Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aschehoug, Thorkel Halvorsen - Aschersleben - Ascidiæ - Ascites - Asclepiadaceæ - Ascoli, Graziadio Isaia - Ascoli Piceno - Ascomycetes - Ascot Heath - Ascus, ascussporer - Asdjer - Asdod - As dur - Aseksual - Aselenisk - Aselli, Caspar - Aseptik - Aseptin - Aseptol - Aserbeidsjan el. Aderbeidsjan - Asfalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
(Kra. 1866) at ha git et vigtig bidrag til den
videnskabelige diskussion leverte han et verk av
grundlæggende betydning i dets fortsættelse: «Norges
offentlige ret» (1874—81; ny omarbeidet og utvidet utg.
1891—93), et ved lærdom, skarpsindig
fortolkningskunst og synspunkternes alsidighet like fremragende
verk. Disse statsretslige arbeider supplertes med de
administrationshistoriske monografier: «Om den
konstitutionelle regnskabskontrol» (1884) og om «De norske
communers retsforfatning tør 1837» (Kra. 1897). En
haandbok, nærmest beregnet paa utenlandske læsere,
gav han i «Den nordiske statsret» (Kbh. 1885), som
ogsaa utkom i tysk bearbeidelse (Freiburg 1887). Ikke
mindre betydning end som statsretslærer har A. som
socialøkonom. Sine samtidig vidtstrakte og dyptgaaende,
indtil den aller sidste tid like energisk fortsatte studier
paa dette omraade nedla han i sit livs aften i det
monumentale standardverk «Socialøkonomik» (4 bd., Kra.
1902—08; 2 utg. revidert av P. T. Aarum 1910—14), et
arbeide hvis grundsyn nærmest kan karakteriseres som
en betinget tilslutning til den «østerrikske skole», særlig
dens værdilære.
A′schersleben, by i Preussen, prov. Sachsen, ved
elven Eine, 29 000 indb. Gartnerier (frøavl), fabrikation
av uldvarer, sukker, papir o. s. v. I nærheten
brunkulgruber og badestedet Wilhelmsbad.
Ascīdiæ, se Sjøpunger.
Ascītes, bukvattersott (s. d.).
Asclepiadāceæ, tofrøbladet plantefamilie bestaaende
av urter eller slyngende busker med motsatte, helrandede
og enkelte blade uten akselblade. Melkesaft.
Blomsterstanden har sin plads mellem de to blade i et par,
nærmere det ene end det andet. Blomsterne er tokjønnede,
regelmæssige, bæger og krone 5-flikede. Støvdragerne fri
eller sammenvokset ved grunden og med støvveien.
Pollenkornene er tetrader, eller de er hos de med
2-rummede knapper forsynede slegter forenet i voksagtige
gule, kølleformede pollinier, 1 fra hvert støvknaprum.
Baade kronen og støvdragerne kan være forsynt med
«bikrone», 9: eiendommelige, kronbladlignende og
honningdannende vedhæng. Støvveien bestaar av to
frugtknuter med et stort skjoldformet, 5-kantet griffelhode,
som paa sin underside bærer arrene. Paa hvert av
griffelhodets 5 hjørner er der et litet legeme, «translator»,
paa hvilken støvknappene ved
pollinierne, som saa bortføres av insekter og anbringes
paa næste blomsts ar. Frugten er 2 belgkapsler med
oftest talrike frø, der har frøuld. Familien tæller over 200
mest tropiske og subtropiske slegter. I Norge findes
kun 1 art, vincetoxicum officinale, dog vistnok
oprindelig forvildet. Av slegten asclepias dyrkes flere arter som
prydplanter, især a. cornuti med vellugtende,
mørkerøde blomster, frøne har lange,
som har anvendelse i tekstilindustrien, «vegetabilsk silke».
Aschersleben—Asfalt
486
Disse sporer dannes ved fri celledeling, idet kjernen
det oprindelig 1-cellede ascusanlæg deler sig 3 ganger i
to, hvorved der ialt blir 8 kjerner, og disse omgir sig
saa hver med en del av protoplasmaet i ascus og blir
efter at ha faat cellevæg til sporer, «ascussporer». Asci
opstaar hos de lavere arter enkeltvis paa myceliets
hyfegrener, hos de høiere er de derimot forenet i et
frugtlegeme som kan ha forskjellig form. Er det aapent
saa asci rager frit frem fra frugtlegemets overflate,
kaldes dette apothecium. Er asci helt indesluttet í
frugtlegemet, kaldes det perithecium. Formeringen
kan ogsaa foregaa ved konidier, d. e. sporer som
avsnøres fra spidsen av myceliegrener. De fleste a. lever
som saprofyter paa jordbunden og raatnende stoffer,
endel som parasitter paa planter eller dyr. Endelig
indgaar flere som nødvendig led i dannelsen av laverne.
