Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
jordolje. Den er brændbar, uopløselig i vand, men let
opløselig i petroleum, bensin og terpentinolje, og smelter
ved ca. 140°. Ren a. kommer fra det Døde Hav som
syrisk a., og fra den bekjendte a.-sjø paa Trinidad
som amerikansk a. Den rene a. brukes til
fremstilling av a.-lak og «a.-brunt», en vakker, brun farve
som snart blir sort. A.-sten er kalksten som cer
Asfaltmaleri—Asiatiske fornlevninger
) jernbaneverksteder.
gjennemtrængt med a. i en mængde av 10—20 psct., og |
anvendes som brunt pulver til brolægning. Utsmeltes
a. med kokende vand, kaldes den bergtjære. A.-
mastiks eller a.-kit fremstilles av pulverisert a.-sten
og bergtjære. A.-papir faaes ved at bestryke begge
sider av papir med a. A.-pap med eller uten
sandtilsætning anvendes som a.-papir til belæg paa fugtige
vægger, underlag for bjelker, i det hele som isolation
mot fugtighet. Kunstig a. er bek av stenkulstjære;
den er billigere, men ikke saa god som egte a.
Asfaltmaleri. Asfalt, anvendt som farve, egner sig
paa grund av sin gjennemsigtighet kun til lasur (s. d.)
og er litet holdbar revet i olje, men har ikke desto
mindre været meget benyttet, særlig i nederlandsk kunst.
I 19 aarh. har den git navn til en retning i engelsk
kunst, «asfaltisterne», som gjorde en utstrakt
anvendelse av dens mørkebrune toner.
Asfi (Saffi)l, havneby i Marokko paa
Atlanterhavskysten, 14 000 indb., hvorav omkr. 2 500 jøder.
Utførsel av korn og saffian. Havnen er daarlig.
Asfyksī (græ.) betyder egentlig pulsløshet, men
anvendes som betegnelse for den kvælningstilstand som
optræder naar tilførselen av surstof til blodet er
mangelfuld, d. v. s. den optræder ved drukning, kvælning,
ophold i luft som er sterkt tilblandet med kulsyre,
kuloksyd (kulos) o. ]., likesom den opstaar ved forgiftning,
f. eks. ved kloroform. A. findes ofte hos fosteret efter
langvarig eller vanskelig fødsel. I sygdomme indtræder
a. f. eks. ved svulster i strupen eller «strupehoste», eller
naar blodcirkulationen blir mangelfuld, f. eks. ved
hjertesygdomme. Behandlingen er kunstig aandedræt o. a.
Asgaard, se As.
Asgaardsrei, se Aasgaardsrei.
Asha′nti (Asante), Vest-Afrika, før et mægtig
negerrike i Øvre-Guinea indenfor Guldkysten, fra 1896 brit.
protektorat, fra 1901 indlemmet i den brit. koloni
Guldkysten mellem den franske koloni Elfenbenskysten i vest
og den tidligere tyske koloni Togo-land i øst, ca. 27 500 km².
(som Hedmark fylke) med (1911) 287 814 indb.
Ashantierne, som tilhører en blandingsgruppe av Sudan-negrene
med lysere hudfarve og finere ansigtstræk, viser en
merkelig blanding av temmelig høi kultur og det laveste
barbari. Man maa ha respekt for deres industrielle
færdighet, deres politiske og militære organisation, som
har gjort ashantierne til en farlig fiende; men deres
despotiske regjeringsform, grusomhet og menneskeofring
vækker avsky. I A.s selvstændighetsperiode var
menneskeslagtning en dagligdags begivenhet, og ved specielle
anledninger var ofrenes antal meget stort (2 000—10 000).
Ogsaa kannibalisme var forbundet hermed. 4 krige
med England: 1. 1824—26, 2. 1872—74, da Lord
Wolseley erobret og brændte A.s ca. 1 700 anlagte hovedstad
Kumassi, 3. 1896, da A. kom under brit. protektorat, 4.
1900—01, da England maatte kue en ny opstand, den
farligste av dem alle. Jernbane forbinder nu Kumassi
med Sekondi paa Guldkysten.
Ashan′tinøtter, se Jordnøtter.
Ashburton [²šb3tn], Lord, se Baring.
Ashburton [æšb3tn], steppeelv i Vestaustralien, falder ]
ut i det Indiske Hav nordøst for Exmouth. Meget
foranderlig vandstand, ca. 600 km. lang. Ved A. guldfelter.
