Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
lens store agitator Richard Cobden (s. d.). Foreningernes |
maal var at faa den siden 1815 bestaaende høie told paa
korn avskaffet. 1842 blev korntolden nedsat; men dette
brøt ikke brodden av foreningens agitation. Misvekst i
1845 gav denne øket styrke, og i 1846 drev Peel lovenes
fuldstændige ophævelse igjennem. Forbundet hadde
dermed utspillet sin rolle og blev opløst 1849.
Anticosti [æntikå′sti], Nordamerika, prov. Quebec, ø
i St. Lawrence-bugten, 8 150 km.², ca. 500 indb. For
det meste flatt land med steil nordkyst og lav sydkyst,
bevokset med lav naaleskog. Fiskeri, redningsstationer.
Anticyklōn, et vindsystem med høiest lufttryk i
midten (ved jordoverflaten), hvorfra vindene i de nedre
luftlag blæser utad med en dreining til høire paa den
nordlige, til venstre paa den sydlige halvkule. I høiden
nedstigende luftstrømme. Ved jordoverflaten i
almindelighet svakere vinde og tørt, klart veir; koldt om
vinteren, varmt om sommeren. (Jfr. a.s motsætning:
Cyklon.)
Antidatere, se Antedatere.
Antidōtum, motgift, se Forgiftning.
Antietam [ænti-īT′təm], Forenede Stater, bielv til
Potomac i staten Maryland, bekjendt ved det blodige slag i
den nordamerikanske borgerkrig 16 og 17 sept. 1862
mellem nordstaternes
sydstaternes under Lee, som maatte trække sig tilbake
over Potomac.
tropper under Mac Clellan og )
Anticosti—Antikvarbokhandel
Antifånes (4 aarh. f. Kr.), græ. digter, overordentlig ]
frugtbar komedieforfatter, behandlet de
emner. Alene brudstykker er bevaret.
Antifebrīlia (lat.), feberstillende midler. De
almindelig anvendte er: antifebrin, antipyrin, kinin, fenacetin
og salicyl.
Antifebrīn (lat.), acetanilid, farveløse, glinsende
krystalskjæl som har en svakt brændende smak.
Fremstilles ved ophetning av iseddik og anilin, og anvendes
som febernedsættende og smertestillende middel, især
mot hodepine. Det kan misbrukes og gi anledning til
farlige forgiftninger, hvis mest iøinefaldende symptom
er sterk blaalig farvning av huden (cyanose).
Antiferme′nter er antistoffer (s. d.) som dannes i
legemet ved indsprøitning av fermenter (enzymer). Som
forskjelligste
andre antistoffer gaar de over i serum, er specifike og ]
ophæver virkningen av paagjældende enzym.
Antiflogōse (græ.), betændelseshemmende behandling.
Anvendtes navnlig i tidligere tid, da man ikke kjendte
betændelsens væsen, i form av igler, blodkopper,
trækkende plastre, aarelatning o. s. v. Nu forsøkes mildere
midler son varme og kolde omslag og ro. Hvis
betændelsen gir anledning til materiedannelse, gjøres
operation.
Antifon (omtr. 480—411 f. Kr.), attisk taler, f. i
Rhamnus, henrettet som medlem av det oligarkiske parti, som
for en kort tid hadde styrtet demokratiet 411; 15 taler
bevaret; derav de 12 øvelsestaler i fingerte processer, de
3 virkelig holdt.
Antifon (antiphōna, fr. antienne, eng. antiphon),
uttryk fra den gamle kirkelige ritualsang, betegner
vekselsangen mellem to kor eller (senere) mellem solo og kor.
Antifonarium, sangboken som indeholdt antifonerne,
senere sangboken for «dagstiderne», i motsætning til
gradualet, som indeholdt sangene for den almindelige
gudstjeneste.
Antifrāse (græ. anti, imot, frazein, tale), taleform
hvorned man vil uttrykke det motsatte av hvad det
anvendte ord egentlig betyder, f. eks. naar man kalder
en som er feig, en helt.
Antifriktiōnsmetal, en hvitmetallegering av bly el.
tin som indeholder 6—10 pct. antimon og som brukes
til foring av skaaler for aksellagere.
