Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arteriel - Arteriitis - Arteriosklerose - Artesiske brønder - Artes liberales - Artevelde, Jakob van - Arth - Arthr- og Arthro- - Arthralgi - Arthritis - Arthroitis - Arthropoda - Arthur (mytisk konge) - Arthur av Bretagne - Arthur, Chester Alan - Articulata - Artikel - Artikulation - Artilleri - Artilleriets tekniske fællesetat - Artilleri- og konstruktionskommissionen - Artilleripark - Artilleristab - Artiskok - Artist - Artium (examen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
Arterie′l, av arterie, pulsaare. A. blødning
fremkommer ved læsion av en pulsaare. Blodet er lyserødt
og kommer frem sprøitende eller støtvis pulserende.
Arteriītis (græ.), arteriebetændelse, s. d.
Arteriosklerōse, se Arteriebetændelse.
Artēsiske brønder, kunstige kilder som har faat
navn efter grevskapet Artois, hvor de har været anlagt
fra midten av det 18 aarh. Hvor jorden er
ugjennemtrængelig for vand, borer man til man træffer vand i et
dypere vandførende lag, som sand. Undertiden staar
vandet her under tryk, saa det drives op gjennem
borehullet og træder op i dagen som en fontæne. A. b.
spiller en stor rolle i Algerie, hvor man derved har skapt
oaser i ørkenen.
A′rtes liberāles (lat.), de «frie kunster», omtr. d.s.s.
skjønne kunster.
Artevelde [-f²l-], Jakob van (omtr. 1287—1345),
flandersk folkefører, var av fornem borgerlig slegt og
medlem av ølbryggernes gilde i Gent. Som leder av sine
engelskvenlige landsmænd tvang han den fransksindede
greve av Flandern til at flygte og indførte i Gent en ny
forfatning, som holdt sig helt ned i 18 aarh. Det
venskabelige forhold til England under hundredaarskrigen
bevirket at Flanderns handel yderligere kom til at trives;
men da A. efterhaanden næsten syntes at ville gjøre
Flandern til en engelsk vasalstat, utbrøt der uroligheter
i Gent, og A. blev myrdet. Paa «Fredagstorvet» i Gent,
scenen for de mest navnkundige begivenheter i hans
liv, blev der i 1863 reist en kolossal statue av ham. —
Hans søn Philipp van A4. (omtr. 1340—82) blev 1381
genternes fører imot grev Ludvig II av Flandern, hadde
i begyndelsen fremgang, men faldt i slaget ved
Roosbeke 1382.
Arth, Schweiz, landsby i kanton Schwyz, ved
Zugersjoen og foten av Rossberg. Utgangspunkt for Arth—
Rigibanen. 5116 indb. (1910).
Arthr- og Arthro- (græ. arthron, led), led-.
Arthralgī (græ.), ledsmerter.
Arthrītis, betændelse i et led. A. defo′rmans, en
form av kronisk ledreumatisme hvor der danner sig
knuter i og om leddene, saa disse svulmer op og blir
deforme. Paa hænderne angripes især leddene mellem
fingrene og mellemhaanden, og fingrene indtar en
karakteristisk stilling, bøiet over mot haandens albueside.
A. urica el. vera, den egentlige gigt (s. d.), findes
oftest i stortaaens led (podagra, s. d.) eller i
fingerleddene (chiragra).
Arthroītis, ledbetændelse.
Arthro′poda, se Leddyr.
Arthur, mytisk konge, se Artus.
Arthur av Bretagne, søn av den engelske konge
Henrik II’s yngre søn Gotfred, var ved Richard
Løvehjertes død 1199 nærmest berettiget til tronen. Allikevel
blev hans yngre farbror Johan uten land engelsk konge,
mens han selv blev anerkjendt av Filip August som
greve av Bretagne og lensmand for de engelske
besiddelser i Frankrike. Da Filip August senere sluttet
forlik med Johan, opgav han at støtte A., og da denne
med magt vilde sætte sig i besiddelse av Bretagne, blev
han fanget av Johan og vistnok myrdet 1203.
Arthur [āə′pə], Chester Alan (1830—86),
nordamerikansk præsident, var fra sin ungdom medlem av
det republikanske parti. 1871 blev han tolddirektør i
New York, men blev avsat 1878, fordi han ikke kunde
eller vilde stanse den omsiggripende korruption i
toldvæsenet. 1880 blev han unionens vicepræsident, og da
Garfield blev myrdet 1881, blev han præsident indtil 1885.
