Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnetvedt, Nils - Arngrim Jónsson - Arnhem - Arnica, slegt - Arnim, Elisabeth von - Arnim, Harry von - Arnim, Ludwig Joachim - Arnkilsøre - Arnljot Gelline - Arnmødlingætten - Arno (Arnus) - Arnold av Brescia - Arnold fra Lübeck - Arnold, Sir Arthur - Arnold, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Arnetvedt, Nils (1846—), n. missionsprest og
tilsynsmand i det Norske Missionsselskaps kinamission.
Var først lærer i Amerika og Norge og utsendtes 1892
i det Norsk-lutherske Kinaforbunds tjeneste og virket i
7 aar i prov. Hupeh. Gik 1902 over i det Norske
Missionsselskaps tjeneste. Pensionert, for tiden (1919)
bosat i Norge.
Arngrim Jónsson, se Jónsson, Arngrímur.
Arnhem, Holland, hovedstad i prov. Geldern ved
Rhinen, 68 624 indb. (1916). Jernbaneknutepunkt.
Fabrikation av trævarer, vogner, instrumenter o. s. v.
Handel med kvæg, korn og tobak. Lærerindeseminar,
kunstskole og kirken «Groote Kerk». A. antages at være
romernes Arenacum (996).
A′Ērnica, slegt av de kurvblomstredes familie
(compositæ). Urter med hele, oftest grundstillede blade og
med store, gule kurver, enlige eller faa sammen i spidsen
av stængelen. I Norge to arter: a. montana, som er
almindelig især paa skogenger i sydligere egne av landet,
og a. alpina, som kun findes paa enkelte steder i det
nordligste. Blomsterne av a. montana er officinelle
(«flos arnicæ»).
Arnim, Elisabeth(Bettina) von (1785—1859), t.
forfatterinde, šsøster av digteren Clemens Brentano, gift
(1811) med digteren Achim von A. Hun var en livlig,
sværmerisk aand; fra hun var ung pike hadde hun elsket
og beundret Goethe lidenskabelig, hvad der kom tilorde
i «Goethes Briefwechsel mit einem Kinde», det bekjendte
verk hun utgav 1835, tre aar efter Goethes død.
Brevene blev først tat for egte, senere for et
fantasiprodukt, men bestaar i virkeligheten baade av sandhet og
omdigtninger. Hendes politiske frisind og følelse for de
undertrykte og ulykkelige gav sig uttryk bl. a. i skriftet
«Dies Buch gehört dem Könige».
Arnim, Harry von, greve (1824—81), var 1864
preussisk og 1866 nordtysk gesandt ved Vatikanet og
deltok 1871 sammen med Bismarck i
fredsforhandlingerne med Frankrike. 1872 blev han tysk gesandt i
Paris. Da han imidlertid støttet de franske monarkister
og indirekte motarbeidet Bismarck, blev han 1874
forflyttet til Konstantinopel. Forholdet mellem A. og
Bismarck blev endnu mere spændt da A. i «kulturkampen»
stod mot rikskansleren; han blev avskediget, og da han
medtok flere dokumenter fra gesandtskapsarkivet for
senere at benytte dem i sin private feide med Bismarck,
blev han 1875 dømt til 9 maaneders fængsel. A. flygtet
til utlandet, utgav 1876 den politiske brochure «Pro
nihilo» mot Bismarck og dømtes in contumaciam til 5
aars tugthus. Han levet senere i Østerrike.
Arnim, Ludwig Joachim (Achim) von (1781—
1831), t. digter, utgav sanmen med Clemens Brentano ;
den store samling tyske folkeviser «Des Knaben
Wunderhorn» (1806—08), som virket paa tysk lyrik i retning
av frisk naivitet og klangfuldhet. Senere var han med
ved utgivelsen av den litterære «Zeitung für Einsiedler».
Som menneske var han mandig, solid, som digter
fantastisk og uten likevegt, en blanding av skarphet, humor
og et overvældende hang til det mystiske, eventyrlig
vidunderlige. Hans betydeligste verker er
samtidsromanen «Armut, Reichthum, Schuld und Busse der Gräfin
Dolores», den historiske roman «Die Kronenwächter»,
novellerne «Fürst Ganzgott und Sänger Halbgott» og
«Der tolle Invalide auf Fort Ratonneau».
Arnkilsøre, nes paa øen Als ved det nordre indløp
til Als-sund. Her gik preusserne iland 29 juni 1864.
