Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvefølge - Arvelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
gjældende regler om egtefødte barns aasætesret paa
skifte efter far og fædrene frænder, medmindre faren
ved skriftlig erklæring har bestemt at det utenfor
egteskap fødte barn skal være aasætesberettiget. — 2. Den
kgl. a. er efter den norske grl. § 6 lineal og agnatisk,
saaledes at kun i lovlig egteskap født mand av mand
kan arve, at den nærmere linje gaar foran den fjernere,
og den ældre i linjen foran den yngre.
Arvelighet betegner i biologien det forhold at
forfædrenes egenskaper gaar igjen hos efterkommerne ned
gjennem slegtens rækker. A. er det ydre uttryk for den
ubrutte sammenhæng mellem slegtleddene som knyttes
ved forplantningen, idet kimcellerne indeholder
grundlaget for de legemlige og sjælelige egenskaper som
kommer til utfoldelse gjennem individets utvikling, og selv
direkte stammer fra de kimceller som engang gav
oprindelse til forældrene. Da dette grundlag for de
egenskapers vedkommende som karakteriserer arten, stemmer
overens hos alle artens medlemmer, vil disse egenskaper
nedarves fuldstændig konstant (bortset fra det sjeldne
tilfælde at individer av forskjellige arter kan forplante
sig indbyrdes). Av interesse for studiet av a. er de
variable egenskaper som karakteriserer bestemte
grupper indenfor arten (e«familier», racer, varieteter o. a.),
som f. eks. øien- og haarfarven, stor eller liten
legemshøide, en bestemt ansigts- eller kranieform, aandelig
begavélse av en bestemt art o. s. v. De variable
egenskaper maa antages at være repræsentert i kimcellerne
ved særskilte anlæg eller «arveenheter», som er knyttet
til kromosomerne (s. d. og art. Celle) og likesom disse
holder sig konstante (d. e. formerer sig) ved cellernes
deling. Et individ som er opstaat ved kjønnet
forplantning, har ved befrugtningen mottat to likeværdige sæt
av arveenheter, svarende til de to sæt (eller rækker)
kromosomer i dets celler. Enhver av dets variable
egenskaper er med andre ord bestemt ved to arveenheter
eller grupper av arveenheter. Saafremt de to fra
forældrene stammende anlæg for en bestemt egenskap er
forskjellige indbyrdes (f. eks. det ene for blaa, det andet
for brune øine, sies individet med hensyn til denne
egenskap at være en bastard (heterozygot). Som det
vil forstaaes, forholder alle mennesker sig som bastarder
med hensyn til et større eller mindre antal arvelige
egenskaper. Ved sin modning gjennemgaar kimcellerne
en saakaldt reduktion, slik at de bare kommer til at
indeholde én række kromosomer (ett sæt arveenheter).
De modne kimceller hos et og samme individ blir
derved forskjellige indbyrdes, idet nogen indeholder det ene,
andre det andet av de to anlæg for en bestemt
egenskap som individet selv har mottat fra sine forældre
ved befrugtningen. De enkelte arveenheter nedarves i
stor utstrækning uavhængig av hverandre, idet de
enkelte modne kimceller hos et individ i almindelighet
indeholder nogen arveenheter som stammer fra
individets far, andre som stammer fra dets mor. Jo større
antallet av kromosomer er hos arten, jo større blir
ogsaa antallet av forskjellige muligheter for
sammensætningen av det arvelige grundlag i de enkelte individers
kimceller. — Det at a. er bundet til konstante
elementer som ned gjennem slegten skilles (ved kimcellernes
modning) og forenes (ved befrugtningen), gir den et
overordentlig vekslende, men ved nærmere betragtning
allikevel strengt lovmæssig præg. Arvelighetslovene er
fundet ad empirisk vei, fortrinsvis ved krydsningsforsøk.
Ved slike forsøk maa man arbeide med én egenskap ad
gangen, som er tydelig forskjellig hos de to stamformer,
og disse maa med hensyn til den undersøkte egenskap
rære av ublandet avstamning. De almindelige a.s-love
blev først fastslaat i 1860-aarene av den østerrikske
abbed Gregor Mendel (s. d.), og kaldes efter ham de
Arvelighet
G
—
478
Mendelskea.s-love. Deres hovedindhold er følgende;:
Med krydsning av to racerene varieteter (P, og P),)
fremkommer en ensartet bastardtype (1ste
avkomsgeneration, F,)). Den kan med hensyn til den undersøkte
egenskap forholde sig paa to ulike maater. Enten kan
den ligge omtrent midt mellem de to stamformer, være
sintermediær». Eller den kan helt eller meget nær
stemme med den ene stamform, f. eks. P,1. Vi sier da
at P,-karakteren er herskende (dominerende), mens
den tilsvarende P2-karakter er vikende (recessiv). Lar
man nu F,y forplante sig indbyrdes (hos planter om
mulig ved selvbestøvning), fremkommer anden
avkomsgeneration (F2). Den er ikke ensartet, men viser
«spaltning». Er F,-typen intermediær 1i), bestaar F9 av 3
typer, idet begge stamtyper kommer frem ved siden av
bastardtypen i mængdeforholdet 1 (P,): 2 (i): 1 (P2). Ved
indbyrdes avl frembringer de individer som bærer
stamkaraktererne, bare avkom av sin egen like, mens de
)
llica
PDodartii pilulifera
pilulitera Dodartii
Cen.
Jr.
CTOLL
Krydsning av urtica dodartii og urtica pilulifera. Øverst tilvenstre
v. pilulifera med sagtakkede, tilhøire dodartii med helrandede blade.
Derunder i midten bastarden, F1-generationen, med de dominerende
sagtakkede blade. I næste linje F2-generationen med 1 homozygotisk
sagtakket individ, 2 hetergzygotisk sagtakkede og 1 homozygotisk heirandet
individ. I nederste række F3-generationen med avkom av de enkelte
F2-planter. (Efter Correns.)
intermediære individer viser spaltning paa lignende
maate som F,. Ved herskende forhold bestaar Fgs bare
av de to stamtyper i mængdeforholdet 3:1. Bare /s
av de individer som bærer den herskende karakter, er
imidlertid racerene, resten bastarder. Herskende
egenskaper utmerker sig altsaa ved at de altid viser sig hvor
anlægget for dem er tilstede, enten de er enkelt- eller
dobbeltbestemt, og derfor aldrig kan springe over frie
mellemled, mens vikende egenskaper bare viser sig naar
de er dobbeltbestemt, og holder sig «latent» (skjult)
naar de er enkeltbestemt. De nedarves derfor
springende, over ett eller flere frie slegtled, og kommer oftest
frem ved slegtskapsavl. A.s-lovene finder sin forklaring
i kromosomernes ovenfor omtalte forhold. — 1I særdeles
mange tilfælde betyder en vikende egenskap intet andet
end mangelen paa den herskende egenskap, altsaa en
slags defekt. Saaledes betyder hvit blomsterfarve i
virkeligheten mangel paa blomsterfarve, blaa øine mangel paa
farvestof i øiets regnbuehinde, og paa lignende maate
umusikalskhet mangel paa musikalske anlæg, dumhet
mangel paa intelligens o. s. v. A.s-lovene synes at ha
almindelig gyldighet hos alle slags organismer, men
forholdet fordunkles ofte derved at mange tilsyneladende
enkle egenskaper skyldes samvirke mellem flere ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
