Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
A posteriōri, se A priori.
Apostlernes gjerninger er ifølge kap. 1, 1 en
fortsættelse av det tredje evangelium og likesom dette
forfattet av lægen Lukas. Likesom denne slutter sit
evangelium med Jesu himmelfart, begynder han Ap. gj. med
at fortælle denne begivenhet og skildrer dernæst
hvorledes kristendommen utbreder sig fra Jerusalem til Rom,
idet han særlig dvæler ved apostlerne Peters og Paulus’
virksomhet. Skriftet ansees i almindelighet for at være
avfattet i tiden mellem aar 70 og 80.
Apostōlisk, det som stammer umiddelbart fra
apostlerne, som er i overensstemmelse med deres aand og lære.
Apostōliske breve, breve som er forfattet av apostler.
Det nye testamente indholder 14 breve av Paulus, 2 av
Peter og 3 av Johannes. Dog brukes navnet i
almindelighet om alle de nytestamentlige breve, altsaa ogsaa om
Jakobs brev, Judas brev og Hebræerbrevet, skjønt disse
ikke er forfattet av apostler.
Apostōliske fædre, navnet paa de ældste
oldkirkelige forfattere som har været eller kan ha været discipler
av apostlerne. Disse er Klemens Romanus, Ignatius fra
Antiochia, Polykarp fra Smyrna og Papias fra Hierapolis.
Sammen med deres skrifter anføres i almindelighet det
saakaldte Barnabas brev, Klemens Romanus’′ andet brev,
Hermas hyrdebok og brevet til Diognet, som dog alle
6r fra en senere tid.
Apostōliske majestæt, ærestitel for kongerne av
Ungarn. Tildelt Stefan 1 aar 1000 av pave Sylvester II,
fornyet 1758 for Marie Theresia og hendes efterfølgere.
Apostōliske menigheter, de menigheter som er
grundet av apostler eller har gjort krav paa at være
det. Om irvingianismens anvendelse av ordet s. d.
Apostōlisk kirke, kirken i aposteltiden. A. stol
eller sæte, oprindelig de kirker som er stiftet og styret
av en apostel. Senere er navnet gaat over til udelukkende
at anvendes om pavestolen.
Apostōlisk præfekt, navnet paa den prest som staar
i spidsen for den romerske kirke i lande hvor den ikke
har sin sedvanlige organisation, altsaa i overveiende
protestantiske lande og paa missionsmarken. Hvor den
katolske kirke vinder større utbredelse eller faar fastere
fot, ophøies de a. p. til a. vikarer; det skedde for
Norges og Danmarks vedkommende 1892.
Apostōlisk trosbekjendelse el. symbol, det
ældste av de tre saakaldte økumeniske symboler. I de
vesterlandske kirker er det daabssymbolet. Til grund
for dets nuværende form ligger det saakaldte kortere
romerske symbol, som kan forfølges tilbake til midten
av 2 aarh.
Apostōlisk vikar, se Apostolisk præfekt.
Apostro′f (græ., tegnet ’) brukes for at betegne
utelatelse av én eller flere bokstaver, f. eks. genitivsmerket
s i ord der ender paa s (især egennavne).
Apostrōfe (græ.) kaldes det naar taleren retter sine
ord til en fraværende eller tænkt person. Apostrofēre
er at avbryte foredraget for at foreta en saadan direkte
henvendelse.
Apotēk (græ.) betegner et sted hvor lægemidler
tilberedes og forhandles. I de fleste civiliserte lande stilles
der mere eller mindre strenge fordringer til apotekenes
indredning og drift, der som regel overvaakes av det
offentlige (se Apotekvisitator). I Norge forlanges
at et apotek skal omfatte følgende rum: et officin (det
rum i hvilket ekspeditionen foregaar), et laboratorium
hvor tilberedningen av de farmaceutiske præparater
(komposita) foregaar, et materialkammer til opbevaring
av kemikalier og droger (s. d.), en støtebod til skjæring
og pulverisering, en kjelder til opbevaring av tinkturer,
Opløsninger, salver o. s. v.; i regelen findes i kjelderen
et særskilt rum for syrer og et ildsikkert rum for
let-A posteriori—Apoteose
370
antændelige væsker som nafta o. s. v.; videre et
vaktværelse og et rum til rensning av glas. Saavel i officinet
som i materialkammeret skal findes laasbare skap til
opbevaring av gifte. — I lov om drift av apotek (4 aug.
