Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - Arva - Arve (botanik) - Arve (elv) - Arveavgift - Arvedals grube - Arvefald - Arvefæste - Arvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
for arvelaterens død. Ved forsvundne fraværende
personer kan istedet derfor træde
dødsformodningsdom (s. d.). Reglerne for a. er i Norge fastsat i
arveloven av 31 juli 1854. — Den principale form for a. er
hos os a. efter loven (intestat-a.), idet a. i en bestemt
arvefølge (s. d.) gaar til den avdødes slegtninger eller
egtefælle, eller nieil statskassen, naar arvelateren
ikke ved gyldig testament har bestemt anderledes (sml.
Avkortning i a.). — Om betingelserne for at kunne
oprette testament og formerne herfor, se
Testament. Ved testament kan den som ikke har
livsarvinger, frit raade over hele sin formue; findes
livsarvinger, kan han borttestamentere 1/4 av formuen, mens
livsarvingerne har krav paa 3/4 Pligtdel). Ved lov
av 29 juli 1918 er dog denne testationsret utvidet, saa
at en arvelater som efterlater livsarvinger, yderligere
kan bortgi, dog bare til almennyttige formaal,
fjerdedele av hvad formuen utgjør over 1 mill. indtil
2 mill. kr., og helt ut hvad den utgjør over 2 mill. kr.
Saadant testament kræver dog kgl. konfirmation. Om
arveret for barn som er født utenfor egteskap, se
Arvefølge, og for adoptivbarn Adoption. — 1
romerretten sondredes skarpt mellem arving (heres), den
der som universalarving saa at si fortsatte den avdødes
formueretslige personlighet og overtok ansvaret for hans
gjæld, og legatar, enhver som paa anden maate
erhverver en formuesfordel. Ogsaa vor ret kjender denne
forskjel, idet efter arvelovens § 46 arvingerne hefter
overfor legatarerne paa samme maate som overfor
kreditorerne, dog saaledes at disse sidste har fortrinsret ifald
boet er utilstrækkelig. Som legatar betragtes enhver
som ved testament er tillagt en bestemt gjenstand eller
og
en bestemt formuesfordel (f. eks. eftergivelse av gjæld)
enten uten noget ansvar for avdødes gjæld, eller blot
med ansvar for en bestemt gjæld. Arvefald. a. er
falden, d. e. gaat over til arvingerne ved arvelaterens
død, uten at nogen tiltrædelseserklæring fra disse om
at overta arven forlanges. — Arvingerne kan overta a.
og gjæld efter arvelateren, men har ogsaa efter
forordning av 8 april 1768 adgang til at begjære boet
behandlet av skifteretten med den følge at arvingerne intet
ansvar har for gjælden, men erholder overskuddet, og
saadan skiftebehandling skal ske naar der i boet er
tiimyndige eller fraværende arvinger (se Skifte).
Overenskomster om a., arvepakter. A. som
endnu ikke er falden (ventendes a.), kan hverken
avhændes eller pantsættes; derimot kan myndig arving
med virkning for sine arvinger gi avkald paa saadan a.
mot eller uten vederlag. Likesaa kan en arvelater
likeoverfor sine slegtsarvinger forpligte sig til ikke at
oprette testament eller overfor en i testament indsat arving
forpligte sig til ikke at tilbakekalde eller ændre
testament (oprette ugjenkaldelig testament). Den sidste
overenskomst, som fortrinsvis kaldes arvepakt, bør for
sikkerhets skyld oprettes i testamentsformer. Falden a. kan
kun under visse betingelser avhændes (arvelovens § 74);
avkald paa saadan a. har den virkning, at vedkommende
ansees død før arvefaldet, saa hans arvinger optræder i
hans sted.
Arva, tidligere det nordligste komitat i Ungarn, efter
Verdenskrigen indlemmet i den Tsjekkoslovakiske stat.
2 077 km.² med 85 000 indb. (mest slovaker). Bergfuldt,
opfyldt av forgreninger av Karpaterne, gjennemstrømmes
av A., bielv til Waag. Produkter: ved, havre og hamp,
kvægavl i fjeldene. Hovedstad Alsó-Kubin, 1 700 indb.
