Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet - Arveprins - Arveret - Arvernerne - Arvesen, Arve - Arvesen, Olaus - Arvesynd - Arvicola - Arvika - Arwidsson, Adolf Ivar - Aryabhatta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
byrdes uavhængige arveenheter. Dette er saaledes
tilfældet med hudfarven hos menneskeracerne. Av
arvelige lidelser og svakheter viser en række misdannelser,
utviklingsforstyrrelser og konstitutionsanomalier herskende
forhold, mens aandelige defekter av intellektuel eller
moralsk natur er vikende. Enkelte viser en saakaldt
kjønsbundeta., saaledes den merkelige blødersygdom
(se Blødere), som fortrinsvis optræder hos mænd, men
nedarves gjennem sunde kvinder, hvis fædre hadde
sygdommen. Paa samme maate forholder farveblindhet sig.
— Kjendskapet til a.s-lovene har været av avgjørende
betydning for den praktiske dyre- og planteavl og vil
bli det endda mere i fremtiden. De egenskaper. vi
finder hos de utviklede organismer, er ikke bare
resultatet av de arvede anlæg, men ogsaa av talrike
indflydelser utenfra, av kaarene eller miliøet i videste
forstand (som ernæringsforhold, opdragelse, operative
indgrep, smittesygdomme o. s. v.). Egenskaperne er
«anlæggenes reaktion med kaarene» (W. Johannsen).
Eiendommeligheter som i særlig grad skyldes ydre
paavirkninger, kaldes med et litet heldig uttryk
«erhvervede egenskaper». Ældre forskere, som Darwin og
især Lamarck, mente, i overensstemmelse med
lægmandsskjønnet endnu den dag idag, at det er de færdige
egenskaper hos det kjønsmodne individ som gaar i arv, og
at derfor ogsaa erhvervede egenskaper er arvelige, og de
tilla denne slags a. stor betydning for den organiske
slegtsutvikling, idet organer og evner gjennem flittig
bruk skulde utvikles ned gjennem slegten, mens
ikkebruk førte til forkrøbling. I denne utstrakte forstand
har teorien om «erhvervede egenskapers a.» ingen
tilhængere i vore dage, idet man nu vet at det er
anlæggene, ikke egenskaperne som saadanne som gaar i arv.
Dog mener endnu mange at individernes livsførsel til
en viss grad kan virke ændrende paa visse anlæg og
derved bevirke en stigende tilpasning for bestemte
levevis ned gjennem slegten, og spørsmaalet kan ikke
betragtes som endelig løst. Den egentlige utvikling i
naturen lar sig i hvert fald ikke forklare paa denne maate
alene (sml. Descendensteorien og Mutation). —
Hvor likhet mellem forældre og avkom skyldes likhet i
ydre kaar, hvortil vi ogsaa maa regne det forhold at
barn opdrages av sine forældre, eller at de i ung alder,
endog i mors liv, smittes av sygdomme fra dem (f. eks.
tuberkulose eller syfilis), taler vi om «falsk a.». Dog
kan for mange smittesygdomme, saaledes især
tuberkulose, ogsaa egte a. spille ind i form av større eller
mindre arvelig disposition. Forgiftningstilstande
hos forældrene, som blyfórgiftning og alkoholisme, kan
paavirke deres kimceller saa avkommet blir svækket.
Forholdet betegnes som kimfordærvelse. Det er
tvilsomt hvorvidt denne svækkelse igjen er arvelig,
altsaa har bevirket en blivende ændring av anlæggene (en
«mutation», s. d.). Dog maa det efter forsøk som
er utført hos planter, ansees for mulig at arvelige
anomalier kan ha sin rot i kimfordærvelse. (Se planche
ẹArvelighet.
Arveprins, en til kronen arveberettiget prins. I Norge
fører nærmeste tronarving, om han er den regjerende
konges søn, titel av kronprins.
Arveret, se Arv.
Arve′rnerne, keltisk folk i Gallien, i det nuværende
Auvergne; behersket før Cæsars komme landet mellem
Loire og Garonne; kjæmpet under Vercingetorix tappert
mot Cæsar.
