Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
rede i sin prestetid var A. blit angrepet for ikke at
hylde Calvins strenge forutbestemmelseslære. I aaret
1604 brøt striden ut paany da A. skulde holde
offentlige foredrag om denne lære. Hans ortodokse kollega
Gomarus nedla indsigelse. Regjeringen forsøkte
forgjæves at gripe mæglende ind i striden. Under
forhandlingerne herom døde A. Hans tilhængere
sammenfattet efter hans død hans og sine anskuelser i 5
artikler, de saakaldte remonstrantia. Synoden i
Dordrecht 1618—19 fordøomte remonstranterne og utelukket
dem av kirken. De blev en tid haardt forfulgt, men
opnaadde tilsidst religionsfrihet. For tiden findes der
vel 5 000 remonstranter i Holland.
Armitage [āə′mitedš], Edvard (1817—96), eng.
historiemaler, utførte efter mønster av Delaroche en
række monumentale billeder (bl. a. til parlamentet).
Armitage [aə′Ėmitedž], Th omas (1824—90), var først
læge i London, men maatte snart paa grund av
synssvækkelse opgi at praktisere og helliget sig derefter til
arbeide for de blinde i England; særlig maa fremhæves
hans andel i oprettelsen av «Royal normal college and
academy of music for the blind» (1872) og hans arbeide
for punktskriften.
Armōrica (el. Aremorica; keltisk ord, ved havet),
i oldtiden navnet paa de nuværende landskaper
Normandi og Bretagne, bebodd av krigerske stammer, bl. a.
veneterne (kampen mot Cæsar).
Armstrong [āə′mstrånņ], Sir William George (1810
—1900), søn av en Newcastle-kjøbmand, var først jurist,
men kastet sig snart over tekniske studier, konstruerte
en hydraulisk kran (1845), føiet senere hertil en
hydraulisk akkumulator og bragte hydraulisk kraft til
anvendelse paa en række omraader. Han grundet en fabrik i
Elswick, begyndte at konstruere kanoner og blev 1859
konstruktør for den engelske hær og flaate; de
Armstrongske kanoner svarte dog ikke til forventningerne,
og 1863 trak han sig tilbake til Elswick, hvor han
utvidet fabrikkerne og leverte kanoner til andre lande,
bl. a. Danmark og Norge. Han anla ogsaa
jernskibsverfter i Elswick og grundet en kanonfabrik i Italien.
1897 sluttet firmaet sig sanmen med konkurrenten
J. Whitworth og beskjæftiger nu omtr. 22 000 arbeidere.
Ved disse verfter gik de norske panserskibe «Harald
Haarfagre» og «Tordenskjold» av stabelen i 1897 og
sNorge» og «Eidsvold» i 1899, endvidere «Bjørgvin» og
«Nidaros» i 1914. De to sidstnævnte skibe blev dog
paa grund av Verdenskrigens utbrud ikke avlevert til
Norge, men indlemmet i den britiske marine.
Armstrongs blanding, en blanding av klorsurt kali
og rødt fosfor. Eksploderer ved støt og gnidning.
Arn- i nordiske navne som Arnfinn (Anfinn), Arnvid
Arvid), Arnthor (Andor, Arnor), Arnald (t. Arnold),
Arnbjørg (Ambjør) er samme ord som «ørn». Dertil ogsaa
Arne (sml. Bjarne av «bjørn»).
Arnamagnæānske legat, se Arne Magnusson.
Arnarfellsjökull [ádnarfedlsjø′kudl] (el. Hofsjökull),
vældig gletsjer omtrent midt i Island (ca. 1 350 km.²
stor), ca. 1 600 m. høi. Har sit navn efter en enkelt
fjeldspids («Ørneklippen»). Fra A. utspringer nogen av
de store elver som gjennemstrømmer landet baade mot
nord og syd.
Arnarfjörður [ádnarfjø′rdør], en av Islands
saakaldte Vestfjorder (landets nordvestligste halvø). I det
indre forgrener den sig i flere mindre fjorder. Den er
ca. 45 km. lang, ca. 12 km. bred. Paa sydsiden ligger
handelsstedet Bildudalur («Bildals klipfisk»).
Arnason [au′dnason], Jón (1819—88), isl. folklorist,
bibliotekar ved landsbiblioteket i Reykjavik. A. var en
ivrig samler av folketraditioner, og hans hovedverk er
«Islenzkar þjodsögur ok æfintyri» (2 bd. Leipzig 1862
Armitage—Arne Fabrikker
454
—64), hvis indhold er i høi grad karakteriserende for
islændingernes aandsliv og eiendommeligheter.
