Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Arlecchinetta [-k-] og Arlecchino L(-k-], se
henholdsvis Colombina og Harlekin.
Arles [arl], Frankrike, by i depart.
Bouches-du-Rhône (Rhônemundingerne), ved Rhônedeltaets
begyndelse. 31 000 indb. (1911). To kanaler, fabrikation av
olje og mel, maskinverksteder for jernbanen. Betydelig
handel, ikke litet skibsbesøk. Stor faareavl i omegnen.
Mange oldtidslevninger. Romersk koloni, 879 hovedstad
i riket Arelåt, uavhængig i 13 aarh., under Frankrike i
Ludvig XI’s tid.
Arlon [arlõ′], flamsk Aarlen, t. Arel, Belgien, by i
prov. Luxemburg, 3 km. fra grænsen mot
storhertugdømmet Luxemburg, ved elven Semoy. 12 000 indb.
Uld- og jernindustri.
Arm. Benævnelsen a. benyttes ofte i zoologien, men
er ikke fast definert. I hvirveldyranatomien anvendes
uttrykket i regelen kun om apernes og menneskets
forlemmer. For de andre dyrerækkers vedkommende
brukes betegnelsen om forskjellige bevægelige fremspring
fra legemet, særlig i nærheten av mundaapningen, f. eks.
blækspruters a., manæters a., sjøstjerners a.
Armāda (sp.) kaldes enhver væbnet magt, særlig en
krigsflaate. Naar der tales om a. eller «den store a.»,
menes imidlertid altid den vældige flaate som den spanske
konge Filip II 1588 utsendte mot England, dels for at
straffe Maria Stuarts henrettelse, og dels for at hevne
sig paa dronning Elisabeth, fordi hun hadde hjulpet
nederlænderne i kampen mot Spanien. Den talte 130
store og 30 smaa krigsskibe, og hadde under Medina
Sidonias befaling omtr. 30 000 mand ombord. En del
av den blev ødelagt av englænderne under kampen i
Kanalen, og resten av storm, da den forsøkte at gaa nord
om Skotland; enkeltvis drev fartøierne helt op til Norge.
Armagh [anmā′el. āə′mā], Irland. 1. Grevskap i nordøst,
prov. Ulster, 1 300 km.² med 119 625 indb. (1911). Flatt
og sumpet i nord, bergfuldt i syd, dyrkning av poteter,
havre. Betydelig kvægavl og lerretsindustri. — 2.
Hovedstad i A., ved elven Callan, 7 000 indb.
Lerretsvæverier, handel. Mange huse av marmor, sæte for 2
erkebiskoper, katolsk seminarium, bibliotek, sindssykeanstalt.
A. var i middelalderen et berømt sæte for geistlig lærdom.
Armagnac [armaña′k], Frankrike, landskap i sydvest
(Gascogne), nu væsentlig indlemmet i depart. Gers.
Greveslegten A., som oftere gjorde sig bemerket i Frankrikes
historie, utdøde i 1497.
Armagnaker [armanja′kər], en hær leietropper
opkaldt efter sin fører, grev Bernhard VII av Armagnac,
som i en del av hundredaarskrigen var leder for det
antiburgundiske parti. Efterat freden var sluttet, vilde
a. ikke nedlægge vaabnene, men vedblev at streife om
i væbnene bander, hvorfor kronprinsen (den senere
Ludvig XI) førte en del av dem ind i Schweiz, hvor det
1444 kom til det blodige slag ved St. Jakob, hvor en
mængde av dem faldt, skjønt slaget var seierrikt for de
franske vaaben. En anden sværm trængte ind i
Tyskland, hvor de efterhaanden blev slaat av de tyske fyrster.
Resten av a. forblev i Frankrike, utgjorde kjernen av
Karl VII’s «compagnies d’ordonnance», som blev spiren
til de franske kongers staaende hær.
