Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
Arkivār, embedsmand ved et arkiv, se
Arkivvæsen.
Arkiv for Nordisk Filologi utkom fra 1883—88 i
Kra. med professor G. Storm som hovedredaktør. Fra
1889 av utgives tidsskriftet i Lund av professor Axel
Kock med en redaktionskomité bestaaende av mænd fra
alle tre nordiske riker. Det oppebærer statstilskud fra
alle disse. Tidsskriftet emnekreds er de nordiske sprog
og Nordens gamle litterære mindesmerker.
Arkivvæsen. De offentlige arkiver indeholder
foruten protokoller og dokumenter fra de offentlige
embedskontorer ogsaa personal- og lokalhistoriske samlinger av
mere privat art. Der er fri adgang for enhver til at
drive studier i arkiverne og til inden visse grænser at
forlange utskrifter av protokoller og dokumenter (mot
en godtgjørelse til avskriveren). Hvor undersøkelserne
ikke er av større omfang, vil man ogsaa kunne regne
med gratis bistand fra arkivpersonalets side. I
Riksairkivet, som siden 1914 har lokale i Norges Banks
gamle bygning i Kra., findes de ældste historiske
samlinger, de saakaldte «diplomer» (s. d.), de ældste
centralarkiver (kancelliets, rentekammerets og de andre fælles
dansk-norske centralmyndigheters arkiver, forsaavidt
Norge angaar), departementsarkiverne indtil ca. 1850
og regjeringsprotokollerne optil 1905. Særskilte
stiftsarkiver, hvor de lokale embedsarkiver opbevares,
findes i Kra. (hvor stiftsarkiverne for Oslo og Agder
bispedømmer blev beroende i Stortingsbygningen, efterat
Riksarkivet i 1914 fik sin egen bygning), i Hamar (for
Hamar bispedømme, oprettet 1917), i Bergen (for
Bjørgvin bispedømme og Rogaland fylke, oprettet 1884), og
i Trondhjem (for Nidaros og Haalogaland bispedømmer,
oprettet 1854). A. ledes av riksarkivaren, som
ifølge instruks av 25 mars 1904 har overopsynet med
a.s tilstand i hele riket, og under hvem de forskjellige
stiftsarkivarer sorterer.
Arkōna, forbjerg paa øen Rügen, nordøst paa halvøen
Wittow. Stort fyrtaarn, sjøtelegraf, havn. I
middelalderen stod her en befæstet borg med Svantevits tempel,
erobret av danskerne 1169.
Arkōse, en grovkornet sandsten bestaaende av
brudstykker av feltspat, kvarts og glimmer, som er dannet
ved forvitring av granit eller gneis.
A′rktisk (græ. arktos, bjørn), hvad som hører til
stjernebilledet Bjørnen, d. e. nordlig. Som geografisk
bestemmelse: hvad som ligger i nærheten av nordpolen,
f. eks. a. hav, a, sone; motsat antarktisk, s. d.
Arktisk fauna. Dyreverdenen i saavel den gamle
som nye verdens kolde sone fra nordpolen og omtrent
til polarcirkelen eller trægrænsen. De mest typiske dyr
i denne region er av pattedyr: isbjørn, moskusokse,
rensdyr, polarræv og polarulv, hare, sæler og hvaler;
av fugler findes maaker, ryper og alker, foruten store
skarer av trækfugler, som besøker disse trakter i
rugetiden. I havet findes desuten en mængde fisk og
laverestaaende dyrearter. De egentlige arktiske dyr er i
almindelighet vel tilpasset til at taale sterk kulde, idet de er
forsynt med tæt haar- og fjærklædning, og ofte findes
ogsaa under huden et spæklag. Farven er ofte hvit, da
denne byder den bedste beskyttelse i sneregionen. Hos
enkelte, som f. eks. ryper og ræv, anlægges en mørkere
sommerdragt.
Arktisk flora, planteverdenen i landomraadet
omkring Nordpolen; grænsen mot syd regnes i
almindelighet ved trægrænsen. Paa grund av den korte
vegetationsperiode og den lave middeltemperatur er a. f. meget
fattig. Paa store flate strækninger danner der sig
steppelignende, artsfattige formationer (tundra, s. d.),
overveiende lav, saaledes rensdyrlav (cladonia rangiferina)
og moser, som bjørnemos (polytrichum); her og der
Arkivar—Arlberg
444
isprængt enkelte urter og. lave busker, vidjer o. a.
