Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
i decbr. av England, Frankrike og Italien. Juli 1917
tok kong Husein Akaba og støttet general Allenby (s. d.)
ved erobringen av Sydpalæstina. I septbr. 1918 bidrog
hans sønner med betydelige beduinstyrker til Allenbys
store seier over tyrkerne, avskar Hedjasbanen ved Dera’′a
syd for Damaskus og tok det vigtige knutepunkt Ma’an.
Medina, som nu var avskaaret, overgav sig jan. 1919 til
Huseins søn emir Abdullah., Paa fredskonferansen i
Paris 1919 repræsentertes Hedjas som uavhængig stat av
Huseins søn emir Faisul, som underskrev
fredspræliminærerne i Versailles. — De politiske forhold i A. er nu
(juli 1919) følgende: Oman og Hedjas anerkjendt
selvstændige stater; Jemen, Asir, Nedjd, Hail og Kuveit
faktisk uavhængige under ledelse av indfødte religiøse eller
verdslige herskere, Hedradmant og Adens omegn under
engelsk protektorat. De forhatte og foragtede tyrkeres
herredømme over araberne synes brutt for altid. [Litt.:
F. Stuhlmann: «Der Kampf um A. zwischen der Türkei
und England», 1916.]
Arabinōse, et kulhydrat (s. d. og art. Pentoser)
av formelen C6H10O5; kjendes i flere former, av hvilke
en (d-a.) findes i urin under pentosuri, mens en anden
(l-a.) opstaar ved kokning av arabisk gummi med
fortyndet svovelsyre. Krystallinsk, opløses i vand, smaker søtt.
Arăbi pasja, Ahmed (1839—1911), søn av en
ægyptisk fellah, blev tidlig officer og deltok i det
officersmytteri som styrtet Nubar pasjas ministerium (1879)
og hadde til hensigt at fjerne tyrkerne fra de høiere
poster i hæren til fordel for de indfødte. Han
utnævntes derpaa til oberst og blev paa grund av sin store
folkeyndest lederen av en stor national-militær
bevægelse som tilstræbte at ophæve den fransk-engelske
finanskontrol og at gjennemføre programmet: «Ægypten
for ægypterne». Khediven, Tewfik, blev tvunget til at
ta et nyt ministerium og indkalde en notabelforsamling.
Som krigsminister tilrev A. sig hele magten og motsatte
sig haardnakket Englands intervention; men efter nogen
myrderier paa europæerne i Alexandria, vistnok
foranstaltet med A.s vidende, lot Gladstone en engelsk flaate
bombardere byen, og en landsat hær slog A. ved
Tell-el-Kebir (13 septbr. 1882). A. forvistes til Ceylon, men
fik 1901 lov til at vende tilbake til Ægypten.
A′rabis, se Skrinneblom.
Arabiske Hav (oldtidens Erythræiske Hav), den
nordvestlige del av det Indiske Ocean, mellem Indien, Persien,
Arabien og Østafrika.
Arābiske tal, vore almindelige 10 taltegn 0—9. De
stammer sandsynligvis fra Indien og blev av araberne
bragt til Europa, hvor deres anvendelse langsomt og
efterhaanden utbredte sig fra 12. aarh. av. Jfr. Tal. gg
Arabisk gummi, se Gummi arabicum.
Arabisk hest, se Hesteracer.
Arābisk kunst, se Islamitisk kunst.
Aracaju [-žú], Brasilien, hovedstad i provinsen Sergipe,
nær Atlanterhavet, ved elven Cotinguiba og jernbanen
til Simão, 150 km. nord for Bahia. 10 000 indb.
Fabrikation av mursten og taksten.
Arāceæ, arumfamilien, familie av de enfrøbladede
planter, særlig utpræget ved arternes mangeartethet i
morfologisk henseende. Familien avviker ved sine blade
fra den enfrøbladede type, idet de meget ofte er brede
og haand- eller fjærnervede og endog forsynt med
indsnit i randen, hos enkelte arter saa dype at bladene
blir sammensatte. Blomsterne er meget faa og
ufuldkomne med manglende eller rudimentært blomsterdække
og sitter fæstet paa en tyk kjøttet stængeldel. Ved
grunden av denne blomsterstand, som kaldes kolbe,
sitter gjerne et farvet kræmmerhuslignende hylster. A.
tilhører væsentlig den hete sone. Hos os tæller familien
kun to arter, myrkongle (calla palustris) og kalmerot
Arabinose—Aragonit
388
(acorus calamus). Flere arter dyrkes paa grund av sine
vakre blade, saaledes caladium, colocasia, philodendron
og monstera. En yndet stueplante er «zantedeschia
æthiopica, almindelig kaldt kalla, med stort, hvitt
hylsterblad om kolben. A. indeholder mange giftstoffer,
hvorfor flere er officinelle, som arum maculatum og acorus
calamus. Den stivelsesrike rotstok av en del arter
anvendes som næringsmidler i varme lande.
