Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
samfund, og i slutningen av middelalderen traadte en
del av den i union med Rom. I nyere tid er en rik
armenisk litteratur fremkommen, som for en del skyldes
mekitaristerne, armeniske munker i det av munken
Mekitar i Venezia stiftede kloster. I lære og liturgi er
den a. kirke nøie beslegtet med den græske. Den styres
av en patriark, som siden 1441 residerer i Edzmiatsin,
som siden 1828 hører under Rusland. Under ham staar
4 patriarker som bor i Konstantinopel, Jerusalem, ved
VMan-sjøen og i Kilikien I den nyeste tid har den a.
kirke været gjenstand for blodige forfølgelser. Se
Armenien, Hisbtorie.
Armentières [armāãtjæ′r], Frankrike, by i depart.
Nord, nordvest for Lille ved Lys. 29 000 indb. (1911).
Høsten 1914 stod der voldsomme kampe ved A., som
ogsaa laa i kampsonen mai 1915 og april 1918.
Fabrikation av bomuld og lerret, kniplinger o. s. v.
Armēre, se Armēring.
Armēret beton, se Jernbeton.
Armēring. 1. En fæstnings el. et batteris
utrustning med artillerimateriel, og dernæst en fæstnings
overgang fra freds- til krigstilstand. I sidste fald skjelnes
mellem artilleristisk hvorved skytset gjøres
istand til bruk ved borttagning av kanonskur,
frembringelse av ammunition m. v., og fortifikatorisk
a., hvorunder fæstningsvolder istandsættes, skog som
hindrer oversigt, fjernes (raseres), nye supplerende
feltbefæstninger anlægges o. s. v.; hertil maa ogsaa henregnes
utlægning av miner saavel tilsjøs som tillands.
Militærteknisk anvendes a. ogsaa om et projektils, brandrørs,
mines etc. istandsættelse til funktion ved at
tændmekanismens slagfjær eller tændanordningen fra hviletilstand
a
bringes i arbeidstilsiand. — 2. A4A. av en bærende
bjelke, forsterkning av bjelken ved en
jernkonstruktion som anbringes under samme. — Armeret beton,
se Beton.
Arméstyrelsen i Norge utgjør siden 1899 sammen
med marinestyrelsen Forsvarsdepartementet (s. d.)
Armfelt, Karl Gustaf (1666—1736), sv. officer,
tjente sine sporer i fransk krigstjeneste, utmerket sig
under Karl XII i krigen mot Rusland og var 1713
kommanderende general i Finland. Under det svenske
anfald paa Norge 1718 ledet A. den arméavdeling som
Karl XII hadde utset til at erobre det nordenfjeldske.
Ved efterretningen om Karl XIIl’s fald ved Fredriksten
tiltraadte han straks sit tilbaketog med hovedstyrken,
ca. 4000 mand; men blev paa Tydalsfjeldene overfaldt
av en snestorm som kostet over halvparten av dem
livet. [Litt.: O. A. Øverland: «Armfelts tog
nordenfjelds 1718» i «Hist. Tidsskr.» 1879. F.Schenström:
«Armfeltska karolinernas sista tag», 2. utg. 1918.] —
Gustaf Mauritz A., greve (1757—1814), sønnesøns
søn av foreg., var en yndling av kong Gustaf III, som
paa sit dødsleie utnævnte ham til statholder i
Stockholm og medl. av regentskapet for den unge konge
Gustaf IV Adolf. Prinsregenten hertug Karl XIII av
Södermanland, som hatet A., sendte ham imidlertid som
gesandt til Neapel. Misfornøiet over denne forvisning
stiftet A. en sammensvergelse som hadde til hensigt at
fjerne hertug Karl fra regjeringens ledelse.
Sammensvergelsen blev opdaget, og A. dømtes fra ære, liv og
forvistes til
overtat
retilbakeflygtet til Rusland, hvor han
Efterat Gustaf 1V selv hadde
han dommen over A. ophæve,
gods, men
Kaluga 1794.
gjeringen, lot
kaldte ham og gjenindsatte ham i alle hans
værdigheter. 1808 var han øverstkommanderende mot Norge,
men kunde intet utrette. Efter Gustaf 1IV’s fald 1809
drog A. 1811 til Rusland, hvor han kraftig virket for at
Finland under det russ. herredømme fik en sikret
særstilling. 1813 generalguvernør i Finland.
