Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
av uagtsom indtagelse av artikler av strafbart indhold,
altsaa uavhængig av om forfatteren straffes eller ikke.
En redaktør kan ikke negte at opgi forfatteren av en
Anopheles—Ansigtspleie
anonym artikel alene under paaberopelse av at han ]
har taushetspligt.
Anōpheles, febermyg, en særlig i troperne utbredt
myggeslegt, nær beslegtet med de almindelige stikmyg
og av lignende levemaate og utvikling som disse.
Bekjendt som malariaplasmodiets vert og overfører. Se
Myg og Koldfeber.
Anoplothērier kaldes en gruppe av utdøde (eocene
og miocene), temmelig spinkle hovdyr, høist forskjellige
i størrelse og bygning; nogen hadde kun to tær paa
hver fot, andre tillike én eller to bitær.
Anordning benyttedes under foreningen med
Danmark ved siden av forordning som betegnelse for de
av Kongen utgivne love. Nu benyttes a. alene om de
av Kongen givne provisoriske anordninger (grl. § 17).
Anorgānisk (græ.), d. e. uorganisk.
Anormāl (lat. norma, regel), uregelmæssig.
Anorti′t, en kalkfeltspat som danner det basiske
ytterled i plagioklasrækken. Se Feltspat.
Anðus, se Terner.
Anping, Formosa (jap.), frihavn paa sydvestkysten
syd for vendekredsen.
Ansats (fr. embouchure), betegner mund- og
læbestillingen ved tonens indsætning paa blæseinstrumenter.
I sang betegner det den maate hvorpaa tonen ansættes
(se Sangkunst).
Ansbach, Bayern, by i prov. Mittelfranken, ca. 40
km. sydvest for Nürnberg, med 20 000 indb. Driver
livlig handel og industri og har et betydelig heste- og
kvægmarked. Opstod omkring et benediktinerkloster
som blev stiftet 786, og var før hovedstad i et fyrsten- |
dømme av samme navn.
Anse [ãs], Frankrike, by i depart. Rhône, ved Saône,
ca. 1400 indb. Flere kirkeforsamlinger (1025,
1100, 1298).
Anseele, Eduard (1856—), belg. socialdemokrat, f.
i Gent. Han var oprindelig typograf, men blev forfatter
og redaktør. 1880 var han med paa at grundlægge den
store kooperative forening «Vooruit» i Gent. Siden 1894
har han været medlem av Belgiens nationalforsamling,
hvorhan indtar en ledende stilling inden de moderate
socialisters fløi. A. blev efter krigens utbrud boende i
sin fødeby, hvor han siden 1895 er bystyremedlem, og
hvorfra han gjorde et udmerket arbeide for at hjælpe
den belgiske befolkning under det tyske styre.
Anselm av Canterbury (1033—1109), en av
middelalderens største teologer, f. i Aosta i Piemont av
lombardisk adelsslegt. Efter et bevæget ungdomsliv blev han
munk i klosteret Bec i Normandiet, hvor hans lærde
landsmand Lanfranc var prior. 1063 efterfulgte A. ham
som klosterets prior og samlet snart ved sin ypperlige
undervisning talrike discipler om sig. 1093 blev han
erkebiskop av Canterbury. Det varte ikke længe inden
han kom i strid med Vilhelm II om investituren, om
de geistliges lensed o. a., og 1097 maatte han forlate
England. Først under den følgende konge, Henrik I,
endte striden med konkordatet i London 1107, hvor
kongen gav efter med hensyn til investituren, og A. med
hensyn til lenseden. Som teolog indleder A. skolastiken.
Blandt hans skrifter kan særlig nævnes: «Proslogium»,
1075,|
334
Blev 823 skoleforstander og prædikant i det for
sachsermissionens skyld oprettede datterkloster Ny Korvey i
Westfalen. Da 826 den danske konge Harald Klak blev
døpt, blev A. hans husprest og missionær i Danmark.
Efter en kort virksomhet i dette land blev han
imidlertid fordrevet og av keiseren sendt paa en missionsreise
til Sverige. Da han vendte tilbake med gode
efterretninger, oprettedes 831 for ham erkebispedømmet
Hamburg for keiserrikets lande nordenfor Elben og med
missionsopgave blandt dansker, svensker og vender.
