Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
hanseaternes indtrængen. Heller ikke Sverige og
Danmark har i grunden nogensinde hat en aristokratisk
statsform, men allikevel gjennem aarhundreder et
overmægtig a. Dets blomstring utfolder sig i begge lande
i 13 aarh. og strækker sig til slutningen av 17 aarh.,
da kongemagten blev enevældig, i Danmark 1660, i
Sverige 1680. I Sverige findes fremdeles et fødsels-a. med
betydelig politisk og social indflydelse. I Norge blev
adelskapet avskaffet ved en lov av 1821; men det hadde
da forlængst været rot- og betydningsløst; derimot hadde
det under enevældet utviklede byraakratiske styre
avfødt et noksaa utpræget embeds-a., hvis indflydelse dog
mere var av faktisk end privilegert art og efterhaanden
med de andre samfundsklassers voksende politiske
opdragelse er forsvundet.
Aristolo′chia, se Slangerot.
Aristolochiāceæ, se Slangerotfamilien.
A′riston, et slags spilledaaser med noteskiver av pap
og til at skrue op med en nøkkel.
Aristo′teles (384—322 f. Kr.), græ. filosof og
videnskapsmand, f. i Stageira i Makedonien, søn av en
makedonisk hoflæge, studerte
i Athen, navnlig filosofi
hos Platon. 8342—339
var han Alexander den
stores opdrager; 335—
323 levet han i Athen,
hvor han lærte i
gymnasiet Lykeion, men flygtet
da man anklaget ham
for gudsfornegtelse, til
Chalkis paa Evboia, hvor
han døde. — A. var ikke
blot filosof, han
omspændte khele sin ftids
viden. I filosofien var
han Platons discipel, men
frigjorde sig fra hans
idélære (se Platon);
han tillægger ikke
idéerne selvstændig
tilværelse, men mener at de
kun er til i og med tingene og er disses form; og
som stoffet søker at forene sig med formen, saaledes
ogsaa omvendt. Hans interesse for virkeligheten (motsat
Platon) førte ham til grundige studier av naturen, saa
at han maa sies at ha grundlagt det videnskabelige
naturstudium (hovedverk «Historia animalium»). — Som
utgangspunkt for sit filosofiske system skrev A. en række
arbeider over logik, som utmerker sig ved skarpe
begrepsbestemmelser. I etikken hævder A. at mennesket
skal stræbe efter lyksalighet, som han finder i dyden,
sjælens faste holdning midt imellem to yderligheter
(f. eks tapperhet midt imellem feighet og dumdristighet,
«den gyldne middelvei»). I «Politika» (statslæren)
behandler A. spørsmaalet om den bedste statsform, som
ifølge hans mening er den hvor de bedste (d. e. de ved
dyd, ikke blot ved fødsel og rigdom fremtrædende) har
herredømmet; allerbedst er den stat, hvor den ene som
er alle andre overlegen i dyd og indsigt, har
herredømmet. «Politika» var underbygget ved en række
særavhandlinger om græske og fremmede staters forfatning;
av dem er kun den om Athen delvis bevaret og av
betydning for Athens forfatningshistorie, skjønt paa flere
punkter unøiagtig. — Ogsaa retorik og poetik behandlet
A. i bevarede verker. — I oldtiden hadde man av A.
baade populære verker i samtaleform og verker i strengt
videnskabelig form; kun av den sidste art har vi skrifter
av ham (delvis optegnelser til forelæsninger). —
Tilhængerne av A.s filosofi kalder man peripatetikerne (s. d.).
Aristoteles.
Aristolochia—Arkadia
440
Ikke blot i oldtiden, men ogsaa i middelalderen
(skolastikken) har A.s filosofi spillet en stor rolle.
Aristo’xenos fra Tarent (omtr. 335 f. Kr.), græ.
filosof og musiker, var oprindelig pythagoræer, men
sluttet sig i Athen til Aristoteles’ skole; bevaret er av
ham en harmonilære og brudstykker av et verk om
rytme; tapt er mange andre verker, bl. a. en række
biografier.