Armentières—Arminius
452
Armføtter (brachiopoda) er en dyreklasse som
tidligere henførtes til muslingerne. Deres legeme er
nemlig indesluttet av 2 kalk-, sjeldnere chitinskal, som har
en viss likhet med muslingernes, men adskiller sig fra
disse derved at de svarer til dyrenes ryg- og bukside,
mens muslingernes skal ligger til begge sider for
legemets symmetriplan. Saavel ved sin utvikling som
ved bygningen av nervesystemet, ekskretions- og
kjønsorganerne samt kropshulens forhold viser a. et visst
slegtskap med cølhelminterne (se Ormer), særlig med
ledormene, fra hvilke de dog adskiller sig meget i form,
idet deres krop er sterkt sammentrykt forfra baktil. —
Fra den forholdsvis lille krop utspringer 2 fremover
rettede, store kappeblade, et bukblad og et rygblad;
disse ligger tæt ind mot skallene, som er dannet ved
avsondring av kappebladenes epitelceller. Ofte findes
langs kapperanden chitinbørster. A.s skal er som oftest
ulike store, idet bukskallet som regel er størst, mere
hvælvet, og ofte ved bakenden trukket ut i en
nebformet forlængelse med et hul i spidsen. Gjennem dette
hul, eller hvor nebbet mangler, mellem skallene paa
det tilsvarende sted, stikker der ut en stilkformet
forlængelse av kroppen, der som regel tjener som
fastheftningsorgan. Denne stilk kan hos visse slegter opnaa
en betydelig utvikling og overgaa legemet i længde, hos
andre derimot helt mangle. Mens muslingernes skal
þpassivt aapner sig ved det elastiske baands virkning,
sker saavel aapningen som lukningen av a.s skal ved
musklers virksomhet.— Mundaapningen er hos de unge
a. omgit av en tentakelkrans, som under utviklingen
indbugtes hesteskoformig. Hesteskoens to grener vokser
ut til 2 lange armer, som langs sine rænder er besat med
tentakler. Disse armer, hvorefter dyrene har sit navn,
opnaar en betydelig længde og indtar, naar de ligger
spiralformig oprullet, den største del av rummet
mellem kappebladene. Armene er hule, idet kropshulen
fortsætter ind i dem. Deres funktion bestaar dels i at
drive smaaorganismer, som tjener dyret til næring, ind
i munden, dels tjener de som aandedrætsorganer. Som
regel indeholder armene ogsaa et kalkskelet som er
forbundet med rygskallet. — De fleste a. mangler
gataapvelutviklet lever. Nervesystemet
bening. De har en
staar væsentlig av en nervering som omgir svelget.
Karsystemet er vel utviklet. Som regel er a. særkjønnet.
— Aer ndelukkende havdyr; de findes baade i
varmere og koldere have fra strandregionen ned til de
store dybder, men overalt kun i ringe artsantal. De
optraadte i tidligere jordperioder langt talrikere end i
vor tid og er kjendt allerede fra den kambriske
formation. Gruppen har saaledes betydelig geologisk og
palæontologisk interesse. Eiendommelig er at en av de ældste
slegter av a., slegten lingula, hvis skal findes i
siluravleiringer, endnu er repræsentert ved levende arter.
Armillārsfære (armilla), et nu forældet apparat,
dannet av cirkelformige ringer til at vise himmelens
ækvator, ekliptiken o. a.; bruktes til at finde
stjernesteder, av Tyge Brahe kun til tidsbestemmelser.
Arminiānere, se Arminius, Jakob.
Arminius (17 f. Kr.—21 e. Kr.), germansk høvding
av cheruskernes folk. Da den romerske statholder P.
Quintilius Varus ophidset germanerne imot sig, lokket
A. ham dypt ind i Tyskland og overfaldt og nedhugget
ham og hans hær 9 e. Kr. i Teutoburgerskogen. 14 e. Kr.
begyndte A. paa ny en krig, som endte da Tiberius kaldte
Germanicus tilbake; han bekjæmpet og beseiret nu Marbod
s. d.), men blev 21 myrdet av slegtninger, som beskyldte
ham for at stræbe efter kongemagten. Tyskerne
forherliger ham som «Germaniens befrier». ;
Armīnius, Jakob (1560—1609), hoil. teolog, blev
1588 prest i Amsterdam og 1603 professor i Leiden. Alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
