Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
mester i astronomi. A. omtfaler jordrotations-teorien,
sætter tallet n— 3.1416, og benytter det talsystem som
gjennem araberne indførtes i Europa.
Aræomēter, se Flytevegt.
As i sammensætninger som asa-tro og i navne som
Asbjørn, Aslaug er en sideform til aas, fl. æser (s. d.).
Aser i musikken det med þ fordypede a. As-dur
skala (fr. la bémoll majeur, eng. a flat major) har 4 P’er
som fortegn, nemlig for h, e, a og d. Dens parallel
toneart er f-moll. As-moll (fr. la bémoll mineur, eng.
a flat minor) har 7 ber, er paralleltoneart til ces-dur
og litet brukt. As-dur akkord er as-c-es, as-moll akkord
er as-ces-es (se Treklang). Asas er det med to P’er
fordypede a, altsaa likt med g.
As, en gammelromersk kobbermynt; skulde
oprindelig veie 1 rom. pund, d. e. 1/s kilogram (ingen av de
bevarede veier dog over 11/12 R); efter 272 gik assen ned
til 1/s 3, 217 fastsattes den til 1/12 R; og da man gik
over til at præge flere sølvmynter end før, blev assen
kun skillemynt og mindre og mindre (værdi dengang
omkr. 33/4 øre). Utseende: paa den ene side en
skibssnabel, paa den anden Janus.
As, kem. tegn for arsen (s. d.).
Asachi (Asaky) [asáki], George (1788—1869),
rumænsk fædrelandsven og forfatter, studerte i utlandet
og begyndte efter sin hjemkomst et ivrig og
betydningsfuldt arbeide for Rumæniens nye nationale kultur efter
Fanariottidens undertrykkelser. Han grundla en
matematisk høiskole, oprettet et teater, for hvilket han dels
skrev, dels oversatte talrike dramaer, utgav den første
moldauiske avis og virket under Sturdzas regjering for
reformer paa undervisningsvæsenets omraade.
Asal er fællesbenævnelse for endel arter av den til
eplefamilien hørende slegt sorbus. De er trær eller større
busker med frugter lik rognebær, men litt større og
mindre sure end disse. Hos os 3 arter: selje-a.,
sølv-a. (s. aria) med hele, ovale, paa undersiden
sølvhvitt haarede blade, rogn-a. (s. fennica) med blade
som ligner rognens, men er graafiltede paa undersiden,
samt s. intermedia, hvilken sidste kun forekommer i det
aller sydligste av landet, mens de to andre er mindre
sjeldne planter i tørre og varme urer, særlig i de
sydligere kystegne.
A′sarum, planteslegt av slangerotfamilien, med enkelt,
bægerlignende blomsterdække som er farvet paa
indersiden, 12 støvdragere og kapselfrugt. A. europæum gaar
saa langt mot nord som Danmark og Sydsverige, men
vokser ikke i Norge. Den var tidligere officinel (herba
et radix asari). De vellugtende rotstokker av a.
canadense o. a. arter brukes som lægemiddel i Nordamerika.
Asben, se Aïr.
Asbe′st, et fintraadig mineral som egentlig kun er
en eiendommelig form av straalsten, tremolit eller andre
hornblendemineraler. A. danner hvite eller brunagtige,
trevlede masser, sammensat av fine, bøielige, glinsende
traader som bl. a. kan væves til tøier; disse, som ikke
er brændbare, har faat en speciel anvendelse f. eks. til
klær for brandmandskaper. Grækerne og romerne skal
ha anvendt den slags tøier til at brænde sine døde i.
A. anvendes desuten til lampeveker, pakninger i
dampkjeler og damprør som ildsikker isolation, til filtrering av
syrer o.m. Forekommer paa mange steder og er gjenstand
for en større utvinding f. eks. i Alperne, Canada o. fl. st.
Asbe′stpap, pap som er formet av asbest; har
betydelig anvendelse til ildfast pakning.
Asbjørn, n.-isl. mandsnavn sammensat av
Bjørn; d. Esbjørn, Esbern.
