Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
andre (f. eks. Kroman) den saakaldte likhets-a. som
beroende paa berørings-a. enten gjennem fælles elementer
i de to forestillingshelheter eller gjennem upaaagtede
mellemled som danner overgangen fra den ene
forestilling til den anden. — A.s-psykologi kaldes den
retning i psykologien som vil forklare alle sammensatte
sjælelige fænomener ved hjælp av loven om
forestillingers a.
elementer i bevissthetstilstandene en lignende
selvstændighet som stenene i et mosaikarbeide, der mekanisk
sammenføies, og forkaster derfor antagelsen av en særlig
sjælelig aktivitet til forklaring av enheten og
sammenhængen i bevissthetslivet. Repræsentanter for
a.s-psykologien er D. Hartley, D. Hume og James Mill.
Associēre sig (fr.), forene sig med en eller flere
personer for i fællesskap at drive forretninger. Associg,
deltager, kompagnon.
Assolūto (ital.), absolut, øverste, enesto, f. cks.
primadonna a, basso a.
Assona′ns, klanglikhet, betegner i metrikken et
ufuldkomment rim, halvrim, hvor kun vokalerne stemmer
overens. Hører som kunstform hjemme i Spanien, men
har ogsaa været meget benyttet i det gammel franske
epos og i middelalderens folkepoesi.
Assortēre, sammenstille efter varesorterne, sortere;
assortēre sig, forsyne sig med et hensigtsmæssig
utvalg av varer. Assortērt handel, handel med de
mest forskjelligartede varer. Assorti′ment, sortering,
utvalg.
A′ssos, i oldtiden navn paa en by i Mysien; store
ruiner av denne (ved det nuværende Behram) findes
endnu (utgravninger av amerikanere 1881—83), bl a. et
stort befæstningsanlæg. et tempel, teater, gøymnasium o.s.v.
Assuān el. Aswan (gl. ægypt Sunnu, hebr. Svene,
græ. Syene), by i Øvreægypten, litt nedenfor den første
(nordligste) Nil-katarakt. 94 m. o. h., paa Nilens østre
bredd ret
imot øerne
Elephantine
og Philæ,
med 11 000
indb. (1917),
beliggende i ]
provinsen ]
A., 430 km.² |
med 251 000
indb. (1917).
Her ophører
Nilen at
være seilbar;
derfor var A.
før
jernbanens anlæg av stor betydning for handelen. Nu vigtig
turisteentrum ′og berømt for den her 1899—1902
opførte næsten 2 km. lange Nildæmning til opsamling
og regulering [av Nilens vandstand. Dæmningen har
180 sluser, forsynt med staaldører som staar aapne i
flomtiden (juni—oktbr.); da slipper 15 000 m.² vand
gjennem pr. sekund. I den tørre aarstid er de lukket
og frembringer da paa en strækning av 225 km. opover
dalen en stigning paa ca. 8 m., en opsamling av over
1 000 mill. m.² vand. Derved blev indvundet for
nydyrkning et areal av ca. 4000 km.² Senere er
dæmningen forhøiet 6 m. og den opdæmmede vandmængde
mere end fordoblet (2 423 mill. m.²).
Assuay, se Azuay.
A′ssur, se Assyrien.
Assura′nse, se Forsikring.
Assuransesvik eller svik mot forsikringsgiver
foreligger i strafferetslig forstand naar nogen ved falske op-
17 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
Denne retning tillægger de enkelte led eller—
Associere sig—Assyrien
35950 5SnATn n6n
Assuan: Nil-dæmningen.
514
gaver forleder et forsikringsselskap til at overta en
forsikring som det ellèrs ikke eller bare paa andre vilkaar
vilde ha overtat; eller naar nogen for at opnaa en
vinding paa forsikringsgiverens bekostning bringer tilside,
ødelægger eller beskadiger en forsikret gjenstand eller
opgir til erstatning en ikke forsikret gjenstand.
Straffelovens § 272 bestemmer straffene for saadant forhold,
og herunder er forsikringens art likegyldig. Ogsaa
bevisst fortien av omstændighe′er som vil ha indflydelse
paa risikoens art og omfang, vil rammes av denne
straffebestemmelse.
Assur-bani-pal (Ashur-bān-abli, «Assur er ophav til
en søn»; det gamle testamentes Asenappar, Esra 4, 10,
og grækernes Sardanapal), assyrisk konge 669— 625 f. Kr.
Gjennem sine seierrike kampe med æthiopierne (fra
hvem han gjenvandt Ægypten), med tyrierne. clamiterne,
araberne og med Samassumukīn (hans bror, som var
vicekonge i Babylon, men søkte at giøre sig uavhængig),
samt ved tribut (bl. a. av judæerkongen Manase) samlet
han sig store rigdomme. Og herved og ved hjælp av
de talløse krigsfanger kunde han sætte svære
byggeforetagender igang. Sit palads i Ninive (nu Kujundsjik ved
Mosul) smykket han med talrike kunstverker og
utstyrte det med et storartet bibliotek, hvis skatte senere
er gjenfundet (i 1854, av Rassam), og som vi skylder en
stor del av 1ort kjendskap til babylonisk-assyrisk sprog
og litteratur. :
Assyrien (Assur), landskap nord for-Babyďonien, øst
for Tigris og op mot de kurdiske fjelde. Landet var
frugtbart, baade nede paa den av flere elver
gjennemstrømmede slette og paa skraaningen mot fjeldene. Der
fandtes rikelig av ler og kalksten samt av alabast, sølv,
kobber, bly og jern. Hovedstaden var først Assur,
senere Kalchu (Kelach) og Ninive længere mot nord som
sikrere mot angrep fra Babylonien. Befolkningen var
efterkommere av semitiske stammer, som før aar
2 000 f. Kr.
besatte
landet fra
Babylonien og
medbragte
babylonisk
kultur,
religion, skrift
og kunst;
þaa disse
omraader
vedblev
assyrerne
altid at være
avhængige
av Babylon.
Derimot utviklet assyrerne sig til at bli et haardført, tappert
krigerfolk som gjennem sine erobringer og de
folkeomflytninger som fulgte disse, kom til at utbrede den babyloniske
kultur. Omkr. 1300 f. Kr. var Salmanassar I konge; han
optraadte som erobrer i Mesopotamien. Hans verk fortsattes
omkr. 1280 f. Kr. av Tukulti Ninib I, som erobret Babylon,
som forblev assyrisk i 6 aar. Omkr. 1100 f. Kr. regjerte
Tiglat Pilesar I; ogsaa han indtok Babylon og trængte
seierrik frem helt til Armenien. A.s egentlige storhetstid
begynder dog i 9 aarh. med Assur-nasir-pal (884—860); nu
kom Armenien og det sydøstlige Lilleasien og dele av
Syren under A.; han residerte i Kalchu (ruinerne ved Nimrud).
I 8 aarh. maa merkes kong Tiglat Pilesar IV (746—727);
han erobret Syrien og Babylon. Hans søn Salmanassar
IV (727—22) begyndte beleiringen av Samaria; byen
faldt under hans efterfølger Sargon (722—705), A.s største
konge, stor baade som kriger og som styrer i fred.
Sargons søn Sanherib (705—680) maatte kjæmpe mot
Baby-Smnnmnnn
rnn
Trykt februar 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
