Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
«La Gioconda» (begge 1898) og «Francesca di Rimini»
(1903). som alle er oversat paa dansk, samt «La figlia
di Jorio» (1904), «Piu che l’amore» (1907), «Fedra»
(1909) og «Il ferro» (1914). — Det er dog sine
romaner han i første række skylder sit verdensry: «Il
piacere» (1889), «L′Innocente» (1891), «Giovanni Episcopo»
(1892), «Il trionfo della morte» (1894), «Le vergini delle
Rocce» (1896). «Il fuoco» (1899, behandler hans forhold
til Eleonora Duse) samt «Forse che si, forse che no»
(1910). De fleste av dem er oversat til norsk eller dansk.
Endelig har han skrevet en del mindre prosafortællinger,
især med emner fra sin fødeegn, Abruzzerne. — A. er
artistisk skjønhetsdyrker, kynisk og raffinert, med hang
til det grufulde og minutiøst analyserende, den yppige
og forødende sanselighets digter. Han er en fremragende
sprog- og stilkunstner med en sjelden sans for det
musikalske, plastiske og maleriske og en ualmindelig evne til
at gripe og skape en stemning. Han har lært av
Schopenhauer, Wagner og Nietzsche», er som lyriker paavirket
baade av de gamle latinske og av renæssansens digtere
saavelsom av Baudelaire og Carducci. og som
romanforfatter av Maupassant, Bourget og de store russere.
A′nnus (lat.), aar. A. civilis, det borgerlige aar,
motsat a. ecclesiasticus, det kirkelige aar. A. dis-
6retionis, myndighetsaar. A. decretorius,
normalaar. A. gratiæ, naadensaar.
A′nnuum (lat.), aarpenger, aarlig indtægt.
Anōde, det punkt eller den ledningsdel,
hvorigjennem den elektriske strøm gaar ind i en elektrolyt eller
et geisslersk rør. Se Elektrolyse, Geisslersk rør.
Anodestraaler, straaler av positive atomer som
under passende betingelser kan utsendes fra anoden
i et utladningsrør, opdaget 1906 av E. Gehrche og
O. Reichenheim. A. har de samme egenskaper som
kanalstraaler (s. d.), de avbøies i magnetisk og elektrisk
felt, fører med sig en positiv ladning og viser
dopplereffekt. Betingelsen for at a. kan dannes, er at der er
stort anodefald, d. v. s. stor spændingsforskjel mellem
anoden og rummet utenfor; dette opnaaes naar anoden
gjøres liten og bestaar av et metaljodid (eller
metalhalogen). A. utsendes da lodret fra anodens overflate,
de lyser med metallets spektrum. Det er bevist at
forholdet mellem ladning og masse i a. er det samme som
for elektrolytiske ioner. Man kan ogsaa fremstille a. av
gasatomer, naar der anbringes en forsnævring mellem
elektroderne i utladningsrøret, og dette indeholder litt
joddamp.
Anodo′nta, se Dammuslinger.
Anodýna (græ.), smertestillende midler, se Narkotika,
og Anæstetika.
Anomāl (græ.), uregelmæssig, avvikende fra regelen.
Anomalī, avvikelse fra regelen. Den sande a.
betegner i astronomien vinkelen mellem linjen fra solen
til planeten (kometen) og linjen fra solen til perihel.
Bevægede planeten sig i sit hele omløp med jevn
hastighet, kaldes den vinkel, linjen fra solen til planeten vilde
ha bevæget sig fra perihel av, planetens midlere a.
Forskjellen mellem den sande og midlere a. kaldes
middelpunktsligningen.
Anomodo′ntia er en gruppe av utdøde krybdyr fra
Sydafrikas og Indiens triaslag. Den indbefatter en hel
del slegter av høist forskjellig utseende. Dicynodon
hadde 2 maægtige støttænder i overkjæven; minder i saa
henseende om hvalrossen. Den største art var av en
flodhests størrels. Udenodon var fuldstændig
tandløs likesom skildpadderne. Thereodontia hadde et
pattedyrlignende gebis med fortænder, en hjørnetand og
kindtænder.
Anonāceæ, en av 800 arter bestaaende tropisk
plantefamilie, trær og busker med spredte, enkelte,
helran-Annus—Anonyme skrifter
332
dede og fjærnervede blade, uten akselblade.