Arvesen, Arve (1869—), n. violinist, søn av
nedennævnte O. A., elev av Gudbrand Bøhn og
Leipzigerkonservatoriet, senere av Marsick i Paris og, med
statsstipendium, av Ysaye i Bruxelles. I 1895 ansat ved
Kajanus’ orkester i Helsingfors, i 1900 konsertmester i
Arveprins—Aryabhatta
480
Bergens musikforening, fra 1903—1905 bosat i Göteborg,
nu i Kra. A. stiftet 1915 «Kammermusikforeningen»,
en økonomisk helt uavhængig sammenslutning. De
fortræffelige ydelser som fremragende kunstnere, med A.
som første violin i spidsen, her har bragt, har i høi
grad øket sansen for den finere kammermusik hos os.
A.s spil utmerker sig ved sit skjønne cantabile.
Arvesen, Olaus (1830—1917), n. pædagog, politiker
og journalist, f. i Onsø, blev seminarist 1850, cand. theol.
1862. Fra 1863—70 redigerte A., som tidlig var blit
sterkt paavirket av Ole Vig (s. d.), «Kirkeligt Folkeblad»,
den grundtvigske retnings hovedorgan i Norge. 1864
oprettet han sammen med Herman Anker (s. d.) den første
norske folkehøiskole paa Sagatun ved Hamar og overtok
den 1873 alene. Efter at ha redigert venstrebladet
«Hamar Stiftstidende» 1866—72 grundla han i sidstnævnte
aar «Oplandenes Avis», hvis eier og redaktør han var
indtil 1906. Ved valgene 1879 blev han 1ste suppleant
for Hedemarkens amt til
Stortinget, og stod som
saadan indtil han i
perioden 1892—94 valgtes
som repræsentant; 1896
—ō97 møtte han som
suppleant. 1912 utgav
han «Oplevelser og
erindringer», som efterfulgtes
av «Samliv med
landskjendte mænd» (9;
Grundtvig, Bjørnson og
D. Vig) 1915. Fra 1916
er «Vaagaapresten.
Folkeopdrageren provst H.P.S.
Krag og hans samtid».
Efter hans død utkom
«Erindringer fra min
kamptid» (1917), som
fortæller om
folkehøiskolens grundlæggelse i Olaus Arvesen.
Norge.
Arvesynd. Den hellige skrift og den menneskelige
erfaring vidner, ifølge den kristelige opfatning, om at
mennesket fødes med en syndig natur. Denne forklarer
skriften ut fra et oprindelig syndefald i
menneskeslegtens barndom. 1 Mos. 3. Stamfarens synd nedarves
derefter til alle hans efterkommere. Alle kristelige
kirkeavdelinger er enige om at hævde a.s virkelighet.
Derimot avviker de i den nærmere bestemmelse av dens
væsen og rækkevidde. Den lutherske lære herom er git
i den Augsburgske konfession, artikel IIl; Melanchtons
apologi for denne, artikel Il; de schmalkaldiske
artikler III, 1, og Konkordieformelen, artikel IT.
Arvi′cola, se Studsmus.
A′rvika, Sverige, by i Värmland, Karlstad län, ved
Glafsfjorden, jernbanestation Stockholm—dCharlottenberg
—Kristiania. Over 5 000 indb. (1914). Mekanisk verksted,
pianofabrik, garverier o. s. v. Dampskibsforbindelse med
Vänern.
Arwidsson, Adolf Ivar (1791—1858), svensk-finsk
forfatter, utgav 1821 det kort efter inddragne «Abo
Morgonblad», Finlands første politiske blad, avskedigedes
paa grund av sine utpræget nationale tendenser fra sin
stilling som docent i historie ved Abo universitet og
drog 1823 til Stockholm, hvor han 1843 utnævntes til
bibliotekar ved det kgl. bibliotek. Har utgit endel
historiske arbeider samt den for den svenske litteratur
betydningsfulde samling av svenske folkeviser «Svenska
fornsånger» (3 bd. 1834—42).
Aryabhatta, berømt indisk astronom og matematiker
omkr. aar 500 e. Kr., kan betragtes som arabernes lære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