Ara′chne (græ., edderkop), i den græske mytologi
navnet paa en dygtig. væverske fra Lydien. Da
nymferne roste hendes arbeider, vovet hun at utfordre
Athene; gudinden sønderrev i vrede A.s arbeide, og av
fortvilelse herover vilde A. hænge sig, men Athene
bevarte hendes liv og forvandlet hende til en edderkop.
Arachnoīder, se Edderkopper.
Arad [å′råd], Ungarn, komitat øst for Theiss, nord
for Maros, 6 443 km.² med 386 000 indb. Hovedstaden
A. (Ga mmel-A.) ved Maros, 63 000 indb., græsk biskop,
handel med kvæg og vin, tobaksfabrikker. Like overfor
A. ligger byen Ny-Arad, 6 100 indb. 1849 fandt her de
talrike henrettelser sted som Haynau lot foreta efter
slaget ved Temesvár. — Om As stilling efter
Verdenskrigen′ s. d.
Arafāt, fjeld ved Mekka som muhammedanerne val
farter til.
Arafārahavet (Alfura-), havstykket mellem Ny Guinea,
Australfastlandet og de sydøstlige Sundaøer.
Arago, Dominique François (1786—1853), fr.
fysiker og astronom, var 1809—30 professor i analytisk
geometri ved den polytekniske skole i Paris og fra 1830
direktør ved Pariserobservatoriet. Gjorde undersøkelser
over lysets polarisation og interferens samt magnetisme,
skrev ypperlige populære fremstillinger ogbiografier
ogredigerte sammen med Gay-Lussac «Annales de physique et
de chimie». Blev 1831 medlem av deputeretkammeret og
1848 medlem av den provisoriske regjering.
Aragon, Spanien, bielv til Ebro, utspringer paa
Pyrenæerne, munder ut ved Milagro; længde 192 km.
Aragōna, Sicilien, by i provinsen Girgenti, med et
gammelt slot; 14 000 indb. Utførsel av mandler. I
omegnen store svovelminer.
Aragōnien, Spanien, landskap i nordøst, paa begge
sider av Ebro, grænser mot nord til Frankrike, mot øst
til Katalonien; det omfatter provinserne Huesca,
Zaragoza og Teruel, tilsanmen 47 391 km.² med 967 000
indb. Den nordlige del, Høi-A., er et vakkert bergland ]
og den sydlige del, Nedre-A., en øde slette. Av Ebros]
mange bielver er Gallego i Høi-A. fra nord og Guadalope
i Nedre-A. fra syd de vigtigste. Hovedstad Zaragoza.
Akerdyrkningen er forsømt, dog kan der utføres en del
korn, vin og hamp; av industri er klæde- og
silkevarefabrikationen den vigtigste. Befolkningen er haardfør
og modig. Det ældgamle grevskap A. blev 1035
kongerike, utvidedes ved erobringer fra maurerne og forenedes
med Katalonien. 1516 blev A. forenet med Kastilien,
men tapte dog først sine særlige rettigheter efter den
spanske arvefølgekrig.
Aragoni′t, et mineral der likesom kalkspat bestaar
av kulsur kalk, men som krystalliserer i et andet system,
nemlig det rombiske, mens kalkspat krystalliserer i det
heksagonale. A. er ogsaa noget tyngre end kalkspat,
idet det har en specifik vegt av 2.9, mens kalkspaten
har en specifik vegt av 2.6—2.8. A. forekommer flere
steder i naturen, saaledes f. eks. i smukke krystaller ved
Långban i Sverige. Det findes ogsaa i basalt og danner
kalkavleiringer ved varme kilder, f. eks ved
Karlsbaderkilden, og utfældes desuten ved organiske processer. A.
er i krystallinsk tilstand oftest vandklar. Opvarmes
mineralet, falder det sammen til et pulver, hvorav hvert
korn viser sig at være gaat over til kalkspat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
