Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
samlingen, Kra. [Litt.: Harry Fett, «Middelalderens
malerkunst i Norge»; Andreas Lindblom, «La peinture
gotique en Suede et Norvège».]
Antenne, se Telegrafering uten traad.
Ante′nner, se Følehorn.
A′nte o′mnia (lat.), fremfor alt.
Antepe′ndium, se Alter.
Antequera [antekē′ra], Spanien, by i prov. Malaga,
34 km. fra kysten, med ca. 32 000 indb. Uldvæverier
og marmorbrud. Har en romersk triumfbue og et
arabisk fort.
Anthelmintika (græ.), organiske midler mot
indvoldsormer, som bregnerot, granateplebark, kosoblomster o. a.
mot bændelorm, santonin mot spolorm. Brukes i
forbindelse med avføringsmidler for at undgaa forgiftning
av individet selv.
Anthem [æ′npəm], oprindelig en vekselsang,
antihymne, antifoni, er fra det 17 aarh. en
eiendommelig bestanddel av den engelske gudstjeneste, en art
kirkelig kantate med eller uten orkesterledsageælse, enten full
anthems, med koret som hovedbestanddel, el. verse
anthems, med enkeltsange, duetter m. v. som det mest
fremtrædende. Teksten er utdrag av salmer eller
bibelsteder. Berømte a.-komponister var Purcell og Händel.
Anthēmios, græ. billedhugger og arkitekt, særlig
bekjendt for gjenopførelsen av den i 531 nedbrændte
Sofiakirke i Konstantinopel. A. var ogsaa en fremragende
mekaniker og matematiker.
Anthšmis, gaaseblom, s. d.
Antheri′dium (bot.) kaldes det hanlige
forplantningsorgan hos moser og karkryptogamer samt en del alger.
Det er mikroskopisk smaa, kølleformede eller eggformede
legemer som i sit indre frembringer et oftest meget
stort antal, i vand selvbevægelige hanlige celler,
spermatozoider, der blir fri naar a. ved tilgang paa vand
aapner sig.
Anthomyïa, blomsterflue, en slegt av fluer med flere
for landbruk og kjøkkenvekster skadelige arter, hvis
larver mest angriper planternes røtter. Blandt de
vigtigste er kaalfluen og løkfluen (s. d.).
Anthony [²ntəni], Susan Brownell (1820—1906),
er blit kaldt Amerikas mest fremragende kvinde.
Utgaat fra en kvækerfamilie virket hun fra 1847 til sin
død for kvindesakens forskjellige sider. Hun begyndte,
haanet og forfulgt, ofte av sit eget kjøn, med
avholdssaken og stiftet den første kvindeforening til dennes
frenme. Omkr. 1860 blev hun en av de største
agitatorer for negerslaveriets avskaffelse, idet hun samlet
400 000 underskrifter paa en adresse herom til
kongressen. 1869 stiftet hun «National Woman Suffrage
Association», de amerikanske kvinders stemmeretsforening,
og forblev dennes præsident til 1900. I 1883 tok hun
initiativet til grundlæggelsen av det internationale
kvinderaad («Intern. Council of Women»). Stor fortjeneste indla
hun sig ved sammen med Mrs. E. C. Stanton og Miss.
M. J. Gaze at utarbeide det politisk og kulturhistorisk
betydningsfulde verk «Den kvindelige stemmerets historie»
(4 bd. 1881—-1902).
Anthony [²ntəni], se Saint Anthony.
Anthoxa′nthum,, gulaks, s. d.
Anthozōa, se Koraldyr.
Anthracēn (av græ. anthraæx, kul), kemisk forbindelse
av kulstof og vandstof (C14H10), er et kulvandstof som
findes i «anthracenoljen», der faaes av stenkulstjære (se
Tjære). Raa a. renses ved hjælp av pyridin eller
flytende ammoniak og gaar saa i handelen som et 80—90
procentig produkt. Farveløse krystalblade med blaa
fluorescens, smeltep. 213, kokep. ca. 360%, sublimerer
allerede ved lavere temperatur. Uopløselig i vand, tungt
i alkohol og æter, let i kokende benzol og toluol. A.
