Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
vind ved La Plata-elven ofte 7 maaneder i træk, hyppig
orkaner (pamperos) fra Anderne. — Dyr. I nord jaguar,
puma o. s. v., ellers mange gnavere (flodsvin o. s. v.) og
strudser. Paa de store græssletter en masse faar (over
120 mill.), hornkvæg og hester. — Planter. I nord og
øst skoger, hvorfra flere værdifulde træsorter. Av
dyrkede planter merkes: Hvete (særlig i øst), mais, lin,
lucernegræs, runkelroer; i nord desuten kaffe og bananer,
i Tucuman sukkerrør, i Mendoza (i vest) vin. Fjeldene
er mangesteds rike paa metaller: sølv, guld, jern o. s. v.;
men disse rigdomme utnyttes litet. Paa sletterne salt
og salpeter. — Industrien bestaar væsentlig i forædling
av kvægavlens og akerbrukets produkter: mataderos
(slagtehuse), frigorificos (fryserier), garverier o. s v. —
Handel. Efter en nedgang i 1890-aarene som følge av
en finanskrise i 1890 er omsætningen i de senere aar
vokset voldsomt. Samlet omsætning i 1901 1 020 mill.
kr, i 1905 1900 mill. kr., i 1917 4230 mill. kr.
(indførsel 1 730 mill. kr., utførsel 2 500 mill. kr.). Indførsel
væsentlig industriartikler, utførsel: hvete, uld, huder,
frosset kjøt o. s. v. Størst omsætning med England,
Tyskland, Forenede Stater, Frankrike, Italien. —
Sjøfart. Ca. 54 000 skibe paa ca. 22 mill. ton anløp i 1915
A.s havner, Buenos Ayres, Rosario o. s. v.;
dampskibsfart paa Paraná og Paraguay, mange veier og jernbaner
(35 000 km. i 1917), handel over fjeldene med Chile og
Bolivia. — Befolkningen er nu 8200 000, 3 pr. km.²
(i 1869 1.8 mill.). Den store økning skyldes
indvandringen (i 1917 var 2.4 mill. naturaliserte fremmede). Over
halvdelen av de indvandrede er italienere, saa kommer
spaniere, franskmænd o. s. v. — Den nuværende
befolkning i A. er hvite (væsentlig romanske folk), blandinger
og rene indianere (enkelte negre). Gauchos, rytterfolket
paa pampas, nedstammer fra spaniere og
indianerkvinder. Rene indianere er guataerne ved Paraguay,
tchuelcheindianerne i syd og fueginerne paa Ildlandet.
— Forfatning. Ifølge forfatningen av 15 mai 1853
(med ændringer 1866 og 1898) er A. en
forbundsrepublik av 14 stater (provinser),, en
forbundsby (Buenos Ayres) og 10
territorier. Hver enkelt stat styrer sine egne
anliggender og har særegen
repræsentation. For fællesanliggender er der
kongres med to kamre (deputeretkammer
og senat) og en præsident (valgt paa 6
aar). Religionen er romersk-katolsk
(religionsfrihet), to universiteter, mange
skoler (obligatorisk folkeundervisning),
almindelig vernepligt fra 20de aar.
Statsgjælden utgjorde i 1916 ca. 2170 mill.
kr. Som følge av en finanskrise i 1890
sank 1 peso papir ned til en tredjedels
værdi av 1 peso guld. Finanserne er
imidlertid nu gode. — Byer. Buenos Ayres (ca. 1.6 mill. indb.),
Rosario (1/4 mill.), La Plata, Santa Fé, Corrientes o. s. v. ved
La Plata-elven, Cordoba, Tucuman, Mendoza o. s. v. inde
i landet, Bahia-Blanca paa sydøstkysten. — Historie.
Landet kolonisertes fra Spanien i 1555; efter stridigheter
med portugiserne dannet spanierne i 1776 vicekongeriket
Buenos Ayres (A., Paraguay, Uruguay, litt av Bolivia).
I 1816 erklærte La Plata-staterne sig for uavhængige
(Paraguay og Uruguay selvstændige stater). Siden den
tid stadige uroligheter i A., dels mellem partierne inden
selve landet, dels med de omliggende stater.
