Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antarctic - Antares - Antarktis, antarktisk - Ante (præposition) - Ante (forhal) - Antecedentia - Antecipere - Anteciperet sak - Antedatere - Antediluviansk - Antedon - Antefiks - Antejustiniansk ret - Anteludium el. præludium - Antemensale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
land med den danske Amdrup-ekspedition 1900, og solgt
til Sverige førte det den svenske
gradmaalingsekspedition under professor de Geer til Spitsbergen sommeren
1901. Endelig drog A. samme høst ut paa sin anden
og sidste færd med professor Otto Nordenskjölds svenske
sydpolekspedition (1901—03) under nordmanden kaptein
C. A. Larsens ledelse. Paa denne færd knustes A. ved
voldsom isskruning 12 febr. 1903, det første skib som
gik under paa en sydpolfærd. A. er et av de faa
polarskibe som har gjort tjeneste baade i Arktis og Antarktis,
og det er sikkert nok det skib som har ført de fleste
ekspeditioner. [Litt.: C. A. Larsen. «A.s sidste færd»
(Det Norske Geogr. Selskaps aarbok XV, 1903—04, s. 96).]
Antāres, Skorpionens
hjerte, rød stjerne av 1ste
størrelse; i farve ligner den
Mars (Ares), herav navnet.
A. er dobbelt, ledsageren
8de størrelse, avstand 3
sekunder.
Antark′tis,antarktisk,
se Sydpollandene.
Ante (lat.), præposition,
foran, før; alm. i
sammensætninger; jfr. Anti-.
Ante. For at frembringe
en forhal (pronaos) foran
hovedrummet (cellen) i de
antikke templer forlængedes
ofte sidemurene ut over
endemurene. Den
pilasteragtige avslutning av disse
forlængelser kaldtes anter.
Antecede′ntia (lat.), det
forutgaaende, brukes nu især
om en persons fortid. Gjennemsnit og plan av «Porticus in
;Antecipēre (lat.),tanoget 22innrert,edA antes B pro
paa forskud, foregripe. naos, C fundament (krepidoma).
Antecipēret sak (jur.),
sak som foretageš før den tid da den efter den
almindelige orden skulde falde i rette.
Antecipationsbevilling, tilladelse hertil.
Antedatere, paa et skriftstykke anføre en ældre
utstedelsestid end den virkelige.
Antediluviānsk (lat.), hvad der har vaæret til før
syndfloden, f. eks. a. mennesker og dyr; figurlig i
betydning meget gammeldags.
Antēdon, se Fjærstjerne.
Antefi′ks, en fortil anbragt forsiring, særlig
takforsiring paa de antikke bygverker. Se Akroterion.
Antejustiniānsk ret, den romerske ret fra tiden før
keiserJustinian.
Antelādium el. præludium (lat.), forspil.
Antemensale, alterbordsforside, av træ eller metal.
Har spillet en stor rolle i den nordiske middelalders
kirkelige kunst. De ældste a. vi kjender, stammer fra den
romanske tid, var av træ og klædt med reliefplater av
forgyldt kobber; de var øiensynlig sterkest utbredt i
Danmark, dernæst i Sverige, mens vi fra Norge kun har
bevaret ett, fra Flaavær. Beslegtet med disse, billigere
og gjennemgaaende yngre, var arbeider med utskaarne
træfigurer (fra Komnes og fra en ukjendt vestlandskirke
samt et defekt a. fra Røldal). I den gotiske stilperiode
blev malte a. almindelige. De blev utført paa vel
tørrede og præparerte træplater, dækket av et kridtlag med
et tyndt overtræk av sølv, som var forgyldt og tildels
mønstret ved indridsede acanthus’er, granatepler o.l.
Billederne tegnedes op med kraftige, sorte konturer, og der
anvendtes faa og rene farver, ofte med sterke
kontrastvirkninger. — Fra Haakon Haakonssøns tid og et stykke
Ante.
Antares—Antemensale
338
ind i 1300-aarene findes en række malte a. hos os, hvor
de utgjør den væsentligste del av den bevarte
middelalderske malerkunst. Alene Spanien kan opvise en
lignende række (12 aarh. til slutningen av 13 aarh.). —
Man kan skjelne mellem to hovedretninger: en
høitideligere, streng-re, av utpræget lineær karakter, som
repræsenterte det ældre og specifikt kirkelige, og en sterkere
bevæget og realistisk, med mere nuancert kolorit. Mens
den sidstnævnte, som særlig skyldtes indflydelse fra
England og hang sammen med hoffets kunstliv, hadde
sit hovedsæte i Bergen (a. fra Ulvik, Kinsarvik, Hauge
og Kaupanger i unggotisk, fra Dale, Nes og Odda i
høigotisk tid), var Oslo centrum for den anden (a. fra
Antemensale fra Nes kirke i Lyster. Nu i Bergens Museum.
Hitterdal, Volbu og tre fra Tingelstad i unggotisk, fra
Øie og Aardal i Sogn (Botolvstavlen) i høigotisk tid).
Dog var der ogsaa paa Vestlandet kunstnere som
arbeidet i den ældre, strengere stil (a. fra Fet i unggotisk,
fra Hammer, Aardal i Sogn (Mariatavlen), Nes, Tønjum
og Samnanger i høigotisk tid), likesom den bergenske
retning gjorde sig gjældende i Østnorge, efterat Haakon V
hadde gjort Oslo til residensby (a. fra Bø og Ulnes i
høigotisk tid). Det trønderske maleri hadde
gjennemgaaende et alvorlig, kirkelig præg (a. fra Børseskogn i
unggotisk, fra Eid og Vanylven i høigotisk tid), men
ogsaa her synes den friere bergenske skole at ha øvet
indvirkning (a. fra Nedstryn (Olavs-a., nu i
Nationalmuseet i Kjøbenhavn) og især det fra Kvæfjord). — De
fleste a. findes nu i Bergens Museum, dernæst i Oldsaks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
