Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
Askim, herred i Østfold fylke (Smaalenenes amt),
omkring Smaalens-banens indlandslinje, 67.17 km.², 3 296
indb. (1910); 50 pr. km.² Herredet, som svarer til
A. prestegjeld og sogn, ligger syd for Øieren og øst for
Glommen som danner herredets vestgrænse. I nord og
nordøst skogaaser paa mellen 250 og 300 m. høide.
Terrænget, som er gjennemfuret av en række dypt
nedskaarne smaabækker, skraaner i store træk nedover mot
Glommen i vest og sydvest. Veldyrkede gaarder er jevnt
spredt utover det av talrike veier gjennemkrydsede
herred. Ved jernbanestationen A. tætbebyggelse (apotek,
sparebank, amts-(fylkes-)skole, høiere kommunal skole,
en række industrielle bedrifter, forretninger, hoteller, 2
aviser). Fra A. jernbanestation tertierbaner til de store
kraftanlæg i Glommen ved Kykkelsrud (s. d.) og Vamma
s. d.), som begge ligger inden herredet. De vigtigste
næringsveier er jordbruk og industri. 1 meieri.
Adskillig kornavl, væsentlig hvete og havre, betydelig og
voksende frugtavl. Av arealet opgives 37.47 km.² at
være aker og eng, 22.45 km.² er skog, 1.62 km.²
ferskvand; resten (5.63 km.²) er snaufjeld og myr. lalt 27
bedrifter, som anvender mekanisk eller elektrisk kraft
(1917). 1 nikkelgrube. A. sparebank oprettet 1888. A.
her eget elektricitetsverk, tætbebyggelsen ved A. station
har eget vandverk. Antagen formue 1917 15 704 000 kr.,
indtægt 2 400 000 kr. Herredet staar i
jernbaneforbindelse med Kristiania (A. station) og har
hovedveisforbindelse med Kra. over Ski, Vestby og Fetsund. [Litt.:
A. Haaheim, «A. herred 1814—1914. Bidrag til en
bygdebeskrivelse», Fredrikshald 1914.]
Askim jernbanestation med omliggende bymæssige
bebyggelse ved Smaalensbanens østre linje (53 km. fra
Kra.), Askim herred, Østfold fylke. En række
industrielle bedrifter og større kontorer ligger rundt
jernbanestationen. Fra denne utgaar sidespor til de store
kraftanlæg ved Kykkelsrud og Vamma. Kommunal høiere
almenskole, apotek, sparebank, elektricitetsverk m. m.
Der utkommer 2 mindre aviser. 445 indb. (1900). Se
ogsaa under A. herred.
Askja, stor vulkan paa Island. I den umaadelige
lavaørken Odáðahraun nord for Vatnajökull hæver sig
den 1 400 m. høie fjeldgruppe Dyngjufjöll. Midt i denne
er en dal (55 km.²) med bratte vægger; i denne dal,
som kaldes Askja (æske) paa grund av sin form, er et
stort krater. Stort utbrud 29 mars 1875 da askeregnen
naadde like til Stockholm.
Asklepīïos, hos grækerne lægekunstens gud (romernes
Æskulapius). A. var vistnok oprindelig kun heros og
dyrkedes i Thessalien, og hans prester,
Asklepiaderne, drev lægevirksomhet (med drømmeorakler o. s. v.).
Hans dyrkelse bredte sig derfra videre. Hos Homer
nævnes han som søn av Apollon og opdraget av
Cheiron (s. d.); men da han narrer Hades for hans ofre,
klager denne til Zenus, og han dræper A. med sit lyn.
En senere tid dyrkedes A. som gud navnlig i Epidauros
og paa Kos, og ved hans helligdomme var i regelen
hospitaler og lægeskoler; den berømteste Asklepiade var
Hippokrates (s. d.) fra Kos. — A. fremstilledes i regelen
staaende: en yngre mand med skjeg, med et venlig
uttryk, i aapen kappe og støttet til en stav (ofte med en slange).
Askov, Jylland, landsby omtr. midtveis mellem
Kolding og Ribe, med en folkehøiskole grundlagt 1865. I
1878 blev vinterskolen omdannet til «utvidet»
folkehøiskole, samtidig med at P. la Cour blev knyttet til den
som lærer i naturvidenskap. Siden 1885 har
vinterskolen hat baade mandlige og kvindelige elever.
Askroven, 7.5 km.²stor, bergrik, nøken ø, straks syd
for Florø, Kinn herred, Sogn og Fjordane fylke (N.
Bergenhus amt). Høieste fjeldtop 233 m. Paa sydspidsen
en del gaarder. 281 indb. (1900).
Askim—Askøy 504
Askvoll, herred i Sogn og Fjordane fylke (N.