Articulāta, se Leddyr.
Arti′kel kakdes i sprogvidenskapen visse ubetonede
former av paapekende pronomener (den rike mand,
Arteriel—Artium
[
|
472
manden, av mand hin) og av talordet «en», som tjener
til at modificere et substantivs begrep. De første former
kaldes bestemte, den sidste ubestemt.
Artikulatiōn. 1. (Med.). Ledforbindelsen mellem to
knokler. — 2. (Gram.). Benyttelsen av taleredskaperne:
6én artikulerer kraftig, en anden slapt. Sprogene
har forskjellig artikulationsbasis (mundlag). —
3. A. betegner i musikken det harmoniske samarbeide
mellem stemmens toner og den korrekte recitation av
tekstens ord.
Artillerī betegner saavel de forskjellige slags kanoner
som de tropper der betjener dem; endvidere den
videnskap som beskjæftiger sig med skytsets teori og
praktiske betjening. Efter anvendelsen til krigens formaal
skjelner man mellem felt-, berg-, positions-, beleirings-,
fæstnings-, kyst–og marine-a. (s. d. art.).
Artilleriets tekniske fællesetat har
generalfelttøimesteren som chef og omfatter hovedarsenalet i Kra. og
arsenalerne i Kristiansand, Bergen, Trondhjem og
Harstad, kanonkontrollen, Kongsberg vaabenfabrik og
Raufoss patronfabrik og krudtverk. Fællesetaten besørger
anskaffet eller fabrikert alt slags artillerimateriel,
vaaben og ammunition, samt besørger fordelingen derav til
arméens avdelinger.
Artilleri- og konstruktionskommissionen, en fast
kommission av officerer som forbereder arméens
anskaffelser av kanoner og kjøretøier. Den utfører de
nødvendige forsøk og avgir uttalelse om alle forekommende
artilleritekniske spørsmaal. Der er en
konstruktionskommission for hvert av de to artillerivaaben,
feltartilleriet og fæstningsartilleriet, med fast sekretær
(artillerikonstruktør), en for haandvaaben og en for marinen.
Artillerīpark benyttes i enkelte arméer som
betegnelse dels for en armés samlede artillerimateriel eller
dele derav (f. eks. beleiringspark), dels for avdelinger
som opsættes av artilleriet, men gjerne marsjerer
sammen med trænet, og som medfører en armés reserve
av ammunition for artilleri og infanteri samt av
skytevaaben. Vor armé har ved hvert av de 3
feltartilleriregimenter et a.-kompani. Hvert av de søndenfjeldske
parkkompanier opsætter i felt ammunitionskolonner for
2 divisioner, det nordenfjeldske for den division det
tilhører.
Artillerīstab er i almindelighet en stab av
artilleriofficerer med hjælpepersonale som ved de større
hæravdelinger (divisioner, arméfordelinger, arméer)
disponerer hæravdelingens artilleri. Hos os er i fred kun
opsat en vaabenstab for hver av de to artillerivaaben,
felt- og fæstningsartilleri, under vedkommende
generalinspektør.
Artisko′k (ctynara scolymus) er en fra Sydeuropa
stammende fleraarig plante av de kurvblomstredes
familie. Den blir 1—2 m. høi og har 7—11 cm. brede
kurver med fiolette blomster. Kurvenes blomsterleie og
svøpblade er tykke og kjøtfulde og er i kokt tilstand
en yndet grøntret.
Arti′st (fr.), kunstner, brukes oftest som benævnelse
for dem som optræder i cirkus og paa varietéteatre.
Artistisk, kunstnerisk.
A′rtium (eg. examen a., artes her d. s. s.
videnskaperne) er i Norge navnet paa avgangsprøven i
gymnasiet, «en ungdomsskole som fører frem til en avsluttet
høiere almendannelse, der tillike kan tjene som
grundlag for videnskabelige studier». A. gir ret til at bli
indskrevet som student ved Universitetet (se
Immatrikulering); a. kræves ogsaa som betingelse for
optagelse ved Den Tekniske Høiskole og statens
tandlægeinstitut. Efter skoleloven av 27 juli 1896 med
tillægslove kan a. tages paa 3 linjer: reallinjen, den
sproglighistoriske linje og den sproglig-historiske linje med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
