Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
#13
Arbeidstid. Ved a. i ordets socialøkonomiske
betydning forstaaes den tid hvori arbeideren ifølge
arbeidskontrakten daglig (eller ukentlig) har at yde effektivt
arbeide paa arbeidsstedet. A. betyder altsaa
arbeidsdagens (eller arbeidsukens) længde, hvile- og maaltidpauser
fraregnet. Er den daglige a. lovfæstet, betegnes den ofte
ved uttrykket maksimalarbeidsdag. A.s længde
og anordning hører til de kollektive tarifavtalers
vigtigste bestemmelser, idet arbeiderens legemlige og
aandelige velfærd, hans familieliv, hans adgang til at faa del
i kulturens goder og det borgerlige samfunds anliggender
avhænger derav. Allerede av sanitære grunde maa a.
ikke vare længer end at arbeideren i fritiden fuldt ut
sættes istand til at erstatte det med arbeidet forbundne
forbruk av legemlig kraft; men desuten bør den ikke
vare længer end at arbeideren i samme grad som
samfundets øvrige medlemmer kan leve et lykkelig og
utviklingsrikt liv. Det moderne fabrikarbeide utsætter
arbeiderne saa sterkt for at sløves og forkrøbles, at a.
har maattet indskrænkes. Med den utviklede teknik og
den kortere a. følger et mere intensivt arbeide. Det
kan i saa henseende henvises til at netop de lande
hvor industrien har naadd den høieste utvikling, ogsaa
har den korteste a. Arbeidernes faglige og politiske
organisationer har i en aarrække ført kampen for
kortere a. Paa den internationale kongres i Paris i 1889
blev kravet om 8-timersdagen reist, og samtidig blev
1 mai indstiftet som en international demonstrationsdag
for dette krav. Siden har de faglige organisationer
verden rundt tvunget a. nedover skridt for skridt trods
arbeidsgivernes energiske motstand. — Ved det 19 aarh.s
begyndelse var a. ubegrænset av lov eller avtaler og
utbytningen derfor forfærdelig. Det er forsaavidt
betegnende at England ved en lov av 1802 nedsatte a. for
bharn til 12 timer daglig. — Efterat
arbeiderorganisationerne tok kampen op, lykkedes det at faa a. nedover
Ta 12—14 timer til 8—9 timer og i de sidste aar til
gjennemgaaende 8 timer eller i enkelte bedrifter 6 timer.
Før Verdenskrigens begyndelse var man naadd længst
i Australien, hvor en arbeidsdag paa 8 timer var regelen.
I de Forenede Stater er 8-timersdagen siden 1892 blit
anvendt for statens arbeidere og en række private
bedrifter er kommet efter. I Englands storindustri
begyndte en a. av 551 time ukentlig at bli stedse mere
almindelig. Typograferne fik 9 timers dag fastslaat, mens
arbeiderne inden tekstilindustrien hadde 10 timers
daglig a. For grubearbeidere stillet regjeringen (decbr. 1906)
indførelsen av en 8 timers arbeidsdag i utsigt. I
Tyskland var regelen en arbeidsdag av 11 timer, men med
tendens i retning av 10 timers dag, og typograferne
hadde som regel 9 timers dag. I Frankrike blev det
1900 git en lov hvorefter den høieste daglige a. skulde
være 11 timer de to første aar, 101/2 i de to følgende
og 10 fra det 5te aar efter lovens ikrafttræden, d. e. fra
31 mars 1904. I Schweiz har man siden 1877 og i
ØØsterrike siden 1885 lovfæstet 11 timers dag, dog
arbeides i de fleste bedrifter med kortere a.
en 10 timers daglig a. almindelig, og for jernindustrien
opnaaddes ved en voldgift av 1906 mellem denne indu-
|stris arbeidsgivere og «Dansk Arbeidsmandsforbund»
inder nærmere fastsatte vilkaar en ukentlig a. av 57
timer. I Norge var a. i en række fag (bl. a.
jernindustrien) bragt ned til 54 timer pr. uke, og i den kemiske
industri var 8 timers skift indført, mens papir-,
cellulose- og træmasseindustrien endnu arbeidet med 12
timers skift. — Under krigstiden og den sterke
revolutionære bevægelse i hele verden er det lykkes
arbeiderne at gjennemføre 8 timers dagen i en utstrækning
ingen før hadde haabet paa. I Norge er 8 timers dagen
ved tarifoverenskomster gjennemført i alle eller de aller
Arbeidstid—Arbeidstvist
414
fleste fag og blev samtidig lovfæstet (se
Arbeiderbeskyttelse). Imidlertid er 8 timers dagen ikke det
endelige maal for arbeiderklassens stræben. Allerede
nu anvendes, kortere a. ved enkelte virksomheter hvor
arbeidet er særlig usundt eller anstrengende. Saaledes
er ved enkelte kontinuerlige bedrifter 6 timers skift indført.