Asheville [æšvil], Forenede Stater, by i det vestlige
Nord-Carolina, 716 m. o.-h., med 18 762 indb. (1910).
488
Mildt klima; meget søkt av bryst- og nervesvake. Stor
tobakshandel.
Ashford [²šf[5d], England, by i grevskapet Kent, 20
kkm. sydvest for Canterbury, 13 670 indb. (1911).
Lerrets- og damaskfabrikation, landbruksmaskiner. Store
Gammel gotisk kirke med et høit
taarn.
Ashland [²šlənd], navn paa flere byer i de Forenede
Stater. Den største er A. i Wisconsin ved Øvre-sjøen,
11 600 indb. (1916). Jern- og træindustri, utførsel av
træ og jern.
Ashley [æšli], William James (1860—), eng.
økonomisk historiker, f. i Oxford. A. blev 1888 professor
i Toronto, forflyttedes 1892 til Harvard (Mass.) som første
indehaver av den første, særlig for økonomisk historie
oprettede lærestol. 1901 blev han professor ved
Birminghams universitet, hvis rektor (dean) han blev 1902. A.
vandt berømmelse med det grundlæggende verk «An
introduction to English economic history and theory»
(2 bd. 1888 og 1893, overs. til t. og fr.). Desuten har
han utgit en samling kritiske avhandlinger, «Surveys,
historic and economic» (1900), «The tariff problem»
(1903) og «Progress of the German working classes»
(1904). Skjønt liberal av grundanskuelse optraadte han
til støtte for den Chamberlain’ske toldpolitik.
Ashtabula [æštəbju′lə], by i de Forenede Stater, Ohio,
ved A.-elven, 5 km. fra Eriesjøen og 80 km. nordøst for
Cleveland, 21 498 indb. (1916). Handels- og sjøfartsby.
Ashton [æštn], Algernon (1859—), eng. komponist,
professor ved den kgl. musikskole i London, har
komponert ansete verker, særlig for kammermusik, piano
og sang, violin og orkester.
Ashton-in-Makerfield [æštn-in-meikəfīld], England,
by i Lancashire, 21 540 indb. (1911). Kulgruber,
fabrikation av jern-, bomulds- og lervarer.
Ashton-under-Lyne [áštn-nndə-lain], England, by i
Lancashire, 10 km. øst for Manchester, 45 172 indb.
(1911). Fabrikation av uld- og bomuldsvarer, jern og
messing.
Asiāgo, Italien, by i prov. Vicenza, 6 000 indb.
Fabrikation av straahatter, kvægavl. Hovedstad i Sette
Communi (syv sogne), en av de i alt otte grupper av
tysktalende landsbyer i de ital. alpeegne (se Italien,
befolkning).
Asia mīnor (lat.), Lilleasien.
Asiatiske fornlevninger. Som i de øvrige
verdensdele er ogsaa i Asien stenalderen menneskets
første kulturtrin. Her, hvor forskjellige racer møtes,
kan dog ikke ventes nogen ensartethet i
kulturutviklingen; større dele er ogsaa endnu for litet arkæologisk
undersøkt til at deres forhold til helheten træder
tydelig frem. — De ældste spor av mennesket træffer vi mot
syd. Et skeletfand paa Java av en formentlig
overgangsform mellem ape og menneske vakte i sin tid sterkt
røre i den videnskabelige verden. I Forindien og
Forasien er fundet stensaker av former som Europas
palæolitiske og under lignende avleiringsforhold. —
Nordligere er den yngre stenalder det ældste kjendte
kulturstadium; men forholdene er saa forskjellige at de ikke
lar sig behandle under ett. Vestasien og større dele av
Sibirien har hat en sten- og bronsealder i ganske nær
tilknytning til den europæiske, særlig bronsealderen har
efterlatt talrike minder: lave graver omrammet av reiste
stener (fig. 1), som ofte er prydet med figurer (fig. 2—3),
eller kuplede hauger, indeholdende talrike skeletter
(fig. 4). Saavel fra bronse- som fra jernalderen kjendes
helleristninger (fig. 5). — I Japan forekommer hyppig
ved kysterne skaldynger som skriver sig fra et førjapansk
folk, antagelig ainoerne; blandt maaltidsresterne findes
talrike lerkarskaar, sjeldnere redskaper av sten og ben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