Bergenhus amt), syd for Florø, 178.27 km.², med 2 942 indb.
(1910); 16.8 pr. km.² Herredet, som svarer til A.
prestegjeld med A. og Vilnes sogne, er et kystdistrikt
omfattende de ytre dele av Dalsfjorden og Stavfjorden med
utenforliggende øer, hvoriblandt nævnes Atløen (s. d.),
Alden (s. d.), Værøen m. fl. Kysten er sterkt indskaaret
av mindre fjorder og bugter og terrænget er opspaltet
ved smaadaler. Fjeldene er avrundet med høider optil
700 m. (Dokka i nordøst er 737 m.). Veldyrkede gaarder
spredt langs kysten og opefter de smaa dalfører. Av
arealet opgives 13.00 km.² at være aker og eng, 6.30 km.²
skog (bjerk), 3.00 km.² ferskvand; resten (155.97 km.²)
er snaufjeld, myr og utmark. Der opgives at være
12 444 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—
07 opdyrkedes 342 maal. De vigtigste næringsveier er
fædrift og fiskeri. Utbyttet av fiskerierne var i 1915
203 215 kr., væsentlig torsk, sei og laks. Skiferbrud ved
Helnes, kobberforekomst ved Grimelien. 1 elektrokemisk
fabrik, 1 jodfabrik, 1 hermetikfabrik. Ved A. kirkested
apotek og pleiehjem. Inden herredet 2 mindre fyr
(Gjeita paa en liten ø av samme navn sydvest for Alden,
Rauø-paa en liten ø av samme navn sydvest for
Atløen). A. sparebank, oprettet 1893. Antagen formue
1917 3 629 000 kr., indtægt 1 241 000 kr. Herredet staar
i dampskibsforbindelse med Bergen og Florø.
Askøen. 1. 89 km.² stor ø straks vest for Bergen.
Den søndre del utgjør Askøy herred, den nordvestre en
del av Herdla herred, Hordaland fylke (S. Bergenhus
amt). Øen begrænses av Hjeltefjorden i sydvest,
Herløfjorden i nordøst og Bergens Byfjord i øst. Kysten mot
Herløfjorden og Hjeltefjorden er dypt indskaaret av
dype oser, vaager og poller (Hauglandsosen,
Davangervaag, Fauskangerpollen m. fl.). Flere ganske store
lavtliggende vande (Hopevand, Askvand, Storvand). Den
vestlige del av øen er myrlændt og træbar og
smaaknauset. Den østlige del er mere kupert, med høiere,
for det meste furuskogklædte aaser (Storaasen 198 m.,
Askø signal 220 m. o. h.). Langs kysten er der, specielt
i den østlige del, ganske tæt bebyggelse (veldyrkede
gaarder, industribebyggelse og villaer). I 1900 3980
indb. — 23. 11.87 km.² stor ø sammenhængende med
Mosterøen, nord for Stavanger, Mosterøy herred,
Rogaland fylke. Den sydøstlige del av øen er veldyrket,
med mange gaarder, den nordvestlige er opfyldt av
lyngaaser (98 m. o. h.). Paa sydskraaningen Mosterøy kirke.
325 indb. (1900).
Askøy, herred i Hordaland fylke (S. Bergenhus amt),
straks vest for Bergen, 61.8 km.² med 3 721 indb.; 60.2
pr. km.² Herredet, som svarer til A. prestegjeld og
sogn (fra 11 1918 er Laksevaag med Loddefjord utskilt
som eget herred), bestaar av den sydlige del av Askøen,
som ligger mellem Hjeltefjorden i sydvest, Herløfjorden
i nordøst og Bergens Byfjord i øst. Vest- og sydkysten
er lav og sterkt indskaaret av vaager og oser; utenfor
kysten en række nøkne smaaknausede øer (Langøen,
Borøen, Hanøen, Ramsøen, Hauglandsøen, Skorpa m. 1fl.),
øst- og nordøstkysten er jevnere med steilere bredder.
Mange lavtliggende vande (mellem 3 og 10 m. o. h.),
Askvand, Hopevand, Storvand m. fl. I herredets indre
og vestlige del adskillig furuskog. De kuppelformede
fjeldknauser naar høider paa vel 200 m. (Askø signal i
herredets sydlige del er 220 m.). Landet er opdelt i
en række krydsende smaadaler med veldyrkede smaa
gaardsbruk. Langs kysten, særlig i syd og vest, tæt
bebygning tildels av villamæssig karakter (Follesø,
Strudshavn, Florevaag ved Hopsvandet). Opgaver over arealets
fordeling efter adskillelsen fra Laksevaag foreligger ikke.
De vigtigste næringsveier er jordbruk med havebruk,
fabrikvirksomhet og fiskeri. En række fabrikker (salte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
