Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
aandsliv, netop slik som det var følt og formet av folket
selv. Dernæst med hensyn til sprog og stil. Det var
vistnok langtfra første gang norske forfattere optok
norske ord og vendinger i sin danske skriveform. Men
det var spredt og ujevnt og ofte urigtig. Skjønt «Norske
folkeeventyr» ogsaa i denne henseende gik langt ut over
sine forgjængere, ligger dog det egentlig sprogfornyende
ved verket i stilen; med A. og M. holdt for første
gang norsk stil sit indtog i vor nyere litteratur.— I
1871 utgav A. alene en ny samling «Norske folkeeventyr»
(2den utg. 1876). Præget i denne nye samling skiller
sig noget fra A. og M.s fællessamling baade i indholdet,
som er mere anekdoteartet og rationalistisk, og i sproget,
som er mere utpræget østlandsk. — A.s andet
hovedverk, «Norske huldreeventyr og folkesagn» (2 bd. 1845
—48), slog igjennem med én gang. Forbilledet er
Crookers irske «Fairy tales» (1825). Kanske det
betydningsfuldeste ved Huldreeventyrene er det sikre dramatiske
grep; der er en sammenhæng mellem den rike
dramatiske kunst som slog ut fra 1850-aarene av, og
Huldreeventyrenes og Folkeeventyrenes impressionistiske,
dramatisk bevægede fremstilling, vistnok ogsaa med den
række av individuelle folketyper som A. fører frem for
os i Huldreeventyrenes rammefortællinger. I
videnskabelig henseende er Huldreeventyrene endnu det vigtigste
kildeskrift til kundskapen om vort lands folklore. [Litt.:
A. og M., «Norske folkeeventyr» (8 utg. 1914); A.,
«Norske folkeeventyr. Ny saml.», 3 utg. (1914); A., «Norske
huldreeventyr og folkesagn», 4 utg. (1914), samtlige utg.
gjennemgripende sproglig revidert ved M. Moe og A.
Krogvig; M. Moe, «Det nationale gjennembrud» i
«Nordmænd i det 19 aarh.», utg. av G. Gran, bd. 2; A.
Krogvig: «Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra
Jørgen Moe til A.» (1915).]
Asbolān (koboltmanganerts), mineral som findes
undertiden som forvitringsprodukt paa koboltganger. A. er i
kemisk henseende et vandholdig mangan-koboltoksyd.
A. har en mat, sort farve og er meget bløtt. Det
forekommer f. eks. flere steder i Tyskland, hvor det har
været benyttet ved koboltglasfabrikationen.
Ascalabōtæ (zool.), se Gekkoer.
Ascānius, Peter (1723—1803), n. naturforsker, elev
av Linné. Fra 1759 professor i zoologi og mineralogi
ved det økonomisk-naturhistoriske institutpaa
Charlottenborg. 1776—88 berghauptmand i Norge. Vigtigste arbeide;:
«Icones rerum naturalium», et stort billedverk, av hvilket
5te hefte utkom efter forfatterens død i 1805.
A′scaris, se Spolormer.
Ascende′nter (lat.), slegtninger i ret opadstigende
linje, forældre, bedsteforældre, oldeforældre o. s. v.,
motsat descendenter (s. d.).
Asce′nsio Dōmini (lat.), Kristi himmelfart.
Ascension [əse′nšn], vulkansk ø i Atlanterhavet under
ca. 8° s. br., 1580 km. sydvest for Afrikas (Liberias)
kyst. 88 km.² med ca. 200 indb. Største høide 860 m.
Opdaget 1501 paa Kristi himmelfartsdag (derav navnet)
av portugisere. Besat 1815 av englænderne, som herfra
kunde bevogte Napoleon paa St. Helena, ca. 1310 km.
sydøst for A. Senere betydning som station for
ostindiefarere og for utryddelse av slavehandelen, nu som
kulstation. Georgetown i nordvest med udmerket havn
har en fæstning med eng. garnison.
Asch, Tsjekko-Slovakien, by i nordvestlige Böhmen,
22 000 indb. Jernbaneknutepunkt; fabrikation av
bomuld, uldvarer, strømper, maskiner o. s. v.
