Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cn
b
—
Er godartede. Aterombosī, se
Arteriebetændelsøe.
Ate′ssa, Italien, by i prov. Chieti, 11 000 indb.
Uldvæverier.
Ateu′chus sācer, «den hellige torbist». Hører til
familien scarabæidæ og indenfor denne til coprophaga,
gjødseldyrene». Har hjemme i Middelhavslandene.
Størrelse, bygning og farve som en stor skarnbasse.
Forbenene graveredskaper med flate, takkede skinneben og
uten føtter; de andre ben med kølleformede, krumme
skinneben og sterkt reducerte føtter. — Han og hun
danner i fællesskap en kule av gjødsel, omtrent 5 cm.
stor. Med den triller de avsted; den ene gaar foran
og trækker med sine krumme bakben, den anden
skubber bakpaa med forbenene, indtil de naar en plet.løs
jord. Her graves kulen ned, efterat hunnen først har lagt
Atessa—Athen 528
av Navaho, Apache og Lipan, i Arizona, Ny Mexico, det
sydvestlige Texas og det nordlige Mexico; en
stillehavsgruppe, omfattende Hupa, Kwalhhioqua o. fl. smaa
tildels utdøde stammer i Kalifornien, Oregon og Washington.
Athanasiānske symbol er det tredje av de saakaldte
økumeniske (fælleskirkelige) symboler (trosbekjendelser).
Navnet skyldes, at man med urette har tillagt
Athanasios den store det. Efter begyndelsesordene kaldes det
ogsaa «symbolum quicunque». Det er sandsynligvis
fremkommet i Sydgallien i det 6 aarh. Dets indhold
er væsentlig læren om treenigheten og om Kristi person.
Den østerlandske kirke anerkjender det ikke, saa i
virkeligheten er det ikke økumenisk.
Athanasïos den store (omkr. 295—373), en av den
græske kirkes ypperste teologer, blev 328 biskop i
Alexandria. A.s liv er opfyldt av kampen mot arianismen.
5 ganger fik hans
et egg deri. For
hvert egg dannes
en ny kule. — A.s.
spillet en vigtigrolle
i de gamle
ægypteres dyrekultus, av
dens væsen og
bygning utledet de en
interessant
symbolisme. Man berettet
at dyret rullet
kuen fra øst mot vest:
kulen betegnet
jorden, dyret selv var
solen, de skarpe
takkerpaadetshode
solstraalerne.— Man
trodde at alle
individer var hanner;
som en race
sterktpansredehanneranvendtes de som
symbol paa
krigerstanfiender ham forvist
fra hans bispestol;
men han vendte
stadig tilbake til sin
menighet, som med
stor trofasthet hang
ved ham. Det
skyldtes væsentlig hans
kraft,teologiskedygtighet og urokkelige
fasthet at den
nicænske opfatning
seiret baade i vesten
og østen. Som
biskop har A.
bidraget meget til
munkevæsenets
utbredelse. To
apologetiske skrifter av
ham er oversat av
A. Hansen i
«Vidnesbyrd fra
kirkeden. — Denne sid- fædrene», Kra.1891.
ste opfatning fandt Athelstan (895
vei til Rom, og de Åthen —940),
angelsachromerske krigere j sisk konge (925—
bar ringer med stener hvori den hellige torbist var 40), kom paa tronen efter sin far Edvard I. Han
underutmeislet. — De gamle ægyptere puttet dyret ind under | kastet sig 933 Skotland og Wales, slog 937 de danske
likdragten paa sine døde. Paa den hellige Apis’ tunge | vikinger ved Brunanborg og gjorde sig til herre over
maatte der være et billede av den. — Den var helliget | Danelagen. A. var fosterfar til Harald Haarfagres yngre
Osiris. Billedet av den skræmte dæmonerne, vernet mot | søn Haakon Adelstensfostre, som senere blev Norges
sott og død. — Den blev malet paa sarkofagerne, hugget | konge.
ut i mægtige klippeblokker, skaaret i fine gemmer. Athen (græ. Athénai), Grækenland, hovedstaden i
Ath, Belgien, by i prov. Hennegau, hovedstad i et Attika, ligger 6 km. fra kysten (havnestad Peiraieus,
arrondissement, 11 200 indb. Industri i bomuld, silke, Piræus). lfølge grækernes sagn var A. anlagt av
hansker. Knutepunkt paa jernbanen Lille—Brunxelles. Kekrops (s. d.) i fjern fortid. Det oprindelige by- og
Athabasca [æþəbæskə] (Elk River), elv i brit.
Nordamerika, kommer fra Klippefjeldene, hvor den
gjennemstrømmer det vigtige A.-pas, og falder efter et 1 000
km. langt løp ut i A.-sjøen, 8 000 km.², optil 50 km.
bred og 310 km. lang. A. er en av kildeelvene til den
store Mackenzieelv. — Landet om A., Peace River og
flere andre elver kaldtes før A. territorium; det er nu
delt, og den vestlige del er tillagt prov. Alberta, og den
østlige del er tillagt prov. Saskatchewan.
Athaba′sker (Athapasker) el. Tinne omfatter flere av
de største indianerstammer i Nordamerika og har i sine
avsidesliggende territorier forholdsvis ikke lidt-saa meget
under de europæiske kolonisters fremtrængen. A.
falder i 3 grupper: en nordlig hovedgruppe, av hvilken
særlig merkes Chippewyans, Ahtua, Kutchin- og
Kenaifolk, ved Mackenzieelven og Yukon indtil Hudsonbugten
i øst og Mississippi i syd; en sydlig gruppe, bestaaende
borganlæg fandtes paa Akropolis, en avlang kalkklippe,
indtil 156 m. o. h., omtrent 80 m. over byen, 300 m.
lang og 100—130 m. bred. Allerede i ældgammel tid
var Akropolis befæstet med svære mure. Paa borgen
fandtes oprindelig herskerens hus og templer, navnlig
for Zeus, Athene og Poseidon. Efterhaanden dannet der
sig i ly av borgklippen en by, først paa vestsiden, senere
kvarteret Kerameikos, d.e. «Pottemaker-
ogsaa i nord
kvarteret Vest for Akropolis laa to mindre hoider,
Areopagos o4 lI’nyx, sæte henholdsvis for en gammel
domstol og folkeforsamlingerne. — 480 indtok og ødela
perserne A. Ffter seirene ved Salamis og Plataiai blev
byen gjenopbygget og murene gjenreist, takket være
Themistokles. Snart forenedes ogsaa A. med Peiraieus
ved de lange mure. Midtpunktet for byens liv var nu
torvet nord for Akropolis. Denne høide blev nu
udelukkende tempelplads: de avbrændte templer gjenreistes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