Antenne—Anti-corn-law League
340
har betydning dels som et stof hvorav en gruppe
organiske forbindelser avledes, dels og især fordi alizarin
med anthrakinon som mellemled fremstilles derav. —
Betegnelsen a. sættes av farvefabrikkerne ofte ind i
kunstige farvestoffers navne, baade ved farvestoffer som
avledes av a. (f. eks. a.-blaat), og ved saadanne som intet
har dermed at gjøre (f. eks. a.-gult).
Anthraci′t (kulblende), kul i amorf form med
glinsende sort farve. Indeholder 70—98 pct. rent kulstof.
Forekommer paa mange steder, dels som kullag av høi
geologisk alder, dels (meget sjelden) som smaa
kuleformede masser sammen med sølv og andre mineraler i
ganger, f. eks. paa Kongsberg. Leder varmen godt og
antændes derfor vanskelig, men gir meget sterk varme
ved forbrændingen, hvorfor den f. eks. benyttes i
masovner (s. d.).
Anthrakinōn, kemisk forbindelse av kulstof, vandstof
og surstof (C14H8O9), er en kinon som opstaar ved
oksydation av anthracen. Gule krystalnaaler, smeltep.
285°, stikkende lugt. Fremstilles teknisk i stor
maalestok med utvindingen av alizarin for øie.
Anthrakoni′t, mineral, en av bituminøse stoffer
forurenset kalkspatvarietet. Forekommer i siluren ved
Kristiania. Ved at gnides eller støtes lugter den vondt,
hvorfor den ogsaa kaldes «stinksten».
Anthrakōsis, sygdom i lungerne, fremkaldt ved
indaanding av kulstøv, gir undertiden anledning til
utvikling av lungetuberkulose. — Hos vinranken en farlig
sygdom, frembragt av en parasitsop (glæosporium
ampelophagum) som frembringer sortagtige flekker paa baade
blade, stilker, ranker og bær. — Samme navn har man
ogsaa git lignende sopsygdomme paa agurk, bønner,
brombær m. fl. planter.
Anthrax. 1. Se Brandbyld og Miltbrand. —
2. Det græske navn paa stenkul.
Anthri′scus, slegt av de skjermblomstredes familie.
Større urter med 2—3-dobbelt finnede blade og hvite
blomster i sammensat skjerm med smaasvøp, men oftest
uten storsvøp. Vildtvoksende er hos os kun a. silvestris,
hundekjeks, en av vore almindeligste planter. Som
kjøkkenurt dyrkes a. cerefolium, kjørvel (s. d.).
Anthropo... (græ.), menneske...; se Antropo.
Anthus, se Piplerkeslegten.
Anthyllis, slegt av de erteblomstredes familie, urter
med ulikefinnede blade og 1—2-frøet belg, som efter
modningen forblir indesluttet i det opblæste bæger, der
ved spredningen tjener som vindfang. Hos os 1 art,
a. vulneraria, rundbelg, med gule blomster, utbredt i
lavere egne like til Alta (70).
Anti-, foran vokal ant-, græ. præposition, imot, alm.
i sammensætninger; i geografiske navne betegner det et
like overfor liggende punkt, f. eks. Antilibanon motsat
Libanon; i medicinen lægemiddel mot en sygdom, f. eks.
antifebrin, middel mot feber; i teologi, filosofi og politik
en som har motsat anskuelse, er motstander av, f. eks.
Antikrist, antikritik, antisemit; i grammatik, retorik og
metrik former som er motsat andre, f. eks. antiklimax.
— I latinske og romanske ord er anti- det-lat. ante (s. d.),
foran, før, f. eks. antecipere.
Antiăris, se Upastræ.
Antibes [āãtī′b], Frankrike, depart. Alpes-Maritimes,
befæstet havn ved Middelhavet, straks nordøst for Cap
d’Antibes, ca. 17 km. vest for Nizza, med ca. 6 000 indb.
Er en sikker, men grund havn, har et skibsverft og
driver fiskeri og handel. I oldtiden Antipolis, en koloni
fra Massilia (Marseille); talrike oldtidslevninger.
Anticipēre, se Antecipere.
Anti-corn-law League [²nti-kåən-lå līg], forbundet
mot kornlovene, blev stiftet 1839. En A. Association
var stiftet allerede i 1838 i Manchester av frihande-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
