Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515 Assyriologi—Astigmatisme 516
lon som gjorde opstand; derpaa slog han ægypterne,
filisterne og Judas konge Hesekias. En pest bortrev
masser av hans soldater, saa han maatte opgi flere av
sine erobringer. Hans søn Assur-haddon (680—668) og
dennes søn Assur-bani-pal (668—626) (s. d.) hævet A.
til høiden av dets magt; Ægypten blev erobret, likesaa
Elam. Assyrernes krigerske kraft, som ikke kan
frikjendes for vild grusomhet, begyndte efter disse konger
at tape sig; de magtet ikke at beskytte det store rikes
indbyggere mot skyternes indfald fra nord. Mederne paa
den persiske høislette, som før hadde staat under A.,
rev sig løs, likesan Babylon. 606 faldt Ninive for de
forenede medere og babyloniere; byen blev ødelagt for
aldrig at reise sig igjen, og det store rike blev delt mellem
seierherrerne. — Likesom assyrernes (semitiske) sprog
ogtildels deres skrift (kileskriften, oprindelig sumerisk,
ikke semitisk) væsentlig var identisk med tabylonisk,
saa var, som ovenfor nævnt, ogsaa det meste og det
betydningsfuldeste av den litteratur som fandtes hos
dem, av babylonisk
oprincdelse (se Babylonien);
men de har indlagt sig stor
fortjeneste ved at samle,
kopiere og reproducerce
denne litteratur, som de
derved for en væsentlig del
har bidraget til at bevare
for efterverdenen (jfr.
Assur-bani-pal). Ogsaa den
assyriske religion
(derunder indbefattet magi,
astrologi, kosmogoniske og
(rræ—
6c i3 kosmologiske forestilli
| 28 : giske forestillinger
p 1 samt ritualet) stammet ho-
6la vedsagelig fra Babylonien,
f nvis kultussteder ogsaa av
ECGIl6 assyrerne ansaaes som
hell 11ige; dog betragltet de sin
ASsvfiSsk kileSkrift, specielle nationalgud Assur
: som «alle guders konge, far
og herre, himlens og jordens konge», av hvis haand den
assyriske hersker mottok sin krone. Desuten dyrket de
særlig gudinden Istar (som i A. hadde en krigersk
karakter) og guderne Adad (babylonisk maaske Ramman),
Nebo, Ninib og Nergal (de to sidste som guder for krig
og jagt). Likeledes viser den assyriske kunst sig tydelig
avhængig av den babyloniske; men paa dette omraade
naadde dog assyrerne en viss selvstændighet, ja blev
endog sine læremestre overlegne. I bygningskunsten
(templer og paladser) anvendtes efter babylonisk
mønster brændt eller soltørket tegl; men i A. klædtes
væggene med store plater av alabast, smykket med
basrelieffer, som fornemmelig har hentet sine motiver fra jagten
og krigen. I skulpturen la assyrerne særlig an aa at
fremstille det imponerende (f. eks. de vingede kolosser
mced dyrekrop og menneskehode som holdt vakt ved
portene), den store styrke, den kraftige muskulatur.
Navnlig var de heldige i gjengivelsen av dyrefigurer;
jagtscenerne fra Assur-bani-pals tid kan sies at
repræsentere høidepunktet av assyrisk kunst. Forøvrig har
assyrerne levert dygtige ting i ornamentering med benyttelse
av emaljert og farvet tegl, i haandarbeide og væning,
i gravering, i arbeider i guld, sølv og fornemmelig bronse
i forholdet 1 del tin og 10 dele kobber), som var de
as,yriske metalarbeideres yndlingsmateriale (for
metalarbeidets vedkommende maa man dog regne med
ægyptiskfønikisk indflydelse). (Se planche Assyrisk kunst,
næste side.)
Assyriologī (kunde med vel saa stor ret hete:
babyloniologi), videnskapen om det gamle Babyloniens og
Assyriens skrift (kileskriftforskning),
kunst, litteratur og religion.