Kulgrubearbeiderne i England kjæmper for tiden for 6
timers dag, idet de 8 timer alt er opnaadd.— Det er
industriarbeiderklassen som har kjæmpet kampen om 8 timers
dagen ut; men nu begynder kravet paa kortere a. at
melde sig ogsaa i andre virksomheter. Den
underordnede handelsstand er i fuld gang med at gjennemføre
kravet ad organisationsmæssig vei, og for sjøfolks a.
har vi i Norge faat en lov av 11 juli 1919 som søker
8 timers dagen gjennemført i skibsfarten.
Arbeidstropper kaldes i Danmark en egen klasse
vernepligtige som ikke fuldt ut egner sig for den
egentlige krigstjeneste. De anvendes til vakt- og
ordonnanstjeneste samt til forskjellig slags arbeide. Den enkelte
verneplige kaldes arbeidssoldat. Svarer nærmest til
militærarbeider i Norge. — Under Verdenskrigen har
der bak fronten været opsat hele hære av a., ordnet i
bataljoner og kompanier, til tjeneste ved etappelinjer,
magasiner o. 1.
Arbeidstvang, se Civil vernepligt.
Arbeidstvist kaldes en tvist mellem en arbeidsgiver
eller arbeidsgiverforening og en fagforening angaaende
arbeids- og lønningsforhold. Efterat saavel arbeiderne som
arbeidsgiverne har organisert sig og oprettet kollektive
arbeidskontrakter (tarifavtaler, se Lønstariffer), er der
opstaat en række tvistigheter angaaende spørsmaal om
slike avtalers gyldighet, forstaaelse eller bestaaen, og om
krav som grunder sig paa slike avtaler. Saadanne
tvistemaal kan løses ved magtanvendelse (streik eller lockout),
idet den svakere part blir nødt til at gi sig, enten han har
ret i sin opfatning eller ikke; men de kan ogsaa løses
ved dom. Der kan ogsaa opstaa tvist om ordningen av
arbeids- eller lønningsforhold eller andre arbeidsforhold
som ikke omfattes av en tarifavtale, og der kan opstaa
tvist om ændringer i en tarifavtale. Saadanne tvister
kan i almindelighet ikke løses ved dom, men maa
ordnes ved forhandling mellem parterne eller i sidste instans
ved anvendelse av magtmidler. Ved overenskomst
mellem arbeidsgivernes og arbeidernes organisationer i Norge
av 1907 blev det bestemt at alle a. skulde søkes ordnet
ved forhandling forinden parterne gik til streik eller
lockout, og at a. av retslig natur skulde avgjøres ved
voldgift. Dog blev ved denne overenskomst ingen
indskrænkning gjort i fagforbundenes ret til at delta i en
arbeidsstansning som er dekretert eller godkjendt av
Norsk Arbeidsgiverforenings centralstyre eller Arbeidernes
faglige Landsorganisations sekretariat eller hovedstyre. —
I Danmark var |]
I sidste halvdel av det 19 aarh. har alle kulturlande
forsøkt at danne offentlige institutioner for at overta
mægling og voldgift i a. Den engelske lov av 7 aug.
1896 gir handelsdepartementet adgang til paa eget
initiativ at henvende sig til parterne for at søke at faa
dem til at opta forhandling med hverandre. Hvis
parterne er enige om det, kan departementet opnævne en
eller flere mæglere eller voldgiftstommere. Den tyske
lov av 29 juli 1890 med ændringslov av 30 juni 1901
oprettet faste mæglingsinstitutioner, som træder i
virksomhet hvis en av parterne forlanger det, idet den anden
part da er forpligtet til at delta i mæglingen. Den
svenske lov av 31 decbr. 1906 og den franske av 27 decbr.
1892 oprettet lignende mæglingsinstitutioner, men
paalægger ingen av parterne pligt til at møte for disse. De
australske love gaar langt videre, idet de bygger paa at
organisationerne skal registreres, og at tvistigheter i vid
utstrækning skal avgjøres ved dom. — Den norske lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