Arnljot Gelline, en svensk røver som holdt til i
Jemtlandsskogene, hjalp 1028 Olav Haraldssøns
skatteopkrævere mot jemtlænderne og deltok, efter at være
blit døpt, i slaget ved Stiklestad, hvor han kjæmpet og
faldt nærmest foran kongens merke. A. G. skildres som
Arnetvedt—Arnold
458
en usedvanlig stor, sterk og tapper mand. Han
helten i Bjørnsons digt av samme navn.
Arnmødlingætten (Arnungerne), mægtig n. godseier-
og lendermandsæt fra Søndmør. Dens hist. stamfar er
Arnmodjarl, som faldt ved Hjørungavaag (986). Hans
søn Arne hadde 9 barn, deriblandt 1 datter, Ragnhild,
som blev gift med Haarek av Tjotta. Av sønnerne er
Kalv, Finn, Thorberg og Arne de mest bekjendte.
De tre sidstnævnte forblev stedse Olav Haraldssøns
trofaste tilhængere og kjæmpet ved hans side i
Stiklestadslaget, mens Kalv var blandt hovedanførerne for
bondehæren og fik ord for at være en av helgenkongens
banemænd. Hverken Kalv eller Finn efterlot sønner; men
Finns datter Ingebjørg («jarlemor») blev i egteskap
med Thorfinn jarl paa Orknø stammor til de orknøiske
jarler og i sit andet egteskap med kong Malcolm
Canmore mor til kong Duncan i Skotland. Den anden
datter Sigrid egtet jarlen Orm Eilifssøn, fra hvem de
gautlandske jarler og Erling Skakke nedstammer. Fra
Thorberg, som egtet Erling Skjalgsøns datter Ragnhild,
nedstammer Giskeætten (s. d.). Hans datter Thora
blev gift med Harald Haardraade og derved stammor til
de senere norske konger. Arne Arnessøns søn Jon
egtet en sønnedatter av Tore Hund og kom derved i
besiddelse av Bjarkøgodset. Hans linje kaldes
Bjarkoætten (s. d.).
A′rno (lat. Arnus), Italien, elv, 220 km. lang,
utspringer paa Apenninerne, løper mot syd, senere mot
nordvest, gjennem Arezzos dal, saa mot vest gjennem
den frugtbare slette omkring Florens, gaar forbi Pisa og
ut i den Liguriske Bugt. (Pisa som før laa ved sjøen,
ligger nu 10 km. fra Arnos munding.) A. er litet seilbar,
bredderne (Arnodalen) veldyrket og tæt befolket.
Arnold av Brescia (d. 1155), forkjæmper for den
apostoliske fattigdom i kirken, studerte i sin ungdom
under Abailard. Efter at være presteviet begyndte han
i sin fødeby kampen for at kirken skulde opgi verdslig
magt og formue og vende tilbake til den apostoliske
tids sande kristendom. Hans strenge askese, mægtige
veltalenhet og republikanske frihetsidéer skaffet ham
stor indflydelse blandt folket. 1139 forviste et
kirkemøte ham fra Italien. A. drog til Frankrike og stillet
sig paa Abailards side i hans kamp mot Bernhard av
Clairvaux. Det lykkedes imidlertid denne at faa A.
forvist ogsaa fra Frankrike, hvorefter han drog til Zürich.
Senere vendte A. tilbake til Italien og drog til Rom,
hvor han støttet borgerne i deres kamp for at tvinge
paven til at gi avkald paa sin verdslige magt. Under
de fortsatte uroligheter som derved opstod, indtok A.
en ledende stilling. Tilsidst faldt han i keiser Fredrik 1’s
hænder og blev utlevert til paven. Han blev hængt,
hans lik brændt og asken kastet i Tiberen.
Arnold fra Lübeck (d. omkr. 1212), t.
histørieskriver, abbed for Johannesklosteret i Lübeck. Han
fortsatte Helmolds (s. d.) krønike fra 1171 til 1209, og
da hans verk skildrer hans egen samtids begivenheter,
er det av stor betydning for den historiske forskning.
A.s «Slavekrønike» er overs. til dansk av P.
Kierkegaard (1885).
Arnold [āə′nəld], Sir Arthur (1833—1902), eng.
politiker og forfatter. A. var 1863—66 medlem av en
kommission til at finde botemidler mot nøden blandt
arbeiderne i Lancashires bomuldsfabrikker og skrev
herom et stort verk, «The history of the cotton famine»
(2 bd. 1865). 1880—85 var han medlem av underhuset,
hvor han banet vei for Gladstones valgreform av 1885
I dette aar stiftet han «Forening for utdeling av fri
jord» («Free land League»), hvis leder han blev.
Arnold, Carl (1794—1873), udmerket klaverspiller
og grundig musikteoretiker, født i Württemberg, kom i
er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
