Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
slutningen av 1840-aarene som politisk flygtning til
Kristiania, hvor han blev direktør for det «Philharmoniske
Selskap», senere tillike organist ved Trefoldighets kirke.
Han har komponert en opera «Irene», som opførtes i
Berlin, en konsert, en symfoni, kammermusik, kantater
og sange, cellofantasi over melodier av prins Gustav m.v.,
der altsammen vidner om teknisk overlegenhet. Hans
virksomhet hadde overmaade meget at betyde for Kristianias
musikliv. Blandt hans mange elever var Halfdan
Kjerulf og Johan Svendsen.
Arnold [āə′nəld], Edwin (1832—1904), eng. digter
og orientalist, opholdt sig en tid i Indien og blev siden
redaktør av «Daily Telegraph»; bekjendt for sin
digtning «The light of Asia» (1879), hvor han behandlet
Buddhas liv og lære; A. har ogsaa skrevet andre digte
og skrifter i prosa, hvoriblandt «A summer in
Scandinavia».
Arnold, Gottfried (1666—1714), t.
kirkehistoriker, f. i Annaberg i Sachsen. I sin ungdom
blev han sterkt paavirket av Spener. Efter i en kort
tid at ha været professor i historie i Giessen virket han
som prest paa forskjellige steder. MHans hovedverk
«Unparteyische Kirchen- og Ketzerhistorie» (1699—1700)
har faat stor betydning ved at bane vei for en
retfærdigere bedømmelse av kjettere i motsætning til den
ortodokse kirkehistoriske betragtning.
Arnold [āə′nəld], Matthew (1822—88), eng. digter
og kritiker, interessert skolemand, professor i æstetik i
Oxford, et fint dannet talent, som digter fornem, æklar,
med betydelig skildrende evne, med tanker og stemning,
men uten større oprindelighet. Som kritiker vandt han
stor anseelse, fængslende stilist, interesse- og
tankevækkende. I sine religionsfilosofiske skrifter var han
rationalist. Han har skrevet en række større og
mindre digte, den dramatiske digtning «Empedocles upon
Etna», «Essays in criticism», «Literature and dogma»,
«God and the Bible» o. a.
Arnold [āə′nəld], Thomas (1795—1842), eng.
skolemand, teolog og historiker, vandt et stort navn som
rektor for skolen i Rugby, hvor han vilde opdrage
gutterne til mennesker, sunde paa sjæl- og legeme, og
derfor stillet strenge etiske fordringer baade til lærere og
elever. Sit sidste leveaar var han professor i historie
i Oxford,
Arnoldson. 1. Carl Oskar A. (1830—81),
fremragende sv. tenorsanger, student med kameraleksamen,
debuterte i 1858 paa Stockholms opera i «Jægerbruden»
og virket der i 20 aar som en av scenens bedste kræfter.
Hans stemme hadde en høide, glans og koloraturfærdighet
som tillot ham at utføre de største partier. Han var
like berømt for sin dramatiske evne som for sin
sangkunst. — 2. Datteren Sigrid A. (1861—), gift med sin
impresario professor Alfred Fischhof, en av nutidens
mest bekjendte operastjerner, elev av sin far, av Fritz
Arlberg og senere av Madame Artôt, debuterte i 1885
i Prag som Rosina i «Barbereren i Sevilla», har senere
optraadt paa de forskjelligste scener i Europa og
Amerika, sang i Kristiania i 1887 og 1891 og optraadte
likeledes her i 1896 som Rosina og Violetta i «Traviata»
paa Tivoli teater. Hun var blandt de optrædende paa
Opéra comique i Paris ved branden i 1887.
protestantisk
Arnoldson, Klas Pontus (1844—1916), sv.
forfatter og fredsivrer. 1882—87 sat han i andra
kammaren, hvor han optok spørsmaalet om permanent
nøitralitet for de nordiske riker. 1883 stiftet han den
svenske freds- og voldgiftsforening og var senere som
journalist og forfatter utrættelig virksom for fredssaken.
Hans hovedverk er den store haandbok om
fredsbevægelsen og dens historie «Seklernas hopp» (1900; overs.
til engelsk, tysk og fransk). Nobels fredspris 1908.