342
Antigēn, fællesnavn for en række stoffer som alle
har tilfælles, at de ved indsprøitning paa passende dyr
i passende dose gir anledning til dannelsen av
antistoffer (s. d.). De er endvidere alle av ukjendt kemisk
sammensætning, men ellers vidt forskjellige (toksiner,
blodlegemer, eggehvite, bakterier m. fl.).
Antigōne, i de græske sagn datter av Oidipus (s. d.)
og Iokaste; fulgte sin blindede far i landflygtighet, men
vendte efter hans død tilbake til Theben; begravet der
trods kong Kreons forbud sin bror Polyneikes (s. d.);
blev til straf levende begravet; Haimon, Kreons søn,
hendes forlovede, dræpte sig av sorg. A.s skjæbne er
emnet for en tragedie av Sofokles.
Antigōnos Kyklops («den enøiede»), en av Alexander
den stores feltherrer; fik ved Alexanders død en del av
Lilleasien at styre, men negtet riksforstanderen lydighet.
Efter Antipatros’ død vilde han være enehersker over
Alexanders rike; men efter lange kampe med de andre
Diadocher beholdt han ved en fred 311 kun Lilleasien.
Krigen utbrøt snart igjen, og 301 mistet han rike og liv
i slaget ved Ipsos.
Antigōnos, konger i Makedonien. 1. A. I Gonatas,
søn av Demetrios Poliorketes, sønnesøn av Antigonos
Kyklops; anerkjendtes som konge i Makedonien 276 f.
Kr., blev for en tid fordrevet av kong Pyrrhos av Epeiros,
men vendte tilbake og hersket med dygtighet til sin
død, 239. 2. A. II blev ved Demetrios II’s død 229
f. Kr. formynder for hans søn Filip, derpaa selv konge;
hersket dygtig og kraftig; hjalp det achæiske forbund
mot Sparta, hvis konge Kleomenes han slog ved Sellasia
222; aaret efter døde han.
Antigua [ænti′gjuə], Amerika. 1. Britisk ø. i
Vestindien (Smaa Antiller), en av de nordligste av
Leewardøerne, 60 km. nord for Guadeloupe, 251 km.² med ca.
32 269 indb. (1911). Klippefuld med gode havner, men
tør og ofte hjemsøkt av orkaner og jordskjælv. I n.
hovedstaden St. John (henved 10 000 indb.). — 2. By i
den central-amer. stat Guatemala, 1 480 m. o.h., ca. 50
km. fra Stillehavskysten; 15 000 indb.
Anti′k (fr. antique, lat. antiquus, gammel) betyder eg.
«tilhørende fortiden», men brukes særlig om det som
tilhører oldtidens kulturfolk omkring Middelhavet, især
grækerne og romerne, f. eks. a. kunst, a. kultur;
antikken betegner grækernes og romernes kunst eller
aand i alm.; antikker, kunstgjenstande fra græ.-rom.
oldtid.
Antikrist, Kristi motstander. Allerede i det gamle
testamente findes tanken om at motstanden mot Messias
vil koncentrere sig i en enkelt person, Ez. 38—39 og
Daniels bok, hvor Antiochos Epifanes blir typen for
denne. Paa lignende maate lærer det nye testamente
at motstanden mot Kristus ved hans gjenkomst skal
samle sig i en bestemt skikkelse, 2 Tess. 2, 3—9; Aab.
13 og 17. 41.1 Joh. 2, 18. 22; 4, 34; 2 Joh. 7, som er
de eneste steder i det nye testamente hvor navnet A.
forekommer, synes det at betegne falske lærere indenfor
kirken som forkaster kristendommens centrale sandhet.
Til forskjellige tider har man søkt A. i bestemte
historiske personer eller retninger. Saaledes betegnet Luther
paven (og til gjengjæld paven Luther) som A.
Antikriti′k (græ.), gjendrivelse av en kritik.
Anti′kva (lat., gammel) kaldes ren latinsk trykskrift
motsat fraktur (s. d.). Kaldes i Frankrike romain,
i England roman. Skraat stillet antikvaskrift kaldes
kursiv,(s. d.).
Antikvār (lat.), en som sysler med gamle ting; lærd
som gir sig av med antikviteter; en som handler med
gamle bøker.
Antikvārbokhandel, handel dels med kostbare
verker og boksamlinger, dels med brukte bøker. A. spiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
