Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
paa 100° C. Denne form for antiseptik tilveiebringes
dels ved kokning i vand, dels ved ophetet vanddamp
(se ogsaa Desinfektion).
Anti′stes (lat., forstander) kaldtes i Rom den som
forestod et tempel eller en kultus. Ogsaa i
gammelkristelig tid ærestitel for biskoper, abbeder o. a. I nogen
schweizer-kantoner titel for de øverste reformerte geistlige.
Antisthēnes (omtr. 440—370 f. Kr.), attisk filosof,
discipel av Sokrates, lærte i Kynosargos, og hans
discipler kaldtes «kynikere» (s. d.). A. lærte at dyden bestaar
i frihet for fornødenheter; hans mest berømte discipel
var Diogenes (s. d.).
Antistofferer immunstoffer av ukjendt kemisk
sammensætning der dannes i den levende organisme som
følge av naturlig infektion med forskjellige smittestoffer
ller kunstig efter indsprøitning av antigener (s. d.).
Sprøites saaledes toksin (bakterigift) i passende
mængder ind paa forsøksdyr, dannes antitoksiner, som
findes i blodet og ved dettes koagulation gaar over i
serum. Saadant antitoksisk serum er i motsætning til
normalt serum istand til at ophæve den giftige
virkning av vedkommende bakteriegift. — Efter
indsprøitning av fermenter (enzymer) dannesantifermenter,
d. e. srum kommer til at indeholde stoffer som
ophæver det paagjældende enzyms sedvanlige virkning. —
Sprøites bakteriekultur ind, dannes enten
agglutininer, der faar vedkommende bakterie til at klumpe sammen
(agglutinere), eller bakteriolysiner som med
komplement er istand til at opløse den indsprøitede
bakterie-Art, eller endelig kan dannes bakteriotropiner
(immunopsoniner) som paavirker bakterierne saaledes at
de lettere optages av hvite blodlegemer. Indsprøites
endelig eggehvitestof, dannes præcipitiner som
virker utfældende paa vedkommende eggehvitestof. —
Artsfremmede blodlegemer som indsprøites, gir anledning til
dannelsen av immunhæmolysiner, som i forening
med komplement opløser vedkommende blodlegemer.—
Alle a. er specifikke, d. e. de paavirker kun den art av
bakterier, blodlegemer, eggehvite m. m. som er
indsprøitet, og kan derfor benyttes til at skjelne mellem
nærstaaende former, hæmolysiner f. eks. til avgjørelsen av
jom en blodplet stammer fra menneske eller ikke,
præcipitiner til at analysere hvilke kjøtsorter der findes i
Jen pølse, og agglutininer til at skjelne f. eks.
tyfusbaciller fra nærstaaende (paratyfus m. fl.). — Omvendt kan
bakterier benyttes til eftervisning av a. og derigjennem
tfil diagnose av en sygdom ved hvilken a. antages
dannet. Saaledes benyttes tyfusbaciller til eftervisning av
tyfusagglutininer i blodet hos patienter mistænkte for
tyfus (Vidals prøve til diagnose av tyfus). —
Antitoksinerne benyttes i form av antitoksisk serum til
behandling eller forebyggelse av sygdomme (difteri, stivkrampe
m. fl.). Der fremkaldes herved passiv immunitet, idet
de virkende a. leveres organismen i færdig tilstand op-
1əst i det indsprøitede serum, i motsætning til aktiv
immunisering ved vakcination, hvor a. skal dannes av
legemets celler.—A er ganske holdbare, i kulde og mørke
1—2 aar. De ødelægges ved opvarmning til 60² i
lænere tid eller ved indvirkning av lys og luft.
Anti-Tau′rus, se Taurus.
Antitēse, motsætning til en anden sætning (tesis). I
idere betydning begge de led som stilles i motsætning
il hinanden.
Antitoksīner er stoffer som dannes av organismens
eller, naar denne gjennemgaar en infektionssygdom eller,
eks. ved indsprøitning under huden, bibringes ikke
ræpende doser av de av smittestoffene dannede
gifttoffer som kaldes toksiner (s. d.). A. er opdaget av
ehring. De optræder bl. a. i blodserum hvor deres
ængde tiltar jo oftere en indsprøitning av toksin
fin-Antistes—Anton Günther
350
der sted. De virker som motgift («giftnøitraliserende»)
likeoverfor vedkommende toksiner. Derav kommer det
at f. eks. blodserum fra en hest som har været sprøitet
i længere tid med difteritoksin, beskytter mot,
henholdsvis kurerer for difteri.
