Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
tempel for Athena (fundamenterne
1886). De pragtfulde byggeforetagender tok
unnder Perikles (s. d.), hvis tid er A.s
glansmaaske 150 000), da byen
litterært og kunstnerisk var Grækenlands centrum. Der
indr«ttedes en pragtfuld opgang til Akropolis, de
saakaldte Propylæer (s.d.), paa vestsiden; paa-et fremspring
navnlig det gamle
gjenfundet
særlig fart
periode (indbyggerantal
foran Propylæerne byggedes et litet tempel for Athena
Nike (gjenreist 1835—36). Oppe paa selve Akropolis
reistes paa sydsiden et vældig nyt tempel for Athena,
Parthenon (s. d.), og litt senere paa nordsiden
Erechtheion (s.d.). Paa Akropolis fandtes ogsaa talrike
kunstverker, f. eks. 4 grupper bronsestatuer, opstillet av kong
Attalos II av Pergamon. Paa sydøstskrenten av
Akropolis indrettedes et stort teater (Dionysosteatret),
fuldført i 4 aarh. f. Kr. av Lykurgos. Nordvest for
Akropolis laa et dorisk tempel, alm. kaldt Theseustemplet
maaske snarere for Hefaistos), det bedst bevarte tempel
i Grækenland og. Lilleasien; det er yngre end Parthenon.
Under romernes herredømme hadde A. en
blomstringsperiode under Hadrian og Antoninerne; men paa Justinians
tid gik det helt tilbake med A. Templerne forvandledes
til kirker, A. blev en liten provinsby. 1458 erobret av
tyrkerne. 1687 bombarderte venetianerne under
Morosini A., o4 ved denne leilighet ødelagdes for en stor del
Parthenon og Propylæerne. 1811 bortførte den engelske
gesandt i Konstantinopel Lord Elgin en mængde
skulpturarbeider fra Parthenon til England. Efter 1835, da
A. igjen blev hovedstad, beskyttes ruinerne omhyggelig,
og store utgravninger er foretat. — Det moderne Aa.
ligger nord for Akropolis, mellem dette og Lykabettos.
Efter frihetskampen hadde byen bare ca. 2 000 indb.
derav 300 tyrkere). Den blev opbygget igjen
regelmæssig, men ensformig efter en bayersk arkitekts plan. De
vigtigsteforretningsgater heter Peiraieus-, Athena-, Stadion-,
Hermes- og Aiolosgate; andre vakre gater er Universitets-
og Akademigaten. Til Phaleron (sjøbad) gaar der
sporvei, og til Peiraieus, som ligger 6 km. borte, er der
jernbane. De vakreste bygninger, som ofte er bygget av
marmor, er det kongelige slot, universitetet med ea. 60
professorer og 3 000 studenter (1914), biblioteket med over
300 000 bind og talrike haandskrifter, historiske
dokumenter m. m., polyteknikum, talrike kirker,
deriblandt Metropolis, stortingsbygningen, nationalmuseet,
arkæologiske instituter o. s. v.
170 000. Handel og industri har tat stort opsving,
omend Peiraieus i denne henseende er endnu
vigtigere. De betydeligste industrigrener er bryggerier og
væverier. Forøvrig er byen midtpunkt for det nye
Grækenlands aandelige liv. (Sepl. Bygningskunst,
Byens indbyggerantal er
græsk.
Athēna el. Pallas A., romernes Minerva, datter av
Zeus og Metis (s. d. om A.s fødsel), gudinde for kamp
og kløkt, for kunstfærdige arbeider (særlig vævning, A.
Ergane), kunst og videnskap, beskytterinde av byer, hvor
slikt fandt hjemsted (A. Polias). Hun dyrkedes særlig
i Athen paa Akropolis. Man fortalte at hun hadde en
strid med Poseidon om hvem av dem der skulde eie
Athen; han lot da en saltkilde vælde frem, hvor hun
lot oljetræet vokse op. Over saltkilden reiste sig senere
Erechtheion, overfor oljetræet fandtes det gamle
Athenatempel med et utskaaret træbillede av gudinden. Dette
billede smykkedes aarlig med en ny klædning, tilvirket
av de fornemste kvinder i landet. Et pragtfuldere
tempel fik hun i Parthenon (A. kaldtes Parthenos,
«jomfruen»). — Som kampgudinde bærer hun medusahodet
s. d.) paa aigiden (s.
teste
d.). Feidias skapte de
berøm-A.-statuer, en kolossal A. Promachos
(«forkjæmperinde A.») paa Akropolis og en statue av guld og
elfenben i Parthenon; av den sidste har vi bevaret smaa
Athena—Atimi
530
efterligningerfraoldtiden.
