Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Archipēl el. arkipel er et geografisk begrep som
sjeldnere betegner et hav som er rikt paa øer, men i
almindelighet en gruppe eller række av ensartede øer
som ligger nær hverandre (græske, vestindiske,
ostindi-Ske, arktiske o. s. v.). Forkortet av Archipelagos,
et andet navn paa Ægæerhavet (s. d.), først brukt av
venetianerne i middelalderen, men ikke anvendt av
grækerne selv.
Archiv for Matematik og Naturvidenskap, norsk
videnskabelig tidsskrift, begyndte at utkomme 1876 under
redaktion av Sophus Lie, Worm Müller og G. O. Sars.
Har for tiden et statsbidrag av 3 000 kr. aarlig.
Archo′nt (græ., hersker, fører), i flere græske byer
navnet paa de øverste embedsmænd, navnlig i Athen.
Her var staten oprindelig styret av en konge; men ved
siden av ham stillet man først en polemarch
(krigsherre), senere en a., som oprindelig fungerte paa livstid,
nen fra 752 kun 10 og fra 682 kun 1 aar. Omtr. 682
indsattes de 6 thesmotheter (lovgivere); disse sammen
med «kongen», som kun hadde visse ofringer at foreta
bg ledelsen av visse retssaker, polemarch og a. dannet
sSaa de 9 archonters kollegium, som under sig hadde
dministrationen og en del av retsvæsenet. Med
demokratiets utvikling i Athen mistet de en stor del av sin
indflydelse og hadde væsentlig kun ofringer og ledelsen
av retsvæsenet (dommermyndigheten hadde
folkedom-Btolene; a. førte kun forsætet i disse). Efter den a.
som kaldtes archon, hadde aaret navn (som i Rom efter
konsulerne).
Archæo′pteryx, navnet paa en fossil fugl fra
jurafftormationen. Den er fundet i 2 eksemplarer i den
saakaldte litografiske skifer ved Solnhofen og Eichstädt i
Bayern. Det ene
eksemplar er nu i
London, det andet
i Berlin. A. var
av en hønes
størrelse og er den
ældste fugl som
kjendes. Den
skiller sig fra de
nulevende fugler ved
flere
eiendommeligheter som
nærmer den til
krybdyrene, og er
derfor et udmerket
bevis for at
fuglene nedstammer
fra disse. MDen
hadde en lang,
krybdyrlignende
hale med 20
hvirvler; ingen
rmnulevende fugl har
mere end 10.
Mellem hver av disse
var fæstet et par
halefjære. Den
hadde tænder. Alle
vingens 3 fingre
var fri og forsynt
med klør. De 3
mellemhaandsben
var ikke
sammenvokset.
Arcimbóldus, Johannes Angelus (1485—1555),
i Milano, blev 1516 generalkommissær for avladen i
Åordtyskland og Norden, senere biskop i Novara og
550 erkebiskop i Milano. A. er mest bekjendt fordi
Archæopteryæ macrura.
Berliner eksemplar. Restaurert av W. Dames.
Archipel—Arctander
422
han drev avladshandelen i Norden paa forargelig maate.
Da han støttet Sten Sture, konfiskerte Kristian II de
indsamlede penger og varer (1519).
Arcis sur Aube [arsi′ syr åb], Frankrike, by i depart.
Aube, ved elven Aube, 3 000 indb. Bomuldspinderier,
strømpevæverier. Her seiret de allierte over Napoleon
20—21 mars 1814.
A′rco (ital.), strykeinstrumenternes bue. A., coll’ arco
el. arc,, arcato betegner at der efter pizzicãto
atter skal spilles med buen.
Arcole [a′rkåle], Italien, by i prov. Verona, 3 400
indb., ligger i en myret egn ved Alpone, bielv til Adige;
bekjendt ved slaget 15—17 nov. 1796, hvor Bonaparte
seiret over østerrikerne.
A′rcos de la Frontēra, Spanien, by i prov. Cadiz,
14 000 indb., vakre kirker, berømte tyrekampe. 1I
omegnen vin, olje, sydfrugter.
Arcot [áəkå′t el. akå′t], Forindien. 1. To distrikter
i præsidentskapet Madras, mellem Mysore og den
Bengalske Bugt. Søndre A. har 2 349 000 indb., Nordre A.
2 207 000. Dyrkning av ris. lalt i begge distrikter
50 000 kristne. — 2. By i samme præsidentskap, 11 000
indb., har et gammelt fort, erobret av Clive i 1751.
Arctander, Sofus Anton Birger (1845—), n.
politiker og statsmand, f. i Kra. Efter at ha tat
juridisk embedseksamen flyttet A. 1872 som edsvoren
fuldmægtig til Lofoten, hvor han 1875 blev konstituert
sorenskriver for en kort tid, hvorefter han virket som
overretssakfører i Hadsel indtil 1880, da han blev lensmand
smst. For perioden 1880—82 møtte han som tredje
repræsentant for Nordland paa Stortinget, hvor han
snart gjorde sig fremtrædende bemerket, bl. a. som
medlem av den 1879
nedsatte kommission til
ordning av
leilændingsvæsenet. Gjenvalgt for
næste stortingsperiode
blev han 1883—84
præsident i Lagtinget, deltok
i forberedelsen av
Riksretten 1884, men blev
av tiltalte utskutt som
medlem av denne. Ved
ministeriet Sverdrups
dannelse s. a. blev A.
indenriksminister og blev,
tildels som medlem av
statsraadsavdelingen 1
Stockholm, staaende,
jndtil han 17 febr. 1888 gik
av sammen med H. R.
Astrup og B. Kildal. Ved
valgene for 1889—91
valgtes han fra sin gamle
kreds som repræsentant for det rene venstre. Han
var i denne tingperiode formand i toldkomitéen.
Imidlertid var han 1890 blit utnævnt til borgermester i
Bergen, i hvilket embede han blev staaende indtil
1901, da han blev toldskriver i Kra. 1900 indvalgtes
han paany i Stortinget fra sin gamle valgkreds og
blev nu præsident i Odelstinget og formand i
budgetkomitéen, likesom han var medlem av komitéen til
revision av formandskapsloven, av den departementale
skattelovskommission og av riksskattekommissionen.
Desuten har han været formand i Norges Banks
repræsentantskap og medlem av styret for Nansenfondet. Ved
dannelsen av det Michelsen’ske ministerium av 11 mars
1905 gik A. ind i dette som chef for Handels-, Industri-
og Sjøfartsdepartementet og var i Karlstaddagene den
norske regjerings formand. Han var ogsaa chef for
S. A. B. Arctander.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