Aritmeti′k (græ.), tallære, læren om tallenes
egenskaper og regning med dem. Den elementære a. omhandler
de fire regningsarter samt regning med potenser, røtter
og logaritmer. Politisk a. omhandler rente,
forsikringsmatematik o. l. Høiere a. kaldes ogsaa talteori.
Aritmētisk række, aritmetisk progression el.
differensrække er en rækkefølge av tal, hvor
forskjellen mellem to paa hinanden følgende altid er den
samme, f. eks. 3, 6, 9, 12. Summen av alle rækkens
led er lik leddenes antal gange den halve sum av første
og sidste led.
Aritmologī (græ.), læren om tallene.<
Aritmomēter, se Regnemaskine.]
Arīos, se Arianere.
Arizona [ærizou′nə] (fork. Ariz.), en av de Forenede
Stater, grænser mot Mexico i syd og er forresten omgit
av California og Nevada i vest, hvor elven Colorado
danner grænsen, av Utah i nord og New Mexico i øst.
295 134 km.² med ca. 264 000 indb. (1917), mest hvite
derav mange spansktalende mexikanere) og ca. 30 000
indianere (navajo, moki, papap, apacher o. a.). Fra det
1 200—2 200 m. høie skogbevoksede Colorado-plataa i
nord (med utslukte vulkaner), hvorigjennem Colorado
har skaaret jordens mest storartede erosions-daler (cañons),
sænker A. sig mot sydvest til Rio Gilas terrasseland (300
—B800 m.). A.s klima er tørt, i syd hett og ørkenagtig.
Jordbruket, som derfor næsten overalt er avhængig av
kunstig vanding, gir rikt utbytte av alfagræs, hvete,
frugt og vin. Stort kvæghold, over 1 mill. okser og
kjør, 11/2 mill. sauer etc. Vældige metalrigdomme. I
1916 blev der producert 175 000 ton kobber til en
værdi av næsten 700 mill. kr., sølv for 18 mill. kr.,
guld for 15 mill. kr. o. s. v. Der er 3800 km.
jernbaner (to pacifikbaner). Hovedstad og største by Phoenix
(18 600 indb.). I Tucson er et universitet. — A. blev
opdaget 1687 av jesuiter. Blev avstaat av Mexico i 1848,
eget territorium 1863, stat 1912. Repræsenteres i
kongressen av to senatorer og en repræsentant.
Ark, Noahs (lat. arca, kiste), det skib Noah efter
Bibelens beretning paa Guds befaling bygget, hvori han
selv, hans familie og repræsentanter for hele dyreslegten
frelstes fra syndfloden, 1 Mos. 6—8.
Ark, Paktens, Jahves ark, israeliternes største
helligdom, var en guldbeslaat kiste som indeholdt lovtavlerne.
Den opbevartes først i tabernaklet, senere i
Salamotemplets allerhelligste, men fandtes ikke i det
eftereksilske tempel.
Ark (n.), kvist, utbygning med vindu paa taket av
et hus.
Ark, papir av bestemt format. Størst er colombier
og elefant (67.5 X 102.8 cm.). Mindre er liten
elefant, leksikon, median, royal, superroyal og
imperial. Til embedsskrivelser brukes propatria
enkelt format 35 X 43 cm., dobbelt 43 X 70 cm.),
bikube (38 X 46 cm.) o. s. v. Oktav er forskjellige
formater av brevpapir. Til handelskorrespondanse
benyttes kvartpost.
Arkāde (fr.), en bue, samt de piller eller søiler hvorav
den bæres. Arkāder, en sammenhængende række av
disse, f. eks. i bueganger. (Se ill. næste side.)
Arkādia, fjeldland midt paa Peloponnes, i oldtiden
væsentlig bebodd av hyrder og jægere av den aioliske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
