Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
overgangen til den nyere tid, men faar først større
betydning efter dannelsen av en talrik,
virkeligarbeiderklasse som følge av denindustriellerevolution
fra slutningen av det 18 aarh. av. Til at begynde med
optræder a. gjerne som revolutionær sektbevægelse,
oftest med et religiøst-moralsk tilsnit, men ved siden
derav finder man ogsaa frie associationer av forskjellige
slags, hjælpekasser, sykekasser, begravelseskasser o. 1.,
tildels med tilknytning til ældre tiders gilder og laug,
videre forbruksforeninger, kooperative produktionslag o.1.
Alt før utgangen av det 18 aarh. ser man i England
enkelte slike associationer forsøke at øve indflydelse paa
arbeidsmarkedet, paa lønninger og andre arbeidsforhold,
hvad der dog endnu blev betragtet som ulovlig og straffet
med fængsel. Trods al motstand utvikler disse
primitive sammenslutninger sig dog snart til de i det 19 og
20 aarh. saa betydningsfulde fagforeninger (s. d.).
Klassebevisstheten, følelsen av indbyrdes klassesolidaritet
og av motsætning til andre klasser, blir efterhvert et
av de mest fremtrædende træk ved den moderne
arbeiderklasses psykologi og sætter derfor ogsaa sit præg paa a.
I sine mere utviklede former kan denne derfor heller
ikke nøies med en rent faglig bevægelse, men maa ogsaa
gripe ind i det politiske liv for at øve indflydelse paa
lovgivning og forvaltning og efter a.’s nyeste krav for i
sidste instans at tilkjæmpe arbeiderklassen den fulde
politiske magt. I overensstemmelse med de
almindelige former for det politiske liv i det 19 aarh. førte
derfor a. til dannelsen av politiske arbeiderpartier
ved siden av fagforeningerne; ogsaa paa dette omraade
gik England i spidsen med chartismen (s. d.) fra
1830- og 40-aarene, som dels arbeidet for rent politiske
krav som′t almindelig stemmeret, dels for mere
specielle arbeiderfordringer (lovbestemt arbeidsdag, forbud
mot barnearbeide, humanere fattiglovgivning o. s. v.).
Reaktionen efter Februarrevolutionen 1848 bragte en
foreløbig stans baade i den faglige og den politiske
arbeiderbevægelse; men i løpet av den tilsyneladende
stilstandsperiode i 1850-aarene fuldbyrdes
sammensmeltningen mellem den praktiske a. og den socialistiske
idéverden, og denne sammensmeltning, som væsentlig er Karl
Marx’ og Fr. Engels’ verk, fører til dannelsen av det
moderne socialdemokrati (s. d.). I 1860-aarene dannes
baade deninternationalearbeiderassociation(s.d.)
og nationale arbeiderpartier i de store industrilande,
samtidig med at fagforeningerne blir lovlig anerkjendt; fra
1870- og 80-aarene kommer ogsaa de mindre og mere
av-Arbeiderboliger—Arbeiderforsikring
sides liggende lande med, og siden har a. været i stadig og ]
sterk vekst i alle kulturlande. Om dens virksomhet og
resultater i enkeltheter se Arbeiderspørsmaalet;
her skal bare fremhæves at a. ved siden av sin faglige,
politiske og kooperative virksomhet ogsaa har lagt an
paa at høine arbeiderklassen kulturelt, ved hjælp av
skoler, kurser, foredrag, bøker, brochurer, presse,
biblioteker o. s. v. Den har frembragt en hel stor
arbeiderlitteratur, baade paa videnskabelig og skjønlitterært
omraade; den har skapt en for arbeiderklassen særlig |
rets- og moralbevissthet, og den har gjennem sit
organisationsarbeide fyldt arbeiderne med disciplin og
selvbevissthet. Fra slutten av det 19 aarh. av blev det
kapitalistiske samfunds motstand mot a. sterkere baade
paa faglig og politisk omraade, og dette førte igjen til
en tilspidsning av selve kampen. Ved siden av mere
moderate retninger (se Revisionismen) dannet der
sig derfor inden a. i de forskjellige lande nye, radikale
bevægelser (se Bolsjevisme, Syndikalisme,
Ungsocialisme), som særlig fik magt i de sidste aar før
Verdenskrigen. Denne bragte i sin første tid i alle de
krigførende lande en «borgfred» som sammen med selve
krigstilstanden lammet a. helt. Men alt efter et aars
398
forløp begyndte a. igjen at løfte hodet; baade de
moderatere og de mere radikale retninger (se
Zimmerwald) tok kampen op igjen mot det borgerlige
samfund, og mot slutningen av krigen tilkjæmpet arbeiderne
sig for første gang den politiske magt i to av Europas
vigtigste lande; i nov. 1917 seiret i Rusland den
radikale fløi av a., mens magten i Tyskland efter
novemberrevolutionen 1918 og spartakistkampene i begyndelsen
av 1919 tilfaldt den moderate a. Om varigheten og
rækkevidden av disse seire er det endnu for tidlig at
ha nogen mening. [Litt.: Ed. Bernstein, «Die
Arbeiter-Bewegung» (1910); K. Grünberg, «Archiv für die
Geschichte des Sozialismus und der Arbeiter-Bewegung»
(1910 ff.); W. Sombart, «Sozialismus und soziale
Bewegung» (8 utg. 1919).]