Stillingen i Hamburg kunde imidlertid ikke holdes. A. blev
845 biskop i Bremen, som 849 forenedes med Hamburg.
I Bremen utfoldet A. en stor virksomhet; han forstod
ogsaa at komme i venskabelig forhold til de danske
konger Haarik I og II og fik missionskirker bygget i
Slesvig og Ribe. 853—54 var han paany i Sverige og fik
kirken i Birka (Björkö) gjenopbygget. Død i Bremen.
Missionsresultaterne var neppe store, men from og dygtig
ordnet A. de kirkelige rammer.
Ansigt, efter alm. sprogbruk hele ytterflaten av hodet
med undtagelse av de ytre ører og den del som bærer
de lange hodehaar, i anatomisk forstand den del herav
som opad begrænses av en linje gjennem øienbrynene
utover til overkanten av fæsterne for det ytre øre paa
begge sider (panden altsaa ikke med). Nedenfor ørerne
grænser a. mot halsen, svarende til underkjævens rand.
A. omslutter øinene og begyndelsesdelene av aandedræts-
og fordøielseskanalen med lugte- og smaksorganerne.
Dets grundlag dannes av a.-skallen (se
Hodeskallen), som bestemmer a.-formen. A.-musklerne er
tyggemusklerne, som bevæger underkjæven mot den
sammenhængende del av hodeskallen i kjæveleddet (s. d.),
de ringformig sluttede muskler omkring mund- og
øienspalter, samt en række mimiske muskler, som danner
grundlaget for kinderne, og som bare med sin ene ende
er fæstet til ben, mens den anden fæster sig i
underhuden. A.-huden er rik paa blodkar, hvis nerver
likesom a.-musklernes er særlig mottagelige for pirringer av
| sjælelig art (rødmen, bleknen).
Den bærer øienbrynene,
øienhaarene og hos voksne mænd skjegget.
Ansigtskrampe, en ofte haardnakket nervøs lidelse
som viser sig ved rykvise trækninger i avgrænsede par-
| tier av ansigtsmuskulaturen.
hvor han som den første opstiller det ontologiske bevis ]
for Guds tilværelse, og «Cur Deus homo» («Hvorfor Gud
blev menneske»), hvor han gir en betydningsfuld
fremstilling av forsoningslæren.
A′nser, se Gaaseslegten.
Ansgar (801—865), erkebiskop, f. i Picardie, opdraget
i benediktinerklosteret Corbie, hvor han blev munk.
Ansigtspleie. Det hovedgrundlag som en rationel a.
maa bygges paa, er en god helbred i almindelighet.
Regelmæssig fordøielse, tilstrækkelig søvn, motion og frisk
luft er kraftige og uundværlige hjælpemidler til at
bevare huden elastisk, glat og hvit opigjennem aarene.
Endvidere maa huden holdes ren ved daglig vask med
vand og helst ogsaa med sæøpe Sæpen skal være «mild»
(d. e. nøitral, uten frit alkali) eller, hvis huden er meget
ømfindtlig, «overfettet»; en «skarp» sæpe som
indeholder meget frit alkali (grønsæpe), virker opløsende paa
hudens hornlag og irriterer derved huden. Vask med
varmt vand (dampbad), massage og frottering bevirker
en livligere blodcirkulation i huden og bidrager til at
gjengi den dens elasticitet og glathet og til at motvirke
dannelsen av fettpropper (comedoner) og finner. Den
irritation som fremkommer ved vaskningen, kan
dæmpes ved pudder. — Sminke, pomade o. s. v. kan aldrig
tjene til at bevare hudens ungdommelige friskhet, end si
til at vinde den tilbake. — Fregner og pigment-flekker
(fø-flekker) kan til en viss grad avblekes ved medika
mentøse vaskninger. — Skjæmmende haarvekst kan
bekjæmpes ved at plukke haarene ut (epilation), men de
vokser tykkere og tættere frem igjen siden. Etsende
salver har likeledes kun en forbigaaende og usikker
virkning, mens derimot røntgenbehandling og etsning av
haarroten ved elektrisk strøm kan føre til et varig resul-
) tat. — Indenfor visse grænser lar det sig gjøre at glatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
