Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Askefis - Askeladden - Askelandsfoss - Askelöf, Johan Kristoffer - Askeonsdag - Askepot - Asker - Aškerc, Anton - Askersund - Askerudfoss - Askese - Askevold, Anders Monssen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortrinsret ved arv o. l. («junior-ret», Jüngstenrecht», i
motsætning til førstefødselsretten). Det er væsentlig det
første moment som repræsenteres i typen, saaledes som
den fremstilles i den nordiske heltedigtning (Uffe spake,
Helge Hjorvarðsson, Starkad) og i de mange sagaers
skildring av den late, sværlemmede («askeligger» (især
fra 13 aarh. av). I nutidens nordiske eventyrtradition
har ogsaa det andet moment øvet indflydelse.
Askeladden er den norske folkefantasis
idealskikkelse, den forborgne kraft, som tilsyneladende dum og
døsig bier til den rette tid kommer; da seirer han, den
yngste og foragtede, i alle prøver og vinder
kongsdatteren og det halve rike. Navnet er almindeligst paa
Østlandet; det har faat kurs gjennem Asbjørnsen og
Moe’s eventyrgjengivelser. I folkemunde lyder det oftest
Oskeladd, der har samme betydning som
sideformerne Oskelabb, Oskelamp, Oskefot, hvis sidste
led alle betyder en ladd el. sokk, i motsætn. til skotøi.
Et andet alm. navn er Oskunge, askebarn, som
stemmer med det svenske Askungen. Det ældste og over
hele landet utbredte navn er dog det fællesnordiske
Oskefis, Askefis (s. d.). Ingen av disse navne brukes
i Norge om den kvindelige eventyrhelt (se Askepot).
Efter den norske folketradition er A. stundom eneste
barn; har han søskende, er han altid den yngste, i
regelen av 3 brødre, og de ældre, som ofte kaldes Per og
Paal (el. Pyk og Sløg), foragter ham dypt.
Fornavnet Espen som han ikke sjelden fører, især i det
sydlige Norge, er laant fra de danske eventyrs Esben
(Knæsben, Jesper) Askefis; ofte er hans fornavn dog
Svein, Halvor, Lars, Hans (se Tyrihans); men
oftest betegnes han bare som Askeladden eller
Askefisen.
Askelandsfoss, vandfald (8 m.) i Gjøv (Gjevedalselv),
en bielv til Nisserelv, Gjøvdal herred, Aust-Agder fylke
(Nedenes amt). Opgives i uutbygget stand at
repræsentere 80 ef. hk.
Askelöf, Johan Kristoffer (1787—1848), sv.
publicist, tilhørte fosforisterne (s. d.) og utgav deres
tidsskrift «Polyfem» (1809—12), hvor han med stort vid
angrep sit partis motstandere. Senere utgav han flere
andre tidsskrifter; han blev politisk skribent og viste
sig som det konservative partis bedste pen i «Svenska
Minerva» (1830—48), som paa grund av sin
udenrikspolitiske holdning fik navnet «Ryska Minerva».
Askeonsdag, første onsdag efter fastelavnssøndag.
Paa den dag møtte de bodfærdige klædt «i sæk og aske»,
d. e. i bodsdragt med aske strødd paa hodet. Nu knæler
de troende romersk-katolske foran alteret og korstegnes
paa panden med asken av indviede palmegrener.
Askepot er i danske folkeventyr oftest navnet paa
den foragtede yngste datter eller steddatter, hvem moren
og søstrene sætter til det tyngste og simpleste arbeide
i huset, men som ved sin godhet og skjønhet tilslut
naar frem til lykke og magt og vinder kongssønnen.
Norsk tradition kjender ikke A.-navnet. I litteraturen
er det dog tidligere brukt hos os: i 1 utg. av «Norske
folkeeventyr» anvender Asbjørnsen og Moe A. endog for
den mandlige «Askeladd» likesom i dansk, og i
oversættelser av utenlandske eventyr kan man fremdeles
møte A. om den kvindelige helt; de telemarkske navne
Oskeguffe, Oskeguve, Oskegøyve betegner
egentlig en kvinde, som sitter bred og stængende foran peisen,
og er først i nyere tid delvis gaat over til at anvendes
om den kvindelige Askepot.
Asker, herred i Akershus fylke (amt), sydvest for
Kristiania, 106.90 km.² med 5 811 indb. (1910); 55.9 pr.
km.² Herredet, som svarer til A. prestegjeld og sogn,
ligger paa vestsiden av den indre Kristianiafjord og
omfatter det av talrike smaabugter indskaarne frugtbare
bakkeland som ligger mellem Sandviken i nord og
fylkesgrensen mot Buskerud i syd. I nord og sydvest
skogaaser (Skogumsaasen i nord 345 m., Varaasen i syd
348 m.; høieste skogaas er Hagahugget, 458 m. o. h., vest
for Semsvandet. Utenfor kysten vakre smaaøer med
frodig vegetation, mange sommervillaer (Nesøen,
Brønnøen, Konglungen, Bjerkøen m. fl.). Ved fjorden
(Landøen, Holmen, Leangen, Blakkestad, Volden m. fl. steder
og langs jernbanen ved
stationerne (Hvalstad, A.
og Heggedal) mange
villaer. Jordbruk og
frugtavl staar høit. I 1907
var der 1 366 maal
utlagt som frugthave, og
der fandtes 26 870
frugttrær. Av arealet opgives
27.03 km.² at være aker
og eng, 65.29 km.² skog,
2.90 km.² ferskvand;
resten (11.68 km.²) er
snaufjeld og myr. Der
opgives at være 1 578 maal
udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 opdyrkedes 452 maal. 3 større
industrielle bedrifter (2 ved Heggedal, 1 ved Asker
jernbanestation), 1 skibsverft, 1 større baatbyggeri (ved
Volden). 1 meieri, flere gartnerier og isforretninger.
Flere skoler (Sem landbruksskole nord for A. station,
Berger husholdningskole og statens smaabrukerskole ved
Hvalstad, 3 pensionatskoler), 1 gamlehjem og 1
barnehjem. 2 sindssykeasyler (Blakkestad for Akershus fylke,
Dikemark for Kristiania). Gammelt (nedlagt jernverk)
ved Dikemark. Herredet har betydelige indtægter av
landliggere. Ved A. jernbanestation apotek. A. har
eget elektricitetsverk. A. sparebank oprettet 1859.
Antagen formue 1917 19 257 000 kr., indtægt 3 849 000 kr.
Herredet staar i jernbane- og hovedveisforbindelse med
Kristiania og Drammen; i dampskibsforbindelse med
Kristiania. [Litt.: H. Torgersen, «A. Bidrag til bygdens
gaardshistorie», Kra. 1917.]
 |
| Asker. Gammel bebyggelse, Billingstad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