Arbeiderboliger, se Boligspørsmaal.
Arbeiderbruk- og Boligbank, se Norske Stats
Smaabruk- og Boligbhank.
Arbeiderdemokrater, n. politisk parti som første
gang optraadte selvstændig ved stortingsvalget i 1906, og
hvis ledende personlighet hele tiden har været J.
Castberg (s. d.). Partiet skilte sig ut fra venstres radikale
fløi, men vedblev i den første tid at staa denne nær.
Den opgave a. har sat sig, er at lede landets politik i
frisindet, demokratisk retning, at fremme sterkest mulig
det sociale reformarbeide og at lægge landets utvikling
paa norsk national grund. A. har især vist interesse
for jordspørsmaalet, told- og skattepolitik, avholdssaken
og maalsaken. I de senere aar har partiet nærmet sig
til arbeiderpartiet; det har aldrig været synderlig
talrikt og har næsten udelukkende hat sine tilhængere i
Østlandets jordbruksbygder.
Arbeiderforening, se Arbeidersamfund.
Arbeider-Foreningernes Blad het det blad som
den norske arbeiderbevægelses grundlægger Marcus Thrane
(s. d.) stiftet. Dets første nummer utkom i Drammen
5 mai 1849; i febr. 1850 overflyttedes bladet til Kra.
Det var det eneste, en tid sterkt utbredte, organ for
den bevægelse som har faat sit navn efter Thrane.
Bladets redaktion gik fra nytaar 1851 over til student F. S.
Abildgaard (1826—84), der stod som dets redaktør
indtil han 7 juli s. a. blev arrestert. Senere hadde bladet,
stadig forfulgt av beslaglæggelser, forskjellige redaktioner.
Med utgangen av 1856 gik det ind. A. var Norges første
organ med et virkelig radikalt program; det har stor
interesse som socialhistorisk og politisk kildeskrift.
Komplette eksemplarer er meget sjeldne. [Litt.: O. A.
Øverland, «Thraniterbevægelsen» (Kra. 1903).]
Arbeiderforsikring kalder man den sociale
forsikring av lønsarbeidere mot følgerne av ulykke, sygdom,
invaliditet, alderdom og arbeidsløshet, fremkaldt av
behovet for at trygge og bedre arbeiderklassens stilling (se
Arbeiderbeskyttelse). 1 den senere tid er der
en utpræget tendens i retning av at la forsikringen om-
| fatte ikke bare arbeiderklassen, men den hele
befolkning (se Socialforsikring). De forskjellige sociale
forsikringsarter er behandlet i artikler om Arbeids-
1øshetsforsikring, Begravelseskasser,
Morsforsikring (derunder enke- og barnepensionering),
Folkeforsikring (alderdoms- og
invaliditetspensionering), Sykeforsikring og Ulykkesforsikring
(derunder fisker- og sjømandsforsikring). — Paa a.s
omraade er Tyskland gaat i spidsen. Programmet for den
tyske a. blev formulert i det keiserlige budskap 17 nov.
1881, hvis løfter snart blev omsat i handling; 1883
utfærdigedes loven om sykeforsikring, 1884 om
ulykkesforsikring og 1889 om invaliditets- og
alderdomsforsikring. De 3 forsikringslove er nu sammenfattet i den
over 1 900 paragrafer store Reichsversicherungsordnung
av 1911. Følgende tal gir et begrep om det omfang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
