Claes (1839—), sv. historiker, blev 1866
docent i historie i Upsala; 1883—1904
universitetsbibliotekar sammesteds og har her indlagt sig stor fortjeneste.
Av hans verker har «Upsala universitets historia», som
omfatter perioden 1477—1792, stor betydning for
kjendskapet til svensk lærdomshistorie.
Anniversāria (lat.), aarlige mindefester, især til ære
for avdøde.
Anno(lat. annus, aar), i aaret. A. mundi, aar efter
verdens skabelse. A. ante Christum, a. f. Kr. A. post
Bhristum, a. e. Kr. A. domini (fork. A. D.), i det
Herrens aar. A. præsente, i indeværende a.
Annobōm (Annobon, «godt aar»), Vestafrika, den
mindste og ytterste av Guinea-øerne, 17 km.², 1 400 indb.
Opfyldt av steile, vulkanske fjelde og bevokset med tæt
skog. Sundt klima, frugtbar. Tilhører Spanien.
Annonay [anånæ′], Frankrike, by i depart. Ardèche,
31 km. sydøst for St. Etienne, 10 km. vest for Rhône,
16 661 indb. (1911). Lær-, silke- og papirindustri.
Luftskipperne Montgolfier’s fødested med deres
mindesmerke.
Annonce [ano′ņsə] el. avertissement,
kundgjørelse, som mot betaling optages i blade o. 1. Statens
offentlige kundgjørelser indrykkes undertiden i særlige
lade, i Norge «Norsk Kundgjørelsestidende» (opr. 1882).
A.-byraa (bureau) er en forretning, som virker som
mellemmand mellem publikum og bladene. Skal en a.
indrykkes i flere blade, leveres der kun ett manuskript
til byraaet. A.-byraaet faar en rabat av bladene, mens
publikum betaler den gjængse pris. A.-byraaerne formidler
alm. ogsaa annoncering av anden art, f. eks. opslag
paa jernbanestationer, i sporvogner o. 1., likesom der
Annapolis—Annunzio
330
ogsaa ved de moderne a.-byraaer findes avdelinger for
reklametegning.
A′nnua (lat. annus, aar), etaarig betalingsfrist.
Annuāle, sjælemesse, som læses et helt aar igjennem.
Annuārium, kalender. Annuel, aarlig.
Annuitēter (s. d.).
Annue′lle, etaarige, er planterne, dersom de lever
hele sit liv fra frø til frø i én sommer. Efter
frømodningen dør planten.
Annuitēter (av lat. annus, aar) kaldes de til
forrentning og gradvis indfrielse av en gjæld (et laan) fastsatte
aarlige eller halvaarlige avbetalinger, naar disse er
anordnet saaledes at summen av renter og avdrag ved
hver termin i den fastsatte annuitetsperiode altid er
den samme. A. finder anvendelse navnlig i
hypotekbankvæsenet og som en form for amortisation (s. d.) av
statsgjæld og anden offentlig gjæld, dette sidste navnlig i
Storbritannien. Der har man saaledes de saakaldte
«korte annuities», som varer i 49, og de «lange a»,
som varer i 99 aar;, disse benyttes ofte som livrenter,
selvfølgelig dog uten i likhet med disse at bortfalde ved
rettignetshaverens død. Vore hypotekbanklaan
tilbakebetales ved a., som regel i løpet av 47 aar.—
Annuitetstabeller er et praktisk hjælpemiddel til
beregning av annuitetsperiodens længde ved forskjellige
rentesatser og kapitalbeløp, eller omvendt størrelsen av det
beløp som aarlig skal avsættes for med en given
rentefot i løpet av en viss aarrække at opsamle et bestemt
kapitalbeløp.
Annullēre (lat.), gjøre til nul, tilintetgjøre, omstøte,
ophæve (en retshandling, et dokument el. 1.).
A′nnulus (lat.), ring, hører til en romersk-katolsk
biskops embedsdragt. Den symboliserer biskopens
formæling med menigheten. A. piscatorius er pavens
embedsring, hvis signet fremstiller Peters fiskedræt.
Annunciāta (ital.), budskap, især om Marias
bebudelse.
Annunciātaordenen, se Ordener.
Annunzio [danúntsio], Gabriele d’ (1864—), ital.
forfatter, debuterte 15 aar gl. som lyriker med «Primo
vere» og utgav i de følgende aar flere digtsamlinger som
var sterkt sensualistiske, bl. a. «Intermezzo di rime»
(1883). Som lyriker har han siden feiret store triumfer
med «Elegie romane» (1892) og «Poema paradisiaco ed
odi navale» (1893), likesom hans episke digtcyklus «La
canzone di Garibaldi» (1901) med den berømte «La notte
di Caprera» gjorde stor lykke. I slegt hermed er hans
mindedigt over Carducci og hans varmt patriotiske
«Canzoni delle geste d’oltremare» (1912) i anledning av
kampene i Tripolis. Den
samme kraftig eggende
nationalfølelse gjenfindes
i hans forfatterskap
under Verdenskrigen; han
bidrog avgjørende til at
holde krigsstemningen
oppe. I krigen deltok
han som flyver. Septbr.
1919 foretok han i
spidsen for et korps av
frivillige et tog til Fiume,
som var besat av
ententetropper, for at fremtvinge
at byen kom til Italien.
I 1890-aarene
fremtraadte han som
dramatisk forfatter, vistnok
under paavirkning av
Eleonora Duse; her skal
nævnes «La citta morta»,
Gabriele d’Annunzio.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