Større fugtighet begunstiger dannelsen av myr med
torvmoser (sphagnum). Paa fjeldskraaninger o. 1. st.
utvikler sig ofte en flora av lyngvekster, som alperose,
azalea, arctostaphylos o. a., og paa fugtige klipper
optræder en artsrikere urtevegetation.
Arktisk stenalder betegner en stenalderskultur
utbredt over Nord-Skandinavien og Finland, fortrinsvis
karakterisert ved redskaper laget av skifer. Det er en
jæger- og fiskerkultur, knyttet til bopladser, som i Norge
er fundet helt syd til Jæderen og Lister. Da
redskaperne saavel i form som materiale skiller sig ut fra den
sydskandinaviske stenalderskulturs frembringelser, har
man ment at maatte henføre den til et eget folk, og det
har da været gjettet paa lapperne. Denne teori er
imidlertid nu almindelig opgit. Betegnelsen arktisk synes
ogsaa delvis misvisende, idet det ved de senere aars
undersøkelser er paavist at en række av de saakaldte
arktiske former i virkeligheten er en omsætning i det
stedegne materiale av sydskandinaviske stenaldersformer.
Om denne bopladskultur, som maa henføres til den
yngre stenalder, har været baaret av et eget folk, er
man endnu ikke kommet til klarhet over.
Arkwright [āə′krait], Sir Richard (1732—992), f. i
Preston (England), var først barber, men opfandt 1769
en vingespindemaskine (se Spinding). Denne var den
første jevnt arbeidende maskine som kunde drives med
randkraft, og kaldtes derfor «water-machine». A. døde
som rik mand og ophøiet i adelsstanden.
Arkæisk formation (geol.) indbefatter de ældste
bergarter man kjender. Der er hittil ikke fundet
forsteninger i den, og den kaldes derfor ogsaa den azoiske
(d. e. den livløse) formation; i Norge bruker vi
benævnelsen grundfjeld (s. d.). Den bestaar hovedsagelig av
krystallinske skifere, gneiser og graniter og har stor
utbredelse i alle verdensdele.
Arkæologī (græ., fortidsvidenskap), betegnet i 17—18
aarh. og endnu senere videnskapen om græsk og romersk
(klassisk) kunst. Nutildags brukes ordet nøget forskjellig.
I de nordiske lande forstaaes herved specielt
oldtidsvidenskapen, som ut fra studiet av
kulturlevningerne fra perioder forut for historisk tid søker at
bestemme kulturens væsen, indhold og omfang; herfor
anvendes ogsaa betegnelsen præhistorisk
(forhistorisk) a., mens selve ordet ved betegnende tillæg faar
en videregaaende bruk (klassisk, middelalderlig,
kirkelig a.; kunst-a.).
Arlaud, Oscar (1836—1907), d. forfatter. A., som
levet som fransklærer i Kbh., har foruten ved en række
dygtige oversættelser (Musset, Loti o. fl.) især gjort sig
bekjendt ved sin bok «Bevingede ord» (1878; 2den sterkt
forøkede utg. 1904).
Arlberg, Fritz (1830—96), en av Sveriges ypperste
sangere, hvis sceneskikkelser gjennemgaaende var
kunstnydelser saavel dramatisk som musikalsk. Kompositioner
for orkester og sang, talrike avisartikler, bearbeidelser
og oversættelser av musikdramatiske arbeider vidner om
A.s alsidige begavelse og grundige viden. Han virket
efter sin debut 1858 i 16 aar ved Stockholms opera og
var 1874—77 den bærende kraft ved Josephsons opera
ved Chra. theater. A. var høit anset som sanglærer,
virket som saudan i Kra. fra 1894 til sin død. Stor
opsigt vakte hans skrift «Försök till en naturlig och
förnuftig grundläggning af tonbildningsläran».
Ariberg, fjeldknute i den sydøstlige del av
Vorarlberger-alperne. Det ca. 1 700 m. høie A.-pas var
hovedforbindelsen mellem Tyrol og Vorarlberg. I 1884
aapnedes A.-banen (Innsbruck—Bludenz—Bregenz,
Bodensjøen) med en 10 km. iang tunnel mellem St. Anton og
Langen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
