Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Nobelprisen [for kemi. I 1904 mottok han en kaldelse
til Berlins universitet som han dog avslog, da det
svenske videnskapsakademi for at beholde ham
besluttet at indrette et Nobel-institut for fysikalsk kemi
med A. som direktør. I 1903 holdt A. efter
indbydelse av komitéen for samarbeide mellem Nordens
universiteter en forelæsningsserie i Kra. over kosmisk
fysik.
Arriāga, Manoel de (1840—1917), portugisisk forf.
og politiker, f. paa Azorerne. Har skrevet en mængde,
tildels meget populære, lyriske digte, som regnes blandt
de smukkeste i nyere portugisisk litteratur. Var som
politiker ivrig republikaner og antiklerikal, nærmest
ateist, og kom ved revolutionen okt. 1910 frem i første
række blandt de overbevisningstro republikanere. Efter
den provisoriske præsident Theophilo Braga (s. d.) blev
A. Portugals første ordinære præsident 1911—1915, da
han nedla sit hverv. Hans regjeringstid forløp under
mange indre vanskeligheter med ministerkriser, sociale
uroligheter og monarkistiske motrevolutioner.
Arriānos (Flavius Arrianus) (omkr. 95—180), græ.
historiker og filosof, f. i Nikomedia i Bithynien, 130
konsul, 131—37 statholder i Kappadokien, levet senere
i Athen. I sin forfattervirksomhet efterligner av
Xenofon. Bevarte hovedverker av ham: «Alexanders tog»
(«Anabasis»), værdifuldt historisk verk om Alexander
den store, «Indica» (en væsentlig geografisk skildring av
Indien), «Epiktets foredrag» (optegnelser om hans lærer
E.s læreforedrag, et verk av betydning for kjendskapet
til den stoiske etik). A. søker i sit sprog at efterligne
den klassiske attiske græsk.
Arrièregarde [arjæ′r-] kaldes en troppeavdeling
som under tilbaketog avdeles av og følger efter en større
troppestyrke paa en viss avstand. A.s opgave er at
opholde en forfølgende fiende, f. eks. ved at ødelægge
kommunikationerne, samt om nødvendig at opta kamp
med ham, saaledes at hovedstyrken faar tid til at
ordne sig og i sikkerhet utføre sine bevægelser. A.
sammensættes hovedsagelig av artilleri og kavaleri med
den fornødne styrke av infanteri- og
ingeniøravdelinger m. v. A.s kamp føres i almindelighet defensivt,
idet den undgaar alvorlig kamp og avbryter striden
naar fienden er tvunget til utvikling eller
tidsspildende omgaaende bevægelser. I visse tilfælde kan det
dog bli nødvendig at a. ofrer sig for at redde
hovedstyrken. A. deler sig i et eftertrav, en eftertrop og
en hovedstyrke. Eftertravet holder i
almindelighet den umiddelbare kontakt med fienden. Det
bestaar av kavaleri, ofte med hjulrytteravdelinger.
Eftertroppen bestaar av infanteri, ofte en infanteribataljon.
Den sikrer sig ved et avdelt eftertropskompani,
dette atter ved en avdelt peloton som spids. Denne
Sikrer sig ved efterpatrulje og sidepatruljer.
Under hvile beholder a. som helhet sit navn. Den sikrer
sig ved forposter som atter utsætter
forpostkompanier paa de mot fienden førende veier.
Forpostkompaniet sikrer sig ved feltvakter og
posteringer, disse atter ved poster og patruljer.
Arrondēre (fr.), avrunde.
Arrondissement [arõdismã′] kaldes i Frankrike et
departements underavdelinger. A. forestaaes av en
underpræfekt. Distrikterne i Paris kaldes ogsaa a.
Arrow-root [²rou-rut], fællesbetegnelse for
forskjellige stivelsesorter som vestindisk pilerot,
maniokstivelse, tapioca o. s. v. Se Stivelse.
Arrāūøerne, se Aruøerne.
Ars (lat.), kunst. Ars longa, vita brevis, 1at. ordsprog:
kunsten er lang, livet er kort.
Arsakīder, se Parthien.
Arsamās, Rusland, by i guv. Nisjnij Novgorod ved
Arriaga—Arsenkis
466
Tescha, bielv til Oka. Ca. 11 000 indb., fabrikation av
lær og skotøi. Mange kirker og klostre.