Endvidere «Islenzkar gátur» (1887).
Arnauld [arnå′], Antoine (1612—94), kaldt den
store, en av jansenismens ypperste førere. Efter at ha
studert ved Sorbonnen blev han 1641 prest og 1643
medlem av samme. Samme aar skrev han skriftet «De
la fréquente communion», rettet mot jesuiternes
letfærdige bruk av nadveren. Da han paa grund av denne
bok hadde mistet sin stilling, trak han sig tilbake til
klosteret Port Royal. Han indledet nu en skarp
polemik mot jesuiterne og bekjæmpet ogsaa den reformerte
kirke. 1679 drog han i frivillig landflygtighet til
Nederlandene. Døde i Bruxelles.
Arnau′t, tyrk. navn for albaneser.
Arnbjørn Jonsson, av Ænes-ætten fra Kvinnherred,
fostersøn av biskop Nikolaus, var særlig i aarene 1204
—08 en av baglernes ivrigste og dygtigste forkjæmpere.
Efter Filippus’ død (1217) sluttet han sig dog nøie til
kong Haakon, bekjæmpet oprørsflokkene i Viken og blev
lendermand. Mot Skule tapte han slaget ved Laaka og
døde s. a. (1240) paa sin borg Valdensholm i Borgesyssel.
Arndt, Ernst Moritz (1769—1860), f. paa Rügen,
blev 1800 docent og senere professor i historie i
Greifswald. Gjennem sine skrifter «Germania und Europa»
og «Geist der Zeit» advarte han sit fædreland mot
Frankrikes erobringslyster; men da Napoleon I dengang
var almægtig, maatte A. paa grund av sine skrifter flygte
til Sverige, hvis konge Gustaf IV Adolf tidligere hadde
tat ham i forsvar mot de adelige godseiere paa grund
av hans verk «Versuch einer Geschichte der
Leibeigenschaft in Pommern und Rügen». 1812 reiste A. til
Rusland, hvor han fortsatte sin antinapoleonske
skribentvirksomhet og skrev patriotiske oprop og sange, bl. a.
den berømte sang: «Was ist des Deutschen Vaterland?».
1818 blev han professor i Bonn, men suspendertes 1820
paa grund av frisindede anskuelser og blev først
gjenindsat 1840. 1848 blev han medlem av
Frankfurtparlamentet, hvor han ivrig virket for det tyske
keiserdømmes gjenoprettelse under kongen av Preussen.
Arndt (Arnd), Johann (1555—1621), forfatter av
talrike lutherske opbyggelsesskrifter, var prest paa
forskjellige steder i Tyskland, sidst generalsuperintendent i
Celle. A.s berømte opbyggelsesbok «Den sande
christendom» (1605—10) vakte straks megen motsigelse i den
aandelig døde tid. Den er oversat paa de fleste
europæiske sprog.
Arne [āə′n], Thomas Augustine (1710—78), en
av Englands betydeligste komponister, skaperen av
folkesangen «Rule Britannia».
Arne, se Aare.
Arne, sogn under Haus prestegjeld, ved den smale,
4 km. lange Arnevaag, en mot syd gaaende arm av
Sørfjorden, øst for Bergen. Ved bunden av Arnevaagen
A. kirke og jernbanestation (Vossebanen) med
omliggende tætbebyggelse og veldyrkede gaarder, meget
benyttet som sommeropholdssted. Paa vestsiden av
Arnevaagen ved dens overgang til Sørfjorden det
tætbebyggede arbeiderkvarter omkring A. Fabrikker (s. d.).
Paa stedet kapelkirke, apotek, sparebank, flere fabrikker
m. v. Bebyggelsen ligger opefter en brat fjeldkløft.
Dampskibs- og landeveisforbindelse med Bergen. 1 097
indb. i 83 huse (1900).
Arne Fabrikker, stort uld- og bomuldsspinderi,
væveri m. v. ved Sørfjorden i Haus herred, Hordal
fylke, med hovedkontor i Bergen. Anlægget blev
grundlagt 1846 av Peter Jebsen (s. d.) som et bomuldsvæveri.
I 1852 blev endvidere anlagt en uldvarefabrik, men først
1865—66 blev disse to forretninger slaat sammen. Efter
i mellemtiden at ha undergaat stadige utvidelser og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
