Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371 Apothecium—Appendicularier 2)
grækere og romere, hos grækerne f. eks. med Herakles
og Dioskurerne, hos romerne Romulus, Cæsar, Augustus
og alle de følgende keisere undtagen Vespasian. Flere
billedlige fremstillinger (i relief) av en saadan a. er
bevaret i Rom.
Apothēcium kaldes det aapne, ofte skaalformede
frugtlegeme hos skivesoppene (discomycetes) og
skivesoplavene (discolichenes).
A potiōri (lat.), efter det vigtigste. A p. fit
denominatio, efter det vigtigste ved tingen faar den navn.
Apoxyōmenos, «skraperen», en bekjendt
oldtidsstatue; den viser en ung idrætsmand som efter øvelsen
renser kroppen for sved og støv med en strigle. Statuen,
som er en kopi efter en bronse, blev fundet 1849 i
Trastevere i Rom. Originalen av Lysippos, som blev
regnet for et av oldtidens mesterverker, blev paa
Augustus’ tid opstillet i Rom.
Appalacher [apala′tšər], utdød indianerstamme som
var bosat ved Appalachebugten i nordvestlige Florida.
Som a. i videre forstand sammenfattes almindelig de
stammer hvis land begrænsedes av Alleghanyfjeldene,
Mississippi og havet.
Appalachīcola, se Apalachicola.
Appalachiske Fjelde, AppalachianMountains
[æpəlæ′tšiəsn mau′ntinz], Nordamerika, strækker sig fra
St. Lawrencebugten til kystsletten ved den Mexikanske
Golf. Den Store Dal, en lang smal sænkning, deler dem
i Cumberland- og Alleghany-plataaerne i vest og de eg.
A. F. i øst. De indeslutter vandskjellet mellem
Atlanterhavets og den Mexikanske Golfs tilløp og danner et
meget vigtig skille mellem den store Mississippislette og
Atlanterhavets kyst. De kan paa langt nær ikke maale
sig med fjeldene ved vestkysten, idet de kun naar en
bredde av 300 km. og en høide av 2 000 m. Av enkelte
grupper kan nævnes de Hvite og Grønne Fjelde (White
and Green Mountains) paa grænsen mellem Canada og
Nyenglands-staterne, med Mount Washington, 1 918 m.,
Adirondack-fjeldene vest for Champlainsjøen,
Catskillfjeldene vest for Hudsonelven, Blue Ridge (Blaaryggen)
med fjeldsystemets høieste punkt Mount Mitchell (før
kaldt Black Dome), 2 044 m., likeoverfor
Alleghanyfjeldene. Skraaningen mot den atlantiske kystslette
kaldes The Piedmont Belt. Den Store Dal, Great Valley,
indeslutter Champlainsjøn og de øvre løp av elvene
Hudson, Delaware, Susquehannah, Potomac og Tennessee.
Apparāt (fys.) kaldes enhver indretning hvormed et
eksperiment utføres eller en virkning frembringes.
Appare′nt (lat.), tilsyneladende.
Apparitiōn (fr.), tilsynekomst, syn.
Appasionāto. passionāto (ital.), med lidenskap i
det musikalske foredrag.
Appel. Jacob Christian Lindberg (1866—), d.
høiskolemand og fysiker, blev 1890 lærer og 1906 efter
sin svigerfar L. Schrøder forstander ved Askov høiskole.
Utgav 1896—97 sammen med P. la Cour (s. d.)
«Historisk fysik». Hans egne studier har især omfattet
straalebrytning og elektricitet (lynavlederen, tordenveirenes
gang) og politisk historie. 1910—13 var han
kultusminister.
Appe′l, signal til at samle mandskaperne eller
befalet (f. eks. officers-a.).
generalspersoner. Betegnelse for militæravdelings
samling til mottagelse av dagsbefalingen. Anvendes i
overført betydning om den enkelte persons eller avdelings
evne til at optræde raskt og bestemt, «med a.».
Appe′l, se Anke. Appellābel er en sak
der er adgang til at la samme prøve ved høiere ret.
Appellant, den ankende part. Hvor begge parter
anker over dommen, kaldes den oprindelige appellant ]
hovedappellant, den anden kontraappellant. Summa
Benyttes ogsaa som honnør for ]
appellabilis betegner den formuesværdi som en sak
maa gjælde, forat den kan indbringes for høiere ret.
Appelkommissionen, se
Riksforsikringsanstaltens appelkommission.
Appe′llativ, se Navneord.
Appellöf [a′pəllöv], Jakob Johan Adolf (1857—),
sv.-n. zoolog, f. paa Gotland, studerte zoologi i Upsala
og virket et par aar som docent i zoologi ved samme
universitet. Blev i 1889 ansat som konservator ved
Bergens Museum og i 1906 som lærer ved Sundts
lærestol sammesteds; 1911 professor i zoologi ved Upsala
universitet. A. drev i sin ungdom videnskabelige
studier i Italien og Nordafrika og har en betydelig
videnskabelig produktion at se tilbake paa. Blandt hans
arbeider kan nævnes studier over blækspruternes
bygning og aktiniernes utvikling samt et større arbeide over
hummerens biologi. Han var lærer ved flere av de i
Bergen avholdte internationale kurser i havforskning og
har utført betydelige arbeider over havbundens dyreliv
i Vestlandets fjorder samt over det ved «Michael Sars»s
ekspeditioner indsamlede materiale fra bundens dyreliv
i Nordhavet.
Appelsīn, frugt av appelsintræet (s. d.).
Appelsīntræet (citrus aurantium) tilhører
orangegruppen av familien rutaceæ. Det blir indtil 12 m. høit,
har tornede grener og ovale, glinsende, mørkegrønne
blade. De hvite og vellugtende store blomster har
omtrent 20 støvdragere. Frugten, som kaldes appelsin, er
et stort, kulerundt, flerrummet bær med tykt, utvendig
gult skal med talrike
oljekjertler som særlig
sees tydelig naar skallet
Sskjæres over. De
forskjellige dele
(«kulesektorer») hvori
appelsinen naturlig spaltes
Op, repræsenterer
bærets rum. Disse er
opfyldt av en mængde
tykke og saftfulde
haardannelser som utgaar
fra indersiden av de
meget tynde vægger.
Frøene utmerker sig
særlig derved at de ofte
har mere end 1 kim.
A. stammer vistnok
oprindelig fra Kina
(navnet appelsin er
sSammensat av t. Apjel og lat.
sinensis, kinesisk). A.
#r først efter 15 aarh.
blit indført til Europa,
hvor det nu dyrkes overalt i Middelhavsegnene. Den
aarlige produktion av appelsiner i Italien anslaaes til en
værdi av 1 200 mill. francs. Et enkelt træ kan i et aar
bære indtil 20 000 frugter. Der er talrike varieteter, meget
yndet er «blodappelsiner» med blodrødt eller rødstripet
kjøt. Pompelmustræets (var. decumana) frugter
blir meget store og kan veie 2—3 kg. Andre varieteter
er f. eks. pomeranstræet
ogbergamotappelsintræeæt.
Appelvær (Abelvær), bekjendt fiskevær og
handelssted paa en liten ø paa nordøstsiden av Foldenfjorden
Appelsintræet.
| (Folla), Nærøy herred, Nord-Trøndelag fylke. Ved
fiskenaar
været 1 hermetikfabrik.
Appendici′tis, blindtarmbetændelse, s. d.
Appendiculārier, en gruppe fritsvømmende tunikater
(se Sækdyr) som paa grund av sin likhet med
ascidiernes larver maa betragtes som den oprindeligste type
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