Arnold—Arntzen
460
Arnoldt, Hans Jacob (1669—1758), n. officer, f. i
Spydeberg, søn av generalmajor Johan A., deltok som
kaptein i flere utenlandske krige og senere som oberst
i den store nordiske krig. I 1736 utnævntes han til
kommanderende general i Norge og overinspektør over
de norske befæstninger. I disse stillinger indla han sig
store fortjenester av den norske hærs organisation, og
særlig skyldes oprettelsen av den Matematiske skole
(Krigsskolen) i Kra. (1750) væsentlig hans initiativ.
Arno′lfo di Ca′mbio, berømt ital. bygmester som
bl. a. i 1294 paabegyndte opførelsen av domkirken i
Florens, der er opført i italiensk gotik.
Arnórsson [ádnorson], Einar (1880—),
og politiker, juridisk kandidat fra Kbh.s universitet. Da
universitetet i Reykjavik var blit oprettet 1911,
utnævntes han til professor, hvilken stilling han har
beklædt siden med undtagelse av aarene 1915—17, da han
var minister for Island (1914 var han blit altingsmand);
som minister utvirket han kongens underskrift paa den
nye, av Altinget 1914 vedtagne forfatningslov, en sak
som hans forgjænger hadde forkludret. Som
videnskapsmand har han skrevet flere skrifter især vedrørende
Islands historiske ret og politiske retskrav («Rjettarstaða
Islands», 19183).
Arnor Tordson (Arnórr Porðarson), isl. skald, kaldt
6jarle-skald», f. ca. 1012, d. efter 1073, søn av skalden
Tord Kolbeinsson, lærte i sin ungdom paa handelsfærder
de nordiske konger og jarler at kjende. Av hans
kvæder til disses ære er digtet om Magnus den gode
(«Hrynhenda») mest kjendt. A. T. regnes for en av sin tids
bedste skalder.
Arnould [arnu′], Madeleine Sophie (1744—1802),
fr. sangerinde, f. i Paris i det værelse i hotel Ponthieu
hvor admiral Coligny blev myrdet. Debuterte paa
operaen 1757 og berømmes i samme grad for sit spil og
sin sang; blandt hendes hovedroller nævnes Armida og
Ifigenia. Kort før revolutionen trak hun sig tilbake.
Fouché, der hadde været blandt hendes mange elskere,
skaffet hende en hædersgave paa 24 000 frcs.
Arnould-Plessy [arnú-plessí], Jeanne Sylvanie
(1818—97), fr. skuespillerinde, debuterte 1834 paa
Thétre français, blev snart ved sin skjønhet og sit
indtagende spil meget skattet i ingénue- og elskerinderoller
og spillet senere i klassiske roller. Hun glimret i
stykker av Molière og Marivaux og av samtidens forfattere
som Scribe og Augier. I 1845 forlot hun Théåtre
français, giftet sig med skuespilforfatteren Auguste Arnould,
drog først til London og derfra til Petrograd, hvor hun
virket ved den derværende franske scene. I 1855 blev
hun atter knyttet til Théåtre français, og var her til
hun forlot scenen i 1876.
Arnsberg, Tyskland, by i preussisk provins Westfalen
og hovedstad i regjeringsdistriktet av samme navn (7 701
km.², 2 400 000 indb.), ved Ruhrs midtre løp. 10 300
indb. Den betydelige indvandring av polske arbeidere
i Ruhrs kuldistrikt har gjort at befolkningen i distriktet
A. tæller 5 pct. polakker. A. var hovedstad i det gamle
hertugdømme Westfalen.
Arnstadt, Tyskland, by i fyrstendømmet
Schwarzburg-Sondershausen ved Gera, 18 000 indb. Livlig industri,
gartnerier. Smuk, gammel by med middelaldersk
arkitektur, gammel kirke fra 12 aarh., raadhus o. s. v.
Arnswalde, Preussen, by i regjeringskreds Frankfurt,
Brandenburg. 9 500 indb., jernstøperier, maskinfabrikker.
Arntzen, n. slegt fra gaarden Grinder i Grue
prestegjeld i Solør, som antages at ha sanmme oprindelse som
Arnebergslegten. Stamfaren Arne Olsen (d. 1689 som
lensmand i Grue) giftet sig ca. 1660 til gaarden Grinder,
som hadde været i hans hustrus families eie siden 1500.
Slegtsnavnet lød oprindelig Arnesen. Av den her i
lanisl. retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
