Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
digt om skabelsesuken, «La semaine». Hele det lærde
mytologiske apparat er her bragt i anvendelse. I første
dag bruker A. dobbeltrimede heksametre, de andre dage
er skrevet i aleksandriner, som A. indfører i dansk
litteratur. Herved kommer A. til at øve stor indflydelse
paa digterne i den følgende tid. Hexaëmeron er av
meget ulike værd; hvor han staar paa egne ben (som
i skildringerne fra Norge), naar han ofte virkelig poetisk
flugt, mens han ellers er aldeles avhængig av sit
forbillede. Verket utkom først 1661. Et betydelig
arbeide er ogsaa hans overs. av Salmernes bok: «Kong
Davids Psalter sangvis utsat» (1623), som især vandt
yndest i Norge. [Litt.: H. F. Rørdam, «Arrebos levnet
og skrifter», 2 bd. 1857.]
Arreskov Sjø (el. Fleninge Sjø), Fyns største
indsjø (3.7 km.²), Odenseaaens kilde, nordøst
herregaarden Arreskov.
Arrest [aræ′], Heinrich Lounis d’ (1822—75), t.
astronom, f. i Berlin, d. i Kbh., blev 1848 observator i
Leipzig, 1852 professor sammesteds, 1857 docent og
aaret efter professor ved Kjøbenhavns universitet og
ledet opførelsen av det nye observatorium (1861). A.
har beskrevet talrike stjernetaaker, hvorav 400
selvopdaget, i et verk, som blev belønnet med det eng.
astronom. selskaps guldmedalje. Foruten 4 kometer,
deriblandt den som bærer hans navn, opdaget han
planetoiden Freia og syslet ivrig med spektroskopiske
undersøkelser.
Arre′st som militær straf anvendes paa militære
og civilmilitære personer enten som husarrest eller
som vaktarrest; den er den mildeste form for
frihetsstraf. Som alm. straf er den tidligere straffelovs a.
avløst av hefte (s. d.). — Fæstningsarrest
anvendes efter ansvarlighetsloven fra 3 maaneder indtil
paa livstid. Om arrest i straffesaker se forøvrig
Varetægtsfængsel.— I civile saker er a. paa
person litet anvendelig, se Gjældsfængsel, derimot
brukes a. paa gods som et foreløbig middel til dækning
av forfaldne obligatoriske krav. A.-rekvirenten maa
stille sikkerhet for det tap som kan voldes ved a. A.
foretages i byerne av byfogden, paa landet av
sorenskriveren. Fra a. kan fordres undtat gjenstande i
samme utstrækning som ved utlæg for gjæld. A. maa
av rekvirenten straks forfølges med sagsanlæg hvis
formaal som regel baade er at undersøke om arresten er
lovlig, og om den fordring hvorpaa arresten støtter
sig. er rigtig. Forfølges ikke a. i betimelig tid,
bortfalder dens virkning av sig selv. — Brud paa a. straffes
efter straffelovens § 343. Den tinglyste a. beskytter
mot senere frivillige forføininger over gjenstanden fra
skyldnerens side, men ikke mot eksekution og konkurs;
tredjemands kundskap om a. antages at erstatte
tinglysning. Se forøvrig Avsætning. — A.-verneting.
Efter 1. 3 juni 1874 § 2 kan a.-forfølgningssak
anlægges ved underretten i det distrikt hvor a. er.gjort hos
en person som staar i begrep med at forlate landet,
naar skyldneren senere har forlatt landet. — Den nye
civilproceslov har i avsnittet om
tvangsfuldbyrdelse i fjerde del git særskilte regler om civil a.
I det væsentlige er de ældre regler bibeholdt.
Beslutning om a. fattes av den domstol som behandler et
søksmaal om kravet, eller av namsretten der hvor
det gods eller den person findes som begjæres undergit
a. Den kan gjøres avhængig av sikkerhetsstillelse. I
beslutningen skal det sies at skyldneren kan avverge
iverksættelse av a. eller kræve iverksættelsen ophævet
ved at stille sikkerhet for et beløp som skjønsmæssig
fastsættes av retten, eller hvis det gjælder a. paa
person, ved at anvise tilstrækkelig gods til a.