Ars an der Mosel, se Ars sur Moselle.
Arsēn er et grundstof (kem. betegn. As), der
forekommer frit i naturen, men sedvanlig i forbindelse med
andre grundstoffer, særlig med metaller og svovel. Det
fremstilles ved ophetning av arsenkis uten luftens
adgang, hvorved arsenkisen spaltes i svoveljern, som blir
tilbake, og arsen, som sublimerer (FeAsS — FesS + As).
Det kan ogsaa fremstilles av arsensyrling (s. d.) ved
reduktion med kul. — Man kjender a. i flere allotrope
modifikationer: 1. Krystallinsk a. er staalgraat og
metalglinsende og saa sprødt at det lar sig pulverisere.
2. Amorft a. kjendes i flere former, alt efter
dannelsesmaaten; man har saaledes baade gult, brunt og
sortgraat amorft a. — A. smelter ikke ved ophetning under
alm. tryk, men gaar direkte over i dampform;
dampene er citrongule og har en ubehagelig, løkagtig lugt.
Ved ophetning i luften brænder a. til arsensyrling (s. d.).
Baade grundstoffet selv og dets forbindelser er meget
giftige. Om paavisning av arsen, se Arsenvandstof.
— A. brukes som tilsætning til blyhagel i en mængde
av 0.5—1 pct. for at gjøre dem kulerunde.
Arsenāl, opbevaringssted for kanoner og
haandskytevaaben med tilbehør o. a., ofte ogsaa Ėmed verksteder
til fabrikation og reparation.
Arsēngult, se Arsensulfider.
Arseni′k brukes som betegnelse for visse
arsenforbindelser. Gul a. er saaledes d. s. s. auripigment, rød
a. d. s. s. realgar, hvit el. blaa a. d. s. s arsensyrling.
— Alm. a. (arsensyrling) anvendes hyppig i smaa doser
(nogen milligram) som indvendig lægemiddel mot
blodfattigdom (hovedmiddel mot «perniciøs anæmi»),
tuberkulose, nervesmerter, visse ondartede svulster o. a.
Tillike hyppig mot hudsygdomme (ekzemer, psoriasis
o. a.). Sidstnævnte anvendelse skyldes en
eiendommelig virkning paa huden, som bl. a. ogsaa iagttages ved
midlets ikke ualm. anvendelse hos hester; de faar et
smukt haarlag samt godt huld og utseende. Tillike
blir de kraftigere. Tilsvarende virkninger sees hos de
saakaldte Arsenikspisere i Steiermark, Tyrol o. a. st.,
som ved tilvænning efterhaanden kan taale op til et
par decigram pro dose; de bruker midlet for lettere at
utholde de med fjeldvandringer forbundne strabaser.
— Som utvendig middel brukes a. forholdsvis
sjelden hos mennesket (i sterk koncentration som
etsmiddel, f. eks. av tandlægerne for at dræpe tandnerver);
hyppigere som kreaturvask mot utøi o. a. hudsygdomme.
Arseni′kforgiftning. Arsenik forekommer i mange
former i det daglige liv. Den anvendes til kreaturvask,
til rottegift, den findes i farver, navnlig grønne, som
brukes til farvning av tapeter, lampeskjermer, leketøi,
kunstige blomster o. s.v. Ved den akute a. optræder
en koleralignende diarré med risvandsagtige
uttømmelser, opkastninger og sterke underlivssmerter.
Samtidig svimmelhet, hodepine og hjertesvækkelse. Ofte
hudutslet som ved elveblaast (nesleutslet, urticaria).
Den bedste behandling er hurtig maveutskylling. Som
motgift anvendes frisk fældt jernoksyhydrat, som faaes
paa apoteket. Ved den kroniske a. findes
øienhindebetændelse, kronisk mave-tarmkatar, ekzem,
kraftesløshet, haaravfald, søvnløshet, tildels ogsaa lammelser og
følelsesløshet. Sidstnævnte lidelser kan fremkalde
billedet av beriberi (arsenikholdig øl i England).
Arsēnkis, rombisk krystalliserende mineral som i
kemisk henseende bestaar av jern, arsen og svovel
(FeS.As), ofte med et indhold av noget kobolt og
undertiden av ædle metaller, sølv og guld. A. har et
metallisk utseende, er oftest sølv- eller tinhvitt med et blekt
gulagtig skjær. Mineralet er sprødt og har omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