A′stacus, se Flodkrebs.
Astafjorden, 3.5 km. bred, dyp fjord i Ibbestad
herred mellem fastlandet og øerne Andørja og Rolla.
Asta′rte er det græske navn paa den store semitiske
modergudinde (opr. sikkert opstaat ved at flere av
hinsprog, historie,
anden uavhængige gudinder er flytt sammen), som
dyr-Tkedes
under forskjellige navne: babylonisk-assyrisk
Ishtar, Nana; hebr. Ashtoret; aramaiisk Atharata;
sydarab. Athtar (her en mandlig guddom); syrisk Atar. Som
den mandlige gud Baal’s gemalinde kaldes hun Baalat.
Denne gudindes natur er dobbeltsidig, dels
astralmytologisk, idet hun knyttes sammen med himmelen, maanen
og især planeten Venus, dels naturmytologisk, idet hun
tænkes at raade for allivets frugtbarhet. Hun
identificeres tillike med naturen, og kan herigjennem bli
opfattet som repræsentant for den livsødelæggende kraft
(vinteren), et utgangspunkt. for opfatningen av hende som
krigsgudinde.
Astātisk kaldes en magnetnaal, naar der er sørget
for at jordmagnetismen øver liten eller ingen
indflydelse paa dens bevægelse; man kan anbringe en anden
ubevægelig magnet i dens nærhet saaledes at den
ophæver jordmagnetismens virkning paa naalen, eller man
kan sammenføie den med en anden magnetnaal av like
styrke saaledes at naalene er parallele og vender
motsatte poler i samme retning.
Astenī (græ.), utmattelse, kraftesløshet.
Astenopī (græ.), svaksyntbet, viser sig ved at øinene
let blir trætte, saa synet svækkes under et arbeide
(f. eks. læsning. syning), og «det løper i ett» for
patienten. A. kan skyldes langsynthet eller sykelige tilstande
i øiet, men er ogsaa ofte nervøs.
A′ster, planteslegt, tilhorende de kurvblomstredes
familie. Fleraarige urter som har forholdsvis store kurver
med gule skivekroner og oftest fiolette randkroner. De
fleste arter i Nordamerika, hos os kun a. fripolium som
er almindelig paa strandkanterne, samt den ved
Aursunden voksende, meget sjeldne a. subintegerrimus. 1
haverne dyrkes under navn av asters forskjellige former
av slegten callistephus med fyldte, hvite, blaa eller røde
kurver.
Asterabād, se Astrabad.
Asterīda, se Sjøstjerner.
Asteri′scus, se Jerikorose.
Asteri′skos (græ.), liten stjerne (), kritisk tegn hos
græ. grammatikere for at betegne et sted som egte. I
motsat tilfælde bruktes obeliskos (— el. +Ł). Nutildags
brukes smaa stjerner for at betegne et hul i teksten,
likesom ² foran et ord betegner ordet som en ikke
forekommende, konstruert sproglig form.
Asteroīder (planetoider) kaldes den skare smaa
planeter som færdes mellem Mars- og Jupiter-banen. De
først opdagede (Ceres, Pallas, Juno, Vesta) ansees for at
være de største; kun Vesta kan undertiden skimtes
iten kikkert. Der kjendes nn ca. 700 a.
Asteroïder (asteroidea), en klasse pighuder (s. d.)
med skiveformet legeme, trukket ut i fem «ller flere
armer. Sugeføtter kun paa buksiden. Til a. hører to
ordener: sjøstjerner (asterida) og slangestjerner
(ophiurida). :
Asters, se Aster.
A′sti, Italien, by i prov. Alessandria, ved elven Tanaro,
18 372 indb. (1901). Bispesæte. Vinavl, silkevæverier.
Digteren Alfieris fødeby. I middelalderen var A. en
mægtig republik og et vigtig handelscentrum.
Astigmati′sme, astigmātisk. En linse gir
punktformige billeder av punkter, som ligger i eller nær ved
aksen. Straaler fra et punkt længere fra aksen vil linsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