Av a. er indtil nu over 11 000 arter beskrevet. Endel
a. har faat anvendelse som næringsmidler, f. eks.
morkler og trøfler. Til a. hører ogsaa bl. a. gjærsop, mugsop,
meldug og meldrøie (s. d.).
Ascot Heath [²skət hīþ], landsby og hedestrækning
i Berkshire (England), 9 km. fra Windsor. Berømte
veddeløp hvert aar i juni maaned.
Ascus, fl. asci, ascussporer, se Ascomycetes.
Asdjer (Azdjer), fr. Nordafrika, et forbund av
Tuáregstammer i det midtre Sahara, sydvest for Fessan, bebor
oaserne i det efter dem benævnte A.-plataa (tasili),
1200—1 500 m.o.h. Den vigtigste oaseby er Rhat (Ghat),
730 m. o. h. .
Asdōd, av grækerne kaldt Azotos, en av filistrenes
| fem hovedstæder, med et tempel for guden Dagon, blev
7111 f. Kr. erobret av assyrerkongen Sargon, i 7 aarh.
øØdelagt av den ægypt. konge Psammetik I. Efter at
være gjenopbygget ødelagdes den igjen av Makkabæerne.
Gjenopbyggedes av romerne og forenedes 29 e. Kr. med
provinsen Syrien. Der skjelnedes senere mellem A. ved
havet og A. inde i landet. Det sidste, det gamle A.
mellem Jaffa og Gaza, er nu en liten muhammedansk
| landsby, Esdud.
sin aapning avsætter ]
silkeglinsende haar ]
A′scoli, Graziadio Isaia (1829—1907), fremragende ]
ital. sprogforsker, blev 1860 professor i sammenlignende ]
sprogvidenskap i Milano. Ilar især gjort sig fortjent
som orientalist og romanist. Var utgiver av det
vigtige tidsskrift «Archivio glottologico italiano».
A′scoli Picēno. 1. Provins i Mellemitalien, ved
Adriaterhavet, 2 063 km.² med 262 000 indb. (1914).
Olje, vin, sydfrugter.—2. Hovedstad i prov. av samme
navn, ved elven Tronto, 32 200 indb. (1914). Fabrikation
av glas, jernvarer o. s. v. Bispesæte. Byen het i
oldtiden Asculum Picenum og var picentinernes hovedstad.
Ascomycētes er en av de klasser hvori soppene
inddeles. Fælles for alle a. er at de har asci, d. e.
sækformede beholdere, «sporesækker», hvori der opstaar
et antal, hos de høiere former altid 8, sporer,
«ascussporer», som blir fri derved at ascus brister i toppen.
As dur, se As og Toneart.
Aseksuāl (lat. sexus, kjøn), kjønsløs.
Aselēnisk (græ. selene, maane), maaneløs.
Ase′lli, Caspar (1581—1626), prof. i anatomi i Pavia,
opdaget lymfekarrene da han ved en vivisektion av en
hund vilde demonstrere mellemgulvets bevægelser (1622).
Asepti′k betegner den omhyggelige vaskning av huden,
kokning av instrumenter, behandling av bind og
bandager med kokhet vanddamp, hvorved man i den
moderne medicin sikrer sig mot at der sker en infektion
under operationer. Se Antiseptik.
Aseptīn, et svakt desinficerende stof som bestaar av
borsyre, alun og vand.
Aseptōl, et desinficerende stof som kemisk staar nær
karbolsyre.
Aserbeidsjan el. Ader- (i oidtiden Atropatene), prov.
i det nordvestlige Persien vest for det Kaspiske Hav og
syd for elven Aras (el. Araxes), grænseelv mot Kaukasien,
ca. 105 000 km.² med 1—2 mill. indb. Et plataa 12
à 1400 m. o. h. omgit av høie, tildels vulkanske rand-
| fjelde, især i øst (Savalan 4 813 m.) og nord (Lille Ararat
3 960 m. ved grænsen i nordvest). Tørt og sundt
indlandsklima med varme somre og strenge vintre. De
fleste elver samles i saltsjøen Urmia (s. d.) i nordvest.
Befolkningen (tyrker, persere, kurder, armeniere, hvorav
ca. 35 000 nestorianske kristne) driver jordbruk og nogen
industri. Hovedstad Tabris, ca. 50 km. øst for
Urmiasjøen.
A′sfalt eller jordbek er et glinsende, brunsort til
beksort, harpiksagtig naturprodukt av muslig brud; sp.
vegt 1.1. A. er muligens dannet ved oksydation av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