Arve, et navn som er blit anvendt paa flere
botaniske slegter, væsentlig tilhørende nellikfamilien,
saaledes sagina, arenaria, cerastium, stellaria, halianthus,
samt paa anagallis og centunculus av aurikelfamilien.
(Se ill. næste sp.)
Arva—Arvefølge
| .ninger i de samme linjer og led, fra 6 til 35 pct.
476
nhf
Arve [arv], Frankrike, elv y
i depart. Haute-Savoie, ut- SAW 1a
springer paa Col de Balme, NZY)
gjennemstrømmer Chamonix- — S[Ø
dalen, falder ut i Rhóne nær
Genf, fører ofte betydelige vand- UF
masser (oversvømmelser). B)
Arveavgift, en avgift som :
av arvingerne skal erlægges av
arvens nettobeløp. De
nærmere regler om a. findes for
Norges vedkommende i lov om
avgift av arv av 8 april 1905
og 25 juli 1910. A.s størrelse
fastsættes av Stortinget for
hver budgettermin. For tiden
(1919) er avgiften av arv som
tilfalder arvelaterens
slegtninser i ret nedstigende linje
samt adoptivbarn fra 1 til 20
pct. av boets nettoformue. De Ahnindeligarve,
første 5 000 kr. er avgiftsfri.
Av arv som tilfalder arvelaterens forældre, fra 3 til 30
pet.; de første 3 000 kr. er avgiftsfri. Av arv som
tilfalder arvelaterens søskende eller disses slegtninger i ret
nedstigende linje eller arvelaterens egtefælles slegtninger
i ret nedstigende linje, ret opstigende linjes første led
og første sidelinje eller egtefæller av arvelaterens
slegt-Av
al anden arv fra 10 til 50 pet. Arv som tilfalder milde
eller almennyttige stiftelser, er avgiftsfri, medmindre der
helt eller delvis er forbeholdt medlemmer av en enkelt
familie fortrinsret; i saa tilfælde erlægges 10 pct. Fra
avgiftspligten undtages: 1. Boer hvis formue er under
1 500 kr. 2. Arv som tilfalder egtefælle, eller arvemidler
der som arv efter arvelaterens slegtning i ret opstigende
linje henstaar i uskiftet bo hos dennes gjenlevende
egtefælle, forsaavidt de tilfalder sidstnævnte eller
arvelaterens livsarvinger, søskende eller disses slegtninger i ret
nedstigende linje. 3. Arv som tilfalder personer som
stod i tyendeforhold til arvelateren ved dennes død, naar
beløpet ikke overstiger 1 500 kr. Der er endvidere git
utførlige regler som sigter til at motvirke at det
avgiftspligtige arvebeløp formindskes ved arveforskud, livsgaver
o. s. v. Beløp som av arvelateren i levende live er
disponert paa denne maate, blir at likestille med arv, og
er altsaa avgiftspligtig.
Arvedals grube, se Røros kobberverk.
Arvefald, se Arv.
Arvefæste, en form for jordleie, navnlig for
tomteleie, hvorefter jord mot en bestemt aarlig leie eller
ydelse er fæstet ikke blot for fæsterens eller hustrus
levetid, men for et eller flere led eller for hele slegten.
Saafremt a., hvad ikke sjelden er tilfældet, ikke er
knyttet til slegten, men er tænkt at skulle være
stedsevarig og avhændelig, handles der i virkeligheten om en
form for overdragelse til eiendom.
Arvefølge (arvegangsorden). 1. Efter norsk lov (se
Arv) tilfalder arv en avdøds slegtninger og egtefælle
en i arvelovens 1ste kap. bestemt orden. Slegningers
arveret er i nedstigende og opstigende linje samt i første
sidelinje ubegrænset av fødsler eller led, men ellers
begrænset til 5te (tidligere 7de) led. Arveberettiget er
foruten de som lever ved arvelaterens død, tillike de som
da er undfanget, forsaavidt de fødes levende. Før lov
av 10 april 1915 tok utenfor egteskap fødte barn bare
arv efter moren og hendes slegtninger. Nu arver
saadant barn ogsaa faren og hans slegt, naar barnet er
født efter 1 jan. 1917, og paa samme maate som
egtefødte barn. Dog gjøres herved ingen forandring i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