Armatōler, oprindelig en slags milis i de
makedonisk-thessaliske fjeldbygder, oprettet av venetianerne
til forsvar mot osmanerne. En lang tid stod de i
sultanens tjeneste, men førte senere en uavbrutt krig med
tyrkerne, som kaldte dem klefter, d. e. røvere. Ved
utbruddet av den græske frihetskrig sluttet de sig til
grækerne og utmerket sig i kampen ved sin tapperhet
og vildhet.
Armatūr (lat.). 1. (Milit.). Alt som hører til en
soldats el. til et krigsskibs bevæbning. — 2. (Tekn.).
Alt tilbehør til en dampkjel, saasom kraner, manometer,
Arlecchinetta—Armékorps
446
vandstandsglas etc. Se forøvrig Anker.
mindre mekanisk verksted.
Armbaand, baand- el. ringformet armsmykke, hvis
bruk i oldtiden var langt mere utbredt end nu. Hos
de germanske folk bares a. el. armringer baade av
mænd og kvinder; især i Danmark haves en mængde
fund av a. fra bronsealderen; de bestod ofte av
spiralslyngede baand. De orientalske folk og romerne brukte
likeledes a., ofte umaadelig pragtfulde. I middelalderen
blev a. udelukkende kvindesmykke. Av uciviliserte folk
brukes a. ogsaa i vore dage i stor utstrækning baade
av kvinder og mænd.
Armbrøst (av lat. ar(cu)ballista), gammelt
skytevaaben med træ- eller staalbue, ifølge Plinius først anvendt
av fønikerne; a. blev dog
ikke alm. anvendt før efter
korstogene. Den kunde i
regelen ikke spændes ved
haandkraft, men kun ved
hjælp av forsjellige
redskaper, saasom vinde,
tandhjul o. l. Man hadde ogsaa
meget store a. til
anbringelse i taarne o.11.; de
maatte spændes ved hjælp
av et taljesystem.
Armé er en stats
organiserte krigsmagt tillands
i motsætning til marinen.
A. benyttes ogsaa som
betegnelse for en større, under
fælles kommando stillet @
troppemasse. A. formeres
som regel først ved
krigsitbrud, idet dens styrke
og sammensætning
avhænger av mange forskjellige
forhold, bl. a. av opgaven og av krigsskuepladsen.
Det forlangtes i almindelighet tidligere at en a. skulde
kunne koncentreres til kamp i løpet av en dag, og at
dens fegtningsfront ikke oversteg 18—20 km. 120 000—
150 000 mand ansaaes som den mest passende styrke for
en a. Under Verdenskrigen har der imidlertid været
opsat a. paa 300 000 og derover. Hver a. omfatter et
vekslende antal større enheter; antallet av disse beror
paa a.s størrelse, paa krigsskuepladsen og paa opgaven.
5—B8 enheter ansaaes tidligere som det mest passende
A.fabrik,
Armbrøst under spænding med
vinde.
antal. Under Verdenskrigen har tallet været høist
forskjellig. Disse enheter utgjøres enten av a.-korps eller
av divisioner (a.-fordelinger), hvortil kommer efter
omstændigheterne én eller flere kavaleridivisioner m. m.
Flere a. samles under større forhold til a.-grupper,
direkte underlagt en fælles overkommando.
Armékommando kaldes ved en armé det
stabspersonel som skal bistaa arméchefen ved utøvelsen av hans
operative og administrative virksomhet. A.s
sammensætning retter sig efter arméens størrelse. I regelen
omfatter en a. organer for varetagelse av generalstabs-
og adjutanturtjenesten, av artilleri- og
ingeniørvirksomheten, av intendantur og træn, av sanitets-, veterinær-
0g retsvæsen m. v
Armékomma′ndoen var før 1899 under Kongen
øverste repræsentant for kommandomyndigheten i den
norske armé. A. hadde som chef en general (tillike
vaaben- el. brigadechef); dens personel blev avgit fra
generalstaben. Istedenfor a. er der nu ansat en
kommanderende general.
Armékorps, den største i fred bestaaende hærenhet
i de større staters hærorganisationer. Til hvert a. hører
en territorial inddeling — a.-distrikt — som mest mulig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