1909) bestemmes at departementet for hvert apotek skal
ha adgang til at fastsætte det mindste antal av
medhjælpere eller eksaminerte farmaceuter som maa holdes
paa apoteket. Det er tillatt for det tekniske personale at
utlevere færdiglaget medicin og haandkjøpsartikler.
Angaaende lægemidlernes opbevaring gjælder en række
reglementsbestemmelser. Salg av lægemidler er
gjenstand for apotekenes enehandel; dog er mange stoffer
som tidligere kun solgtes fra apotek, blit «frie» (kgl.
plakat av 29 aug. 1908). Mange lægemidler kan kun
sælges efter recept av læge, dyrlæge eller tandlæge (kgl.
plakat av 4 juni 1904). — I lande hvor utøvelsen av
apotekervirksomhet er betinget av bevilling (f. eks. i
Norge, Danmark, Sverige, Rusland, Tyskland), findes
forholdsvis faa apotek; hvor det er enhver eksaminert
farmaceut tillatt at hnedsætte sig som apoteker (f. eks. i
England, Frankrike, Holland, Belgien, Italien, Spanien,
Portugal, den største del av Schweiz, Tyrkiet, de
Forenede Stater), er der forholdsvis mange flere. — De
ældste apotek i Norge er Svaneapoteket i Bergen (opr. 1595),
Svane-a. i Kristiania (opr. 1628) og Løve-a. i Trondhjem
(opr. 1661). I januar 1919 findes i Norge 211
selvstændige apotek og 7 filialapotek. Av disse er 35 reelle
privilegier, 1 (Rigshospitalets a. i Kra.) statsapotek
bg de øvrige 175 personlige privilegier. —
Ordningen av det nugjældende apoteksystem i Norge hviler
paa forordningen av 4 decbr. 1672. Denne og senere
love er ophævet ved apotekloven av 4 aug. 1909. — Alle
norske apotek oprettet før 1850 er salgbare (reelle),
mens apotekene oprettet efter nævnte aar er
personlige (kgl. resl. av 10 decbr. 1850).
Apotēker. For at bli a. kræves i Norge
middelskoleeksamen, at ha været lærling ved apotek i mindst 3
(undtagelsesvis 2) aar, farmaceutisk medhjælpereksamen
s. d.), mindst 1 aars tjeneste som medhjælper,
apotekereksamen (s. d.) og yderligere mindst 5 aars tjeneste ved
apotek. Efter dette kan han av Kongen meddeles
bevilling til at drive apotek (l. 4 aug. 1909). Apotekerne
betragtes som offentlige bestillingsmænd. Enhver
apoteker som har personlig privilegium, er forpligtet til at
sikre sin hustru enkepension. Personlig bevilling
medfører ikke ret for enken til at vedbli apoteket utover
efter omstændigheterne 5 eller 10 aar (1. 4 aug. 1909).
De efter 1 jan. 1910 ansatte personlig privilegerte
apotekere pligter at erlægge en efter omsætningens størrelse
beregnet aarlig avgift til statskassen. Av de indbetalte
avgiftsbeløp dannes et fond, om hvis anvendelse der
gives nærmere bestemmelse av Stortinget. Ogsaa
kvinder kan bli apotekere. Ved arméens sanitetsvæsen er
ansat en felt-a.
Apotēkereksamen avholdes i Norge ved Universitetet
2 ganger aarlig av en av Kongen forordnet
apotekereksamenskommission bestaaende av
universitetslærere og én eller flere apotekere. Efter bestaat prøve
blir man kandidat i farmaci (l. 18 juni 1884).
Apotēkvisitator har at paase at de til et apotek
stillede fordringer er opfyldt og at kontrollere
lægemidlernes sammensætning og kvalitet. A. er en
farmaceutisk utdannet mand ansat av departementet og
sorterer i administrativ henseende under
medicinaldirektøren. Han visiterer apotekene over det hele land.
Desuten foretages et aarlig eftersyn av apotekene av
embedslægen.
Apoteōse (græ.), optagelse blandt guderne. Den skik
at vise mennesker guddommelig dyrkelse fandtes i
oldtiden hos ægyptere, assyrere og persere, likeledes hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