Arrestbeslutningen sendes namsmanden til iverksættelse og skal
Arreskov Sjø—Arrhenius
464
senest forkyndes for skyldneren ved iverksættelsen eller
snarest mulig derefter. A. medfører at skyldneren mister
retten til at raade over de arresterte gjenstande til skade
for arresthaveren. For at a. skal kunne gjøres
gjældende overfor skyldnerens retshandler, kræves
tinglæsning eller registrering av arrestforretningen som ved
ntlæg. A. efter den nye lov utelnkkes ikke ved at
kravet er uforfaldent eller betinget, naar ikke
betingelsen er saa uviss, at kravet er uten værdi. — Er a.
besluttet for et krav som ikke er indbragt til retslig
avgjørelse, skal namsretten fastsætte en frist inden
hvilken arrestsøkeren maa reise sak om kravet. Hvis dette
ved dommen negtes anerkjendt eller a. ved dommen
ophæves eller kjendes ugyldig, er arrestsøkeren paa
forlangende pligtig til at erstatte skyldneren al skade som
er lidt ved a. Retten kan ogsaa paa begjæring ved
siden av erstatningen paalægge arrestsøkeren at yde
skyldneren opreisning i penger for tort eller anden
skade av ikke økonomisk art. Den ret som er
erhvervet ved a. paa gods, gaar tapt, hvis ikke utlæg i
godset er gjort og dækning begjært inden 1 aar efter a.
Arresjø, Danmarks største indsjø i det nordøstlige
Sjælland, 41 km.² ĐVar i forhist. tid forbundet med
Kattegat og Roskildefjord ved et sund, hadde siden
avløp til fjorden gjennem en aa; da aaen sandet til, og
sjøen gik over sine bredder, lot Fredrik IV grave
kanalen forbi Frederiksværk ut til fjorden.
Arrhenius, Johan Petter (1811—89), sv. botaniker
og agronom, 1840 docent i botanik i Upsala. Størst
betydning fik A. som landøkonom. Allerede tidlig
begyndte han som interessert jorddyrker og i 1844 utgav
han sit første arbeide paa landbrukets omraade, «Om
vexelbrukets grunder», der vakte stor opmerksomhet.
I 1846 blev han sekretær i Upsala läns
husholdningsselskap og forstander for det av ham organiserte Ultuna
landbruksinstitut, fra 1850 med titel av professor. Fra
1862 sekretær i landbruksakademiet, hvis «Handlingar»
og «Tidskrift» han utgav. Av hans talrike skrifter er
«Handbok i svenska jordbruket» (1859—61) og
«Landtbrukspraktika» (1855) mest kjendt. Sopslegten
arrhenia og to plantearter, rubus arrhenii og pholiota
arrhenii, er opkaldt efter A.
Arrhēnius, Svante August (1859—), sv. fysiker,
studerte 1876—81 i Upsala, 1881—84 i Stockholm under
Edlund, tok 1884 doktorgraden i Upsala, besøkte 1886
—88 med stipendium polyteknikum i Riga samt
universiteterne i Würzburg, Graz, Amsterdam og Leipzig
og hadde som lærere bl. a. Kohlrausch, Boltzmann,
Ostwald og van’t Hoff. 1884 blev han docent i fysikalsk
kemi ved Upsala
universitet, 1891 lærer i fysik
ved Stockholms høiskole,
1895 professor og 1897
høiskolens rektor. A. er
grundlæggeren av den
moderne teori for
elektrolyters dissociation (s. d.).
Denne teori har været
overmaade frugtbar for
videnskapen og danner
grundlaget for den
moderne elektrokemi, hvori
A. ogsaa har skrevet en
lærebok. Han har ogsaa
studert gasarters ledning,
luftelektricitet,
forskjellige kosmiske problemer
og anvendt den
fysikalske kemi paa
serumterapien. 1I 1903 fik han
Svante August Arrhenius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
