Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
Asselijn [a′səlein], Jan (1610—52), hollandsk maler,
utdannet i Italien, men hovedsagelig virksom i
Amsterdam, hvor han hadde et godt navn. I sine landskaper
minder han adskillig om Claud Lorraine, og har paa
dette omraade hørt til foregangsmændene i den
nederlandske kunst. Han var desuten en dygtig dyremaler
likesom han har utført historiske billeder og slagmalerier.
Assen, Nederlandene, hovedstad i provinsen Drente,
ved Drentsche Hoofd-kanalen. 12 926 indb. (1909). I
nærheten berømte «jettestuer» («Hünenbetten»).
Assens, Danmark, fynsk kjøpstad ved Lillebelt, 4 629
indb. (1911), kjendt siden Valdemarstiden. I
middelalderen det almindelige overfartssted til Sønderjylland,
hvis tap 1864 derfor skadet A.; nu i opgang.
Asser, d. e. den lykkelige, søn av Jakob, stamfar til
en av de nordligste israelitiske stammer.
Asser, Tobhias Michael Carel (1838—1913),
nederlandsk jurist og statsmand, 1862 prof. i
handelsret, senere ogsaa i folkeret i Amsterdam, 1886 medlem
av statsraadet, 1904 statsminister, særlig kjendt for sine
arbeider over international ret og for sin deltagelse
som Nederlandenes repræsentant ved internationale
konferanser.
Asserson, Peter Christian (1839—1906), civil.
ingeniør i de Forenede Staters marine med
kontreadmirals rang, f. i Egersund. Var i nogen tid ansat ved
kystopmaalingen og fyrvæsenet i Amerika og gjorde
1862—69 tjeneste som frivillig officer paa de Forenede
Staters flaate; var derefter beskjæftiget med at
bortskaffe de under borgerkrigen i havner og elver sunkne
Asselijn—Association
fartøier, indtil han 1873 ansattes i overordnet stilling ]
ved Norfolk orlogsverft. Utnævntes 1874 til ovennævnte
stilling, i hvilken han har nedlagt et fortjenstfuldt
arbeide ved planlæggelsen og utførelsen av tørdokker og
andre anlæg ved de amerikanske orlogsverfter.
Assertōrisk er i logikken betegnelsen for en
bekræftende eller benegtende dom der har formen: «S er P»,
eller «S er ikke P», i motsætning til f. eks. en
problematisk dom: «S er muligvis P» eller til en betinget dom.
Asse′ssor, medlem av de kollegiale av flere dommere
bestaaende domstoler: Høiesteret (i Kristiania),
overretterne (i Kristiania, Bergen og Trondhjem) og byretterne
(i Kristiania og Bergen). — Ved den nye civilproceslovs
ikrafttræden bortfalder overretterne.
flere av dem efter Kongens bestemmelse fortsætte at
Dog kan en eller ]
gjøre tjeneste ogsaa efter 1 januar 1923 til behandling ]
av saker som da henstaar for overretterne. — Ved
byretterne vil, naar den nye civilproces træder i kraft, bare |
én av rettens medlemmer (mot nu 3 assessorer) gjøre
tjeneste til paadømmelse av den enkelte civile sak.
Retten sættes forøvrig med domsmænd i de tilfælde som
er foreskrevet i tvistemaalsloven.
Assiēnto (sp.), overenskomst, særlig den traktat
hvorved i tidligere tider en fremmed nation med utelukkelse
av andre fik ret til mot en viss avgift i et bestemt
antal aar at indføre negerslaver fra Afrika til de spanske
kolonier i Amerika og drive handel med dem.
Assignāter kaldtes i Frankrike de anvisninger som i
revolutionsaarene 1789—97 blev utstedt paa statskassen,
og hvis paalydende skulde dækkes av de midler som
indkom ved salg av de inddragne kirkegodser, senere
ogsaa av de faste eiendomme som blev fratat
emigranterne. Oprindelig var de et slags rentebærende
obligationer i dette statsgods, men de gik ved et dekret av 17
april 1790 over til at bli rene papirpenger. Av disse
utstedte staten i sin pengenød større og større mængder
og med et stadig avtagende paalydende. Men samtidig
sank ogsaa deres værdi. I december 1795 var en a.-
seddel paa 100 fr. værd 50 centimes; men da cirkulerte
der ogsaa a. til et nominelt beløp av 45′1s milliard. De
512
var blit en landeplage som ødela finansvæsenet, hemmet
næringslivet og ophævet al kredit. 21 mai 1797 blev a.
annullert.