Regelmæssige og tokjønnede, store blomster med ofte kjøtfuldt
eller læragtig blomsterdække. Flerfoldsfrugt med nøtt-
eller kapselagtige smaafrugter. Anona, høie trær med
store frugter som er dannet ved sammenvoksning av
alle smaafrugterne og frugtbunden. Hører hjemme i
tropisk Amerika, men flere arter dyrkes i troperne for
de velsmakende frugters skyld, saaledes a. squamosa,
hvis frugter kaldes sugar-apple, sweet sop og er en meget
yndet spise. A. muricata’s frugter kan veie indtil 2 kg.
Til familien hører ogsaa artabotrys-arter med spiselige
frugter.Cananga, s. d.
A non esse ad non posse non vālet conseque′ntia
(lat.), logisk regel: Derav at noget ikke er til, kan ikke
sluttes at det ikke kan være til. Alt uvirkelig kan ikke
stemples som umulig. Derimot kan der altid sluttes
fra en saks umulighet til dens uvirkelighet: «a non
posse ad non esse valet conseque′ntia».
Anonym, anonymitēt. A. breve, a. artikler
o. s. v., d. v. s. breve, artikler o. l. som ikke er
forsynt med avsenderens eller forfatterens navn. — Benytter
en forfatter et opdigtet forfatternavn, kaldes boken
pseudonym (s. d.). [Litt.: Pettersen, «Anonymer og
pseudonymer i den norske litteratur 1678—1890» (1890); Collin,
«Anonymer og pseudonymer i den danske, norske og
islandske litteratur» (1869); Bygdén, «Svenskt anonym-
och pseudonym-lexikon» (1898—1915); Holzmann og
Bohatta, «Deutsches Anonymen Lexikon 1501—1910»
(1902 flg.); Quérard, «Les supercheries littéraires devoilées
de la littérature française» (1869—71); Halkett og Laing,
«A dictionary of the anonymons and pseudonymous
litterature of Great Britain» (1882—88); Cushing,
«Anonyms» (1890).]
Anonyme skrifter. Adgangen til at trykke og utgi
skrifter er ubetinget, jfr. grundlovens § 100, som ogsaa
indeholder almindelige bestemmelser om de betingelser
under hvilke lovgivningsmyndigheten kan sætte straf for
indholdet av et trykt skrift. Med hensyn til ansvar for
navngivne eller a. s. av forbrydersk indhold bemerkes
at straffeloven behandler medvirkning ved et forbrydersk
trykskrifts utgivelse og utbredelse paa samme maate
som enhver anden medvirkning til en strafbar handling.
Hvis der saaledes er utgit et trykt skrift som indeholder
opfordring til eller tilibud om at forøve strafbare
handlinger (straffel.s § 140), blir baade forfatter, utgiver
(redaktør), boktrykker, sætter, korrekturlæser og
forhandler at straffe, saafremt de da de utførte sin andel
i skriftets tilblivelse eller utbredelse, hadde kjendskap
til dets forbryderske indhold. Savnet de kjendskap
hertil, kan de ikke straffes for medvirkning til forbrydelsen.
Derimot kan betingelsesvis utgiver (redaktør), forlægger ]
og boktrykker ogsaa i dette tilfælde paadrage sig et
særlig strafansvar for trykte skrifter av forbrydersk
indhold efter straffel.s § 322, bl. a. saafremt forfatteren
(oversætteren) er anonym og ikke paa forlangende
opgives for retten naar undersøkelse ved samme er
indledet, eller saasnart indsigelse mot forfølgningen ved
endelig retskjendelse er forkastet. Dette ansvar efter
§ 322 indtræder regelmæssig kun subsidiært, eller i det
tilfælde at forfatteren eller den efter lovens rækkefølge
nærmest ansvarlige ikke straffes. I forholdet mellem de
forskjellige klasser av subsidiært ansvarlige personer
gjælder her substitutionsprincippet: nærmest ansvarlig
naar nogen av de i loven nævnte omstændigheter er
tilstede for forfatterens vedkommende, er utgiveren
(redaktøren); forlæggerens ansvar indtræder naar de ogsaa er
tilstede for utgiverens. og boktrykkerens naar de ogsaa
er tilstede for forlæggerens vedkommende. Endelig
bestemmer straffel.s § 431 at utgivere av blad eller
tidsskrift har et særskilt, skjærpet ansvar i ethvert tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