Hun fremstilles altid
alvorlig og værdig, i langt
klædebon, ofte med aigide
og med ugle, slange eller
oljegren.
Athena′goras, en av
oldkirkens apologeter,
skrev i det. 2 aarh. et
bønskrift for de kristne,
rettet til keiserne Mare.
Aurelius og L. Commodus.
Desuten tillægges derham
et skrift om de dødes
opstandelse. Hans bøne
skrift for de kristne er
oversat paa norsk av S. B.
Bugge (Kra. 1886).
Athenāis (omkr. 400
—460), byzantinsk
keiserinde, datter av retoren
Leontios. Efterat være
kommet i forbindelsemed
prinsessen Augusta
Pulcheria lot hun sig døpe
Athena Parthenos.
Statuette i pentelisk marmor, fundet i
Athen 1880. Aabenbart en kopi av
Feidias’ kolossalstatue i Athen.
og antok navnet Ælia Eudokia. 421 egtet hun keiser
Theodosius II. Som keiserinde grep hun oftere ind i
tidens dogmatiske «stridigheter. Senere faldt hun i
unaade og drog til Jerusalem, som hun smykket med
mange bygninger.
Athene, seAthena.
Athens [²pənz], Forenede stater, by i staten Georgia,
14 913 indb. (1910), universitet, landbruksskole.
Athenæum (græ.-lat.), egentlig Athenahelligdom; en
offentlig høiere utdannelsesanstalt (et slags universitet)
særlig for filosofi og veltalenhet, grundet i Rom av
Hadrian (omkr. 135 e. Kr.). Et i Kra. vel kjendt
læseselskap, stiftet 1832, opløst.
Atherton [æ′pətn], Gertrude Franklin, f. Horn
1859—), amer. forfatterinde, opvokset i Kalifornien og
Kentucky, har skrevet en række fortællinger, hvorav
flere med emner fra Kalifornien: «Patience Sparhawk and
her times», «American wives and English husbands The
Californians», «Senator North», «The splendid idle forties
The tower of ivory», «Ancestors» o. a.
Athlone [æplou′n], Irland, by i grevskapet Westmeath,
ved Shannon, 6 600 indb. Uldvarefabrikker, betydelig
handel. Tidligere av strategisk betydning. :
At home [æthoum], eng. hjemme, alm. i England som
paaskrift paa indbydelseskort, hvormed en dame
meddeler at hun «tar imot» til den og den bestemte tid.
Athos (nygræ. Hagion Oros, det hellige fjeld) kaldes
den østligste av de tre halvøer som-fra Chalkidike
strækker sig ut i Ægæerhavet. Halvøen er en fjeldmasse,
50 km. lang -10 km. bred, som ender i syd i det
skogbevokste forbjerg A., 1935 m. høit. Her sætet
for en gammel munkerepublik som bestaar av 20 fæst-
og 5
er
ningslignende klosterbygninger, forsynt med kanoner,
kirker og 12 landsbyer. Her bor 6 000 munker som
tilhører de forskjelligste nationer (mest grækere og
russere). Store biblioteker med ca. 13 000 haandskrifter.
Athrium, bregneslegt av sidselrotfamilien.
Sporehopene avlange til rundagtige, gjerne noget
hesteskoformede. Sløret av hopens form, fæstet paa dens ytterside,
litt frynset i randen. I Norge 3 arter, hvorav
skogburkne er den almindeligste.
Atimī (græ., æreløshet), formindskelse eller
berøvelse av borgerlige rettigheter, ofte anvendt som straf
i græske stater, f. eks. i Sparta mot dem som viste
feighet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