Assignatiōn er en anvisning paa penger, et slags
surrogat for papirpenger. Flere stater har i tidligere tider
søkt at hjælpe sig ut over en nødstilstand ved at
utstede a., som da skulde indfries ved senere indflytende
indtægter, saaledes Frankrike (sml. Assignater) og i
Rusland. Da Danmark-Norge i 1736 fik sin første
seddelbank, kaldtes den «Assignations-, Vexel- og
Laanebanque». I 1807—13 blev saakaldte a.-beviser anvendt i
stor utstrækning, men herved paaskyndedes sterkt den
finanskrise som førte til statsbankerotten eller, som den
kaldtes, pengereduktionen av 5 jan. 1813. Ved den nye
ordning av pengevæsenet blev de utstedte a., hvorav
omkr. 11²/4 mill. riksdaler kurant var i omløp, indløst
med riksbanksedler i forholdet 6:1. [Litt.: N. Rygg,
«Norges Banks historie» I, s. 16—62.]
Assimilātion. 1. (Fysiol.). Indforlivelsen av de
fordøiede og opsugede næringsstoffer i organismernes celler
og væv. — 2. (Bot.). I botanikken forstaaes ved a. den
virksomhet hos planten, hvorved de optagne
næringsemner omdannes til de samme stoffer som den selv
bestaar av. Den mest fremtrædende form av a. er
kulsyrens; om denne se Kulsyreassimilation.
3. (Sprogl.). Lydtilnærmelse ofte endende med
lydsammenfald; kan være foregripende (progressiv), som oldn.
lamb, nyn. lam, eller tilbakegripende (regressiv), som
oldn. vatla, nyn. valle.
Assimilēre (lat.), gjøre lik, opta i sig.
milation.
Assiniboia [əsi′niboiə], før et territorium i Canada
ved grænsen av de Forenede Stater, nu delt mellem
provinserne Alberta og Saskatchewan.
Assiniboine [əsi′niboin], elv i det vestlige Canada,
utspringer vest for Winnipegsjøen, rinder gjennem
Manitoba og falder ut i den nordlige Red River ved
Winnipeg. 1 800 km. lang, seilbar temmelig langt opover.
Assiniboine [əsi′niboin] (d. e. de som koker med
ophetede stener), siouxstamme nord for øvre Missouri
paa begge sider av den canadiske grænse, for tiden
samlet fornemmelig paa Fort Belknap og Fort
Peck-reservationerne i Montana.
Assīsi, Frans fra, se Frans fra Assisi.
Assīsi (oldtidens Asisium), lItalien, by i prov.
Perugia, 5 338 indb. (1901). Frans fra A.s fødested. A. har
flere kirker, av hvilke den pragtfulde gotiske
klosterkirke med Frans fra A.s grav er berømt. Valfartssted.
Av oldtidslevninger findes et Minerva-tempel, bymure
og en vandledning.
Assistanse [asistánsə](fr.), hjælp, bistand.
Assiste′nt (lat.), medhjælper; assistēre,
støtte, hjælpe til.
Assjabad, by i Vest-Turkestan, ligger i en oase i
ørkenen ved den transkaspiske bane like nord for den
persiske grænse; ca. 20 000 indb.
Assmannshausen, Tyskland, landsby i
regjeringsdistriktet Wiesbaden ved Rhinen kort nedenfor Bingen,
berømt vinavl (Rheingau). I nærheten Niederwald (s. d.).
Associatiōn (lat. socius, forbundsfælle). 1. (Alm.).
Forening, frivillig sammenslutning av flere i et bestemt
fælles øiemed. — 2. (Filos.). A. kaldes i psykologien den
forbindelse mellem forestillinger (idé-a.) eller
forestillingsled som viser sig i at en forestilling (eller et
sanseindtryk) uvilkaarlig drager efter sig andre, som den
tidligere har været sammen med i bevisstheten eller har
noget til fælles med. Mens nogen psykologer (f. eks.
Høffding) hævder at der cer to forskjellige aarsaker til
forestillingers a., nemlig «berøring» mellem dem (d. v. s.
enten samtidighet eller rækkefølge) og likhet, forklarer
Jfr.
Assiunder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
