Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
(1900, 1904, med statsbidrag), «Norges økonomiske
geografi» (1902), «Kysk ungdom» (1906). Utgav 1906—07
ungdomsbladet «Ekko», og 1902 det store verk
«Forældre og børn; en bog om hjemmets opgaver» (overs.
til russ.).
Art (species), det laveste hovedinddelingsbegrep i
orgahismernes systematik (sml. System). Begrepet er
ikke absolut fast. Medlemmer av samme art
frembringer ved indbyrdes avl et avkom som er frugtbart
indbyrdes og hvis egenskaper falder indenfor artens
definition. Undtagelsesvis kan dog ogsaa individer som
tilhører forskjellige arter, ved parring frembringe et
frugtbart avkom, som imidlertid i naturen har liten utsigt
til at bestaa. 1 de fleste tilfælde er medlemmer av
forskjellige arter indbyrdes ufrugtbare. Bortset fra de
forskjellige former av dimorfisme (s. d.) findes der
indenfor arten en viss grad av variabilitet (s. d.
med flytende overganger. Dog falder mange arter,
deriblandt de fleste husdyr og kulturplanter, i flere
underavdelinger (smaarter, underarter, varieteter, racer,
stammer, linjer), som ved rendyrkning holder sig konstante.
Ved krydsning mellem dem fremkommer bastarder, som
ved videre avl viser Mendelsk spaltning (se
Arvelighet). Slike avvikende former kan opstaa pludselig
indenfor arten, endog uten paaviselig aarsak
(mutation, s. d. og Arvelighet). Under ulike naturforhold kan
en art faa et saavidt forskjellig præg at de «geografiske
typer» gir indtryk av at tilhøre forskjellige arter og ofte
r blit beskrevet som saadanne. Ved overføring til
ensartede forhold forsvinder dog forskjellen. Paa den
anden side har ofte ældre definitioner vist sig at være for
omfattende, saa arten maa kløves i to eller flere nye. I
den systematiske nomenklatur betegnes en a. efter
Linnés mønster med to latinske navne, hvorav det første
betegner slegten, det andet arten. Underavdelinger av
arten betegnes ved nok et tredje navn. For at undgaa
forveksling tilføies ofte, som regel i forkortning, navnet
paa den forsker som først har beskrevet arten (f. eks.
serpula norvegica Junn.). Andre forskeres betegnelser
vedføies da ofte i en rubrik for synomymer.
Arta (tyrk. Narda), Grækenland, hovedstad i
nomarkiet A., ved elven A., som munder ut i bugten av samme
navn; elven og fjorden danner grænsen mellem
Grækenland og Tyrkiet. Nomarkiet A. er 1390 km.² med
52 500 indb. (1907). Byen A. har 7500 indb.
Erkebispesæte. Handel med vin, olje o. s. v.
Artaxe′rxes, navn paa tre persiske konger. Under
1. A.I, som regjerte 465—424 f. Kr., sporedes de første
tegn til det persiske rikes forfald. — 2. A. IILMnemon,
sønnesøn av ovennævnte og søn av Dareios II, regjerte
404—358. Sin bror Kyros, som hadde gjort oprør,
beseiret han ved Kunaxa 401; med grækerne, i hvis
stridigheter han var blit indviklet, sluttet han 387 den
antalkidiske fred (se Antalkidas), som bestemte at
de græske byer i Lilleasien skulde tilhøre perserne.
3. A. III (regjerte 358—337) underkuet paany Ægypten,
som i 65 aar hadde været selvstændig, samt Fønikien.
Artēdi, Peter (1705—34), sv. naturforsker, hvis
grundlæggende undersøkelser om
hædersnavnet «iktyologiens far»» Han døde ung, ved et
ulykkestilfælde, men hans efterlatte haandskrifter blev
utgit av Linné, hans jevnaldrende ungdomsven.
A′rtemis (lat. Diana), græ. og rom. gudinde, datter
av Zeus og Leto, tvillingsøster til Apollon (s. d. og Leto).
A. dyrkedes især paa Peloponnes (maaske oprindelig som
døds- og frugtbarhetsgudinde); hun beskytter de vilde
dyr og kvæget, er ivrig jæger, bærer bue og pil; med
pilen kan hun ogsaa dræpe sine fiender (se Niobe).
Hun bærer ogsaa en fakkel i haanden og tænkes da som
maanegudinde. A. er en jomfruelig gudinde og straffer
fiskene har git ham
Art—Arteriebetændelse
470
haardt
krænkelser (seAktaion
og Orion). Hun
beskytter de
fødende kvinder og
fører derfor
tilnavnetEileithyia.
I flere egne
dyrkedes hun under
tilnavnet Hekate
(maaske «den
fjerntrammende»); oftest er
dette dog en
selvstændig gudinde
(5s. d.). 1 Efesos
dyrkedes A. som
frugtbarhetsgudinde og
fremstilledes med mange
bryster som en
nærendeguddom.
Den italienske
gudinde Diana,
som romerne
identificerte med
grækernes A., var
vistnok
oprindelig en
frugtbarhetsgudinde. I den ældre græske kunst fremstilledes A
som en kraftig utviklet ung kvinde i fremadskridende
bevægelse, iført en lang folderik klædning. Den senere græske
kunst fremstiller hende som ganske ung, pikeagtig, slank
med endnu ikke fuldt utviklede kvindelige former og
iført et kort klædebon. Ofte bærer hun kogger og har
en hjort med sig, saaledes i den berømte A. fra Versailles
(i Lounvremuseet).
Artemisīa. 1. Dronning i Halikarnassos, deltok i
Xerxes’ tog mot Grækenland 480 f. Kr., kjæmpet
tappert ved Salamis. — 2. Dronning i Karien, gift med sin
bror Mausolos; hun sørget inderlig over sin mands død
(352 f. Kr.) og satte ham et pragtfuldt mindesmerke (se
Mausoleunum); d. 350.
Artemīsia, slegt av de kurvblomstredes familie med
Artemis fra Versailles (Louvre).
over 100 arter, væsentlig utbredt i varmt tempererte
egne. De smaa blomsterkurver er i større antal samlet
paa den sterkt grenede, øvre stængeldel. Hos os 4 arter:
a. absinthium, egte malurt, a. vulgaris, burot, a.
campestris samt den kun i Dovregebetet voksende a.
norvegica. A. abrotanum, abrod, dyrkes tildels i haver, især
þpaa landet. Nogen arter dyrkes som prydplanter,
saaledes de sølvhvite a. argentea fra Madeira og a.
stelleriana fra Kamsjatka, desuten de enaarige arter, den
sterkt duftende a. annua fra Sibirien og den
sydeuropæiske a. gracilis.
Artemīsion (græ.), eg. Artemishelligdom; særlig
bekjendt er det A. som laa paa nordspidsen av Evboia,
hvor et stort uavgjort sjøslag stod mellem grækere og
persere 480 f. Kr.
Artērie, pulsaare. Se Aarer og Kredsløpet.
Artēriebetændelse (arteriitis), en sygdom i
arterievæggen, overveiende oftest kronisk. Aarsaken kan bl.a.
være syfilis, alkohol, blyforgiftning, men hyppigst
alderdom. Arteriens væg fortykkes (arteriosklerose; paa dens
indside optræder ofte hvite, ostede (atheromatøse) flekker,
hvori ikke sjelden avsættes kalk; ved disse
forandringer blir arteriens væg dels uelastisk, saa den let utvider
sig (aneurisma), dels skjør, saa den let brister (apopleksi.
Ved arteriosklerose nedsættes ernæringen. A. er en av
aarsakerne til alderdomssvækkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