Aschabad, se Assjabad.
Ascha′ffenburg, nordvestlige Bayern, by i
Unterfranken, ved Mains høire bredd, 30 000 indb.
Jernbaneknutepunkt. Fabrikation av papir, cigarer, øl o. s. v.
Det gamle slot Johannisburg med malerisamling og
bi-Asbolan—Aschehoug
484
bliotek. Skogskole, lærerindeseminar. A. var opr. en
romersk koloni, hørte i middelalderen til
erkebispedømmet Mainz og kom 1814 under Bayern. Her seiret
preusserne over østerrikerne 14 juli 1866.
Ascha′ngo, Vestafrika, terrasseland i fransk Kongo,
del av de vestafrikanske randberge, mellem Ogowes og
Kongos nedre løp, under 1—2° s. br., ca. 370 km. fra
kysten, hæver sig i nord til over 1 000 m. I dets tætte
skoger lever foruten bantu-stammer et dvergfolk, obongo.
Ascha′nti, se Ashanti.
Ascheberg, Rutger von (1621—93), sv. general,
f. i Kurland, gik 1634 i svensk krigstjeneste og
utmerket sig særlig i krigen med Danmark. Deltok senere
med stor dygtighet i den skaanske krig 1675—79.
Derefter blev han statholder i de fra Danmark erobrede
provinser.
Aschehoug, H., & Co., n. forlæggerfirma, grundlagt
i Kra. 1872 av Hieronymus og Halvard Aschehoug.
Forretningen var oprindelig udelukkende
sortimentsbokhandel, men kom efterhaanden ogsaa til at beskjæftige
sig med forlagsvirksomhet. Denne sidste blev sterkt
utvidet, efterat firmaet 1888 var overtat av Th. Lambrechts
og W. Nygaard (s. d.). 1900 blev forlagsbokhandelen og
sortimentsbokhandelen skilt; sidstnævnte blev overtat
av Lambrechts under navn av Aschehougs Boghandel,
mens Nygaard overtok forlaget som eneindehaver. 1906
blev Det Norske Aktieforlag, hvori P. T. Mallings
Boghandel, Hjalmar Biglers forlag og Bibliotek for de 1 000
Hjem (s. d.) var gaat op, overtat av H. A. & Co.
Forretningen har været i sterk utvikling og er nu Norges
største i sit slags. Siden 1908 har firmaet en egen dansk
avdeling med kontor i Kjøbenhavn.
Aschehoug, Thorkel Halvorsen (1822—1909), n.
retslærd, politiker og socialøkonom, var f. paa Id
prestegaard i Smaalenene. Fra 1 jan. 1846 blev han
universitetsstipendiat i statsøkonomi og statistik, men gik to aar
efter ind i Finansdepartementet, hvor han hurtig
forfremmedes. 1852 vendte han imidlertid tilbake til
Universitetet som lektor i lovkyndighet, blev 1862 professor
i denne videnskap og efter A. M. Schweigaards død
(1870) tillike i statsøkonomi og statistik, hvilke fra 1886
blev hans eneste fag. Ved siden av sin
universitetsgjerning fik han tid til at utfolde et omfangsrikt
videnskabelig forfatterskap og megen praktisk administrativ,
politisk og journalistisk virksomhet. Saaledes var han
1851—60 sekretær og 1865—70 medlem av styret i
«Selskapet for Norges Vel»; han var medlem av talrike
kommissioner til forberedelse av nye love, var 1874—85
.medlem av Hypotekbankens direktion, likesom han fra
1863 av en lang aarrække
igjennem sat som
ekstraordinær assessor i
Høiesteret. I den anden
unionskomité (1865—67) var
A. et særdeles
indflydelsesrikt medlem. Hans
deltagelse i det politiske
liv faldt væsentlig i tiden
mellem 1868 og 1882, da
han sat som en av Kra.s
repræsentanter paa
Stortinget og her efterfulgte
A. M. Schweigaard som
det konservative partis
fører. Varigst betydning
har A. ved sin
videnskabelige virksomhet.
Efter i sin bok om
«Statsforfatningen i Norge og
Danmark indtil 1814»
Thorkel Halvorsen Aschehoug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
