Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423 Arctostaphylos—Aremark 424
Handelsdepartementet i den Løvlandske regjering og
avgik sanmen med denne i mars 1908, hvorefter han
blev utnævnt til første borgermester i Kra. I W. Konows
regjering var han febr.—juni 1910 paany chef for
Handelsdepartementet, hvorefter han gik tilbake til
borgermesterstillingen i Kra., som han tok avsked fra jan. 1920.
Ved sine solide kundskaper, sin sjeldne arbeidskraft og
polemisk tilskaarne slagfærdighet har A. altid været en
av vort offentlige livs mest bemerkede personligheter.
Ofte har han egget til motstand, men dommen om hans
selvstændighet, uforfærdethet og mangesidige dygtighet
er enstemmig.
Arctosta′phylos, slegt av lyngfamilien (ericaceæ).
Smaa busker med sambladet og mot mundingen noget
sammendraget blomsterkrone. 10 støvdragere, hvis
knapper nedtil har to hornlignende utvekster.
Bærfrugt. Hos os to arter, a. uva ursi, melbær, med
nedliggende grener, røde bær og stive, læragtige,
vintergrønne blade av nogen likhet med tyttebærplantens, samt
a. alpina, rypebær, med tyndere, ikke vintergrønne blade
som blir vakkert dyprøde om høsten, og sorte, saftige
bær. Begge er almindelig i Norge paa tørre steder, den
sidste i fjeldtrakterne. Bladene av a. uva ursi er
officinelle, og planten er rik paa garvestoffer.
Arctūrus («bjørnevogter»), rødlig stjerne av 1ste
størrelse i billedet Bootes (s. d.); dens avstand fra vort
solsystem — 24 lysaar — formindskes med b66 km. i
sekundet.
Arcueil [arkøj′], Frankrike, by i depart. Seine, 6 km.
syd for Paris ved Biôvre. 11 8300 indb. Livlig industri,
berømt gotisk kirke; levninger av en romersk akvædukt
samt av en vandledning som blev anlagt 1624. Over
denne blev der 1868 lagt en ny vandledning til Paris.
Ard, av oldn. erja, pløie, som svarer til lat. arare
(aratrum, plog), begge av fælles indogermansk rot Det
er bl. a. et bevis for at det indoeuropæiske urfolk drev
akerbruk. A. er et ploglignende redskap som brukes
til jordens arbeidning for vaarsæd og rotvekster, ogsaa
ved sætning, hypning og optagning av poteter. Den
bryter, løsner og smuldrer jorden uten som plogen at
vende den. Fortrænges dog mere og mere av andre,
mere moderne redskaper.
Ardša, se Heireslegten.
A′rdebil, Persien, befæstet by i prov. Aserbeidsjan,
16 000 indb., 1500 m. o. h., valfartssted med sjeiken
Sefis mausoleum. Livlig handelsby, hyppige jordskjælv.
Ardèche [ardæ′3], Frankrike. 1. Bielv til Rhône,
kommer fra Sevennerne, 112 km. lang, litet seilbar. — 2.
Depart. i det nordøstlige Languedoc, 5 536 km.² med
331 801 indb. (1911). En del av landet er bergfuldt,
dels terrasse- og lavland. Korn, sydfrugter, vin, silkeavl,
industri, metaller. Hovedstad Privas.
Arde′nnerne, mellemeuropæisk fjeldrag, gjennem
det sydøstlige Belgien og det nordøstlige Frankrike,
utgjør den vestligste del av det rhinske skiferfjeld.
Nordranden betegnes omtrent av Maas—Sambre-linjen
(Lüttich— Namur—dcCharleroi) og Hennegaus dal,
sydgrænsen ved Maas fra Mézières til Sedan og denne retnings
fortsættelse til begge sider (Chiers, Sormonne). A.
danner et for det meste ensformig høideplataa av ca.
550 m. middelhøide, som er sønderskaaret av dype daler
(Maas fra Mézières til Namur med bielver). Den
nordøstlige del kaldes Hohes Venn i Belgiens østgrænse
(692 m.), fjeldets største, delvis skogdækkede torvmyr.
I vest, i egnen om Sedan, støter A. til Argonnerskogen
(s. d.). A.s fjelde bestaar væsentlig av ældgamle skifere,
som er rike paa metaller (jern, sink, bly). Paa den
nordlige skraaning findes rike stenkulleier som har
fremkaldt en livlig industri. Ved siden av tæt løvskog ufrugtbare
hedestrækninger. I dalene gode græsganger og akerland.