Antitrinitārier, retninger som forkaster den kirkelige
treenighetslære.
A′ntium, en gammel by i Latium (nu Porto d’Anzio).
A. var i ældre tid hjemsted for sjørøvere; romerne førte
liere krige smed A. og erobret byen 338 f. Kr. (se
Rostra). I senere tid hadde mange rike romere
villaer i A. (ruiner), og Nero hadde et slot der. I ruinerne
er der fundet mange kunstverker f. eks. Apollon fra
Belvedere og den borghesiske fegter.
Antivāri (el. Bar), i Montenegro mellem Skutarisjoen
og Adriaterhavet, befæstet by, 5 km. fra havet, hvor
havnen Pristan. Ca. 1 500 indb. Tyrk. 1571—1878.
Antofaga′sta, Sydamerika. 1. Provins i Nord-Chile,
120 718 km.² med 205 662 indb. (1917). — 2. Sjøby og
hovedstad i 1., straks syd for den sydlige vendekreds,
med 56 295 indb. (1916). Vigtig som eksportsted for den
indenfor liggende paa salpeter, kobber og sølv rike
Atacamaørkens produkter. Endepunkt for en jernbane
som nu er forlænget til Bolivias indre, hvilket end mere
har øket A.s betydning. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Valparaiso. Avstaat 1883 fra Bolivia til Chile.
Antofylli′t, se Hornblendegruppen.
Antoine [āãtwa′n], André (1858—), fr. skuespiller og
teaterdirektør. A. forlot sin stilling som fuldmægtig ved
belysningsvæsenet i Paris og grundla 1887 Théâtre
Libre, et fristed for den unge, dristige skuespilkunst som
baade i litterær og dramatisk henseende brøt med
tidligere former og vedtægt. Foretagendet fik stor
betydning og fandt efterlignere i Berlin («Freie Bühne» 1889)
o. a. st. A. forestod ledelsen til 1894; tre aar senere
blev han chef for Théâtre A., hvor han bl. a. opførte
verker av Ibsen, og mens dette moderne teater vedblev
at bære hans navn, var han 1906—14 enedirektør for
Odéon, Paris’ anden statsunderstøttede scene.
Antoko′lskij, Markus Matvejevitj (1843—1902),
russ. billedhugger, f. i Vilna. A. som efter en opvekst
i trange kaar fik anledning til at gjennemgaa akademiet
i Petrograd, er en av den moderne naturalismes
eiendommeligste repræsentanter. Foruten en række
fremstilinger av Peter den store har han særlig behandlet
bibelske emner.
Antologī (græ., blomstersamling) kaldes en samling
utvalgte litteraturstykker, især poetiske.
Anton Klemens Theodor (1755—1836), konge av
Sachsen, besteg 1827 tronen efter sin bror Friedrich
August I’s død. Han hadde tidligere levet meget
ensomt, særlig beskjæftiget med musik og andagtsøvelser.
Da han som konge sterkt begunstiget katolicismen,
vakte han megen uwuvilje og maatte allerede 1830 ta sin
brorsøn Friedrich August til medregent.
Anton av Bourbon (1518—62), søn av hertug Karl
av Vendôme, egtet Henrik II av Navarras datter Jeanne
d’Albret og overtok ved svigerfarens død 1555 tronen,
mens dog hans hustru var den egentlig styrende. Sammen
med sin bror Ludvig av Condé og Coligny (s. d.) ledet
han hugenotterne, men gik senere over til katolikkerne
og faldt ved beleiringen av Rouen. A. blev i sit
egteskap far til Henrik IV av Frankrike og Navarra.
Anton Günther (1583—1667), sidste greve av
Oldenburg, søn av grev Johan XVI, fulgte 1603 sin far paa
tronen, men stod i begyndelsen under Kristian IV av
Danmarks formynderskap. Som myndig knyttet han
paany Delmenhorst og Kniphausen til Oldenburg. Da
han var barnløs, bestemte han 1664 at hans lande efter
hans død skulde overgaa til Danmark og Gottorp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