Fredsslutning med Chile 1881; Andesbergene blev grænse
mellem A. og Chile. I 1898 ordnedes grænsen mot
Bolivia (ved voldgift) og i 1902 grænsen mot Chile (den
eng. konge Edward voldgiftsmand): Chile fik
Magellansstrædet med omgivelser, A. den østre del av Ildlandet.
Under Verdenskrigen bevarte A. sin nøitralitet, og paa
Argentinas
vaabcon.
Øerste felt blaat,
nederste sølv, luen
rød, hænderne
naturfarve.
Argentit—Arginussæ
432
dette program valgtes den nye præsident dr. Hipolito
Irigoyen (fra okt. 1916) av det radikale parti. Ved de
Forenede Staters brud med Tyskland februar 1917 paa
grund av den uindskrænkede undervandsbaatskrig
foreslog Irigoyen forgjæves de latinsk-amerikanske
republikker at mægle, kun Mexico støttet ham. Senere paa aaret
ved offentliggjørelsen av den tyske gesandt grev
Luxburgs telegrammer om sporløs sænkning av argentinske
skibe forlangte A. gesandten fjernet, men Tyskland
undskyldte prompte hans adfærd, saa at et brud blev
undgaat. I den sidste tid har ogsaa A. lidt under krigens
vanskeligheter: dyrtid, varemangel og urolige
arbeidsforhold, navnlig store streiker med revolutionært tilsnit.
— Opgaverne over de forskjellige staters størrelse og
folketal er temmelig varierende. Efter de nyeste kilder er:
Beregnet be- |pr.
Størrelse. folkning. km.2
1
1. Provinser ved
kysten ogLaPlata:
Buenos Ayres,
Santa Fé,
Corrientes og Entre
Rios
2.
Indreprovinser: Cordoba, San
Louis, Sant Jago
og Tucuman..
3. Andes og
nordprovinser;:
Mendoza, Rioja,
San Juan Jujuy,
Catamarca og
Salta
4. Territorier
ca. 600000km.²lca. 3 740 000indb.l 6.2
lea. 370 000km.²lca. 1500 000 indb.] 4.8
L ca. 680000km.²ca.
Jea. 1150000km.²lca.
800 000indb.] 1.2
330 000indb.] 0.3
Sammenlignet med den utvandrerstrøm som hvert aar
fra Norge har draget over til de Forenede Stater, er det
blot et ubetydelig antal nordmænd som i de sidste 30
—40 aar har fundet veien til A. og slaat sig ned der.
De fleste av disse har virket enten som handelsmænd
eller som ingeniører. I en aarrække var A. et godt
marked for norsk trælast, og norske seilskibe var i lang
tid sterkt engageret i transporten av hvete. Men disse
brancher ligger nu helt nede, da nordamerikanerne har
forstaat at monopolisere trælasthandelen paa A., og
hvetetransporten nu for størsteparten besørges av de
mægtige dampskibslinjer. Markedet for norsk fisk er
imidlertid ganske betydelig, og utsigterne for aapning
av nye markeder for norske produkter synes for tiden
gunstige. For at drive hvalfangst paa de rike felter i
havet søndenfor Kap Horn stiftedes 1905 i Buenos Ayres
efter norsk initiativ et betydelig selskap, der staar under
ledelse av kaptein C. A. Larsen, bekjendt fra sin deltagelse
i forskjellige sydpolekspeditioner. Interesserte i
foretagendet er ogsaa enkelte av de ledende nordmænd i
A., men hovedkapitalen er argentinsk. Paa de
forskjellige ingeniøromraader har nordmænd i A. vundet et
godt navn, specielt blev de sterkt benyttet som ledere
og deltagere i de mange grænseekspeditioner og
territorialmaalinger. Mange nordmænd er ogsaa knyttet til
jernbane-, kanal- og dokanlæg.
Argenti′t, mineralogisk navn paa sølvglans (s. d.).
Arge′ntum (lat.), sølv. A. foliātum, bladsølv; a.
fu′lminans, knaldsølv; a. ni′tricum, sølvnitrat,
«helvedessten»; a. vivum, kviksølv.
Argesu, se Ardsjesj.
Arginu′ssæ, i oldtiden navn paa tre øer i nærheten
av Lilleasiens fastland, overfor Lesbos (nu Ayanos);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