Ardennes [ardæ′n], Frankrike, depart., grænser i
nord til Belgien, i vest, syd og øst til depart. Aisne,
Marne og Meuse, 5 253 km.² med 319 000 indb.
Nordlige del tilhører Ardennernes plataa (skogbevokset), den
midterste er bergfuld (Argonnerne), den sydlige del
bestaar av Champagnes tørre, skogløse kridtsletter. 3/s av
jorden er opdyrket, men kun enkelte daler er frugtbare.
Korn, vin, kvægavl og skogdrift. Vigtig industri: jern
(Givet, Mézières), klær (Sedan), papir, glas o. s. v., jern-
og kulleier. Hovedstad Mézières. A.-kanalen langs Aisne
til Marne. l
Ardigo, Roberto (1828—), ital. filosof, studerte til
prest, var oprindelig troende katolik, men blev ved sine
studier drevet til at opgi den kirkelige løpebane; 1881
professor i filosofi i Padua. Hans verker (7 bind)
behandler psykologi, sociologi og etik, og han grundla her en
særlig italiensk positivisme i likhet med, men
uavhængig av den franske og engelske som han først senere
lærte at kjende. Av særlig interesse er den skildring
han selv har git av sin_utviklingsgang fra kirkelig
dogmetro til positivismen. [Høffding:f «Moderne filosofier»,
Kbh. 1904.]
Ardres [ardr], Frankrike, befæstet by i depart.
Pasde-Calais. 1 300 indb. Tyllfabrikation og saltraffinaderi.
Sammenkomst i 1520 mellem Frans I av Frankrige og
Henrik VIII, av England i en pragtfuld leir utenfor byen.
Ardrossan [adrå′sn], Skotland, sjøby i Ayrshire, ved
mundingen av Firth of Clydes. God havn, utførsel av
kul og jern; badested. 11 720 indb. (1911). Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Edinburgh-Leith.
Ardsjisj (Argesu), Rumænien, bielv til Donau, tvers
over hele Valakiet, i vest for Bukarest. — 2. (Curtza
de A.) liten by i kredsen A. ved elven A., har et
berømt kloster, bygget 1815, Rumæniens smukkeste
byzantinske bygverk. —3. A. (eller Erdsjas Dagh), Lilleasien,
fjeldtop i det tyrkiske vilajet Angora, utslukt vulkan,
4 059 m. (oldtidens Mons Argæus).
Areāl (lat.), flaterum, flateindhold.
Arecibo [arepuwå], Vestindien, havneby paa
nordkysten av Portorico, ved utløpet av elven A. 10 000
indb. Sukkerfabrikker, brænderier, kalkovner. Utførsel
av sukker og tobak. Omegnen usund.
Are Fróde Thorgilsson (f. 1067), isl. historieskriver;
blev opfostret hos høvdingen Hall Thorarinsson paa
Haukadal og fik gjennem ham lagt grunden til sin
historiske viden. Om Ass liv vet man forøvrig kun at han
1088 forlot Hall og senere blev presteviet, samt at han
var meget anset for sin lærdom. Av hans arbeider
kjendes nu kun «Islendingabók» (utg. av F. Jónsson,
1887), en kort Islandshistorie i 10 kapitler fra
begyndelsen til 1120; men han har ogsaa skrevet en
«Konungabók», d. e. de norske kongers historie, som er blit sterkt
benyttet av de yngre kongesagaers forfattere. Se især
indledningen til Snorres «Heimskringla». Han har med
omhu sigtet sit stof, likesom han gjør rede for sine
hjemmelsmænd og deres troværdighet, og trods sin
korthet er hans bok et historisk hovedverk.
Arei′os, se Arianere.
Arēkapalme, se Betelpalme.
Arelāt, se Burgund.
Aremark, herred i Østfold fylke (Smaalenenes amt),
nordøst for Fredrikshald, 322.60 km.² med 1 812 indb.
(1910); 6.4 pr. km.² Herredet som svarer til A. sogn
av A. prestegjeld, ligger omkring Fredrikshaldsvasdraget
(s. d.) med de store vande Aremarksjøen (8 km.²) og
Asperen (7 km.²), som begge i sin helhet ligger inden
herredet. Mot øst grænser herredet til Sverige. I
herredets østgrænse de store vande Store Le og Boksjø, som
begge med en del ligger i Norge og en i Sverige. A. er
et utpræget skogdistrikt med skogaaser paa mellem 100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