Asbjørn av Medalhus, en bonde fra Melhus i
Guldalen, talte paa Frostating mot Haakon Adelstensfostre,
da denne vilde indføre kristendommen.
As og
16 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
Aræometer—Asbjørnsen
482
Asbjørn jarl, søon av Ulf jarl og Estrid, førte 1069
den danske flaate som skulde tilbakeerobre England fra
Vilhelm Erobreren. Han kunde dog intet utrette og lot
sig tilsidst bestikke av Vilhelm, hvorfor han ved sin
hjemkomst blev forvist av sin bror Sven Estridssøn.
Asbjørn Selsbane, brorsøn av Tore Hund paa Bjarkø,
dræpte kong Olav Haraldssøns aarmand Tore Sel og
maatte for at faa beholde livet selv overta dennes
bestilling; men da dette ansaaes for vanærende, brøt han
sit løfte efter Tore Hunds raad og dræptes derefter selv
paa kongens foranstaltning. Hans skjæbne bidrog
yderligere til at stemme de mægtige ætter i det norden- og
vestenfjeldske mot kongen.
Asbjørnsen, Peter Christen (1812—85), n.
eventyr- og sagnfortæller. Av gudbrandsdalsk æt; faren
glasmester. Skolegang laa ikke for ham, han blev derfor
1827 sendt til Ringerike for at gjennemgaa et privat
artiumskursus, hvor ogsaa Jørgen Moe gik. Men først
1i 1833 blev A. student.
Efter i nogen aar at ha
ræret huslærer paa
Romerike, studerte han
medicin og optraadte
foruten som journalist
ogsaa som zoologisk
forfatter. MHans
«Naturhistorie for ungdommen»
(6 bd. 1838—48) vakte
sans for naturen og
dyrelivet. Senere vendte han
sig til praktiske
omraader. Fra 1856—58
studerte han skogbruk i
Tyskland, blev 1860
utnævnt til forstmester og
i 1864 til leder av
statens
torvdriftsundersøkelser. I 1876 tok han
avsked. Mange skrifter
og artikler om
skogbruk, torvdrift og andre nationaløkonomiske emner
stammer fra denne periode. Nævnes bør ogsaa
«Fornuftigt madstel, at Clemens Bonifacius», 1864.
A.s arbeide paa disse mere praktiske omraader faldt
naturlig ind i 1850-aarenes bestræbelser for landets
materielle opkomst. — Hvad der gir A. blivende
betydning for vort nationale liv, er hans arbeide i
folkedigtningens tjeneste. Sammen med Jørgen Moe og Ivar
Aasen har han indledet det nationale gjennembrud i
Norge. A. begyndte sin indsamling av norske
folketraditioner 1835. To aar efter indgik A. og Moe avtale om
samarbeide for at samle og gjenfortælle de norske
folke-Peter Christen Asbjørnsen.
eventyr. Deres forbillede var Grimms «Kinder- und
Hausmärchen». Men der var mange vanskeligheter at
overvinde, og først decbr. 1841 kunde A. og M. utsende
første hefte av «Norske folkeeventyr, samlede ved
Asbjørnsen og Jørgen Moe». I begyndelsen følte baade
almenhet og kritik sig usikker. Fortællemaaten og
sprogtonen var altfor ny og føltes næsten revolutionær; paa
den anden side slog foredraget ned med et barnemindes
friskhet og magt. Først da parolen hadde lydt fra
utlandet, overvandt kritikken sin uvisshet. Allerede i 1844
var oplaget av første del utsolgt, og utgaven blev
derfor ikke helt avsluttet. Efter en ivrig samlervirksomhet
i de følgende syv aar kunde de to venner til 2den utg.
(1852, 29: 1851) tilgodegjøre et omfattende stof. —
Folkeeventyrene har i dobbelt henseende faat grundlæggende
betydning for vor litteratur. Først med hensyn til stof
og aands-præg. Med dem brøt for første gang vor
nations aand og lynne i sin fulde egenartethet ind i vort
Trykt januar 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
