Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
virtuos og ypperlig lærer. En række av norske
violinister har i hans sidste leveaaar nydt godt av hans
undervisning.-
Auerbach, Berthold (1812—82), t. forfatter, f. i
Nordstetten Schwar2wald) av jødisk avstamning, med
stor interesse for folkets brede lag, varmhjertet,
klarttænkende. A. .studerte og oversatte Spinoza, for hvis
etik han altid bevarte en forkjærlighet som var
merkbar i hans digtning, skrev ogsaa romanen «Spinoza»
1837), som sammen med andre, hvoriblandt «Dichter
und Kaufmann», danner serien «Das Ghetto». Berømt
blev han først med sine levende billeder av sydtysk
bondeliv «Schwarzwälder Dorfgeschichten» (1843—54),
som fulgtes av bonderomanerne «Barfüssele 1856),
Joseph im Schnee» (1861) og «Edelweiss» (1861). Av
hans øvrige arbeider kan nævnes hans politisk-litterære
folkekalender «Der Gevattersmann», hvor han viser sig
som udmerket folkeskribent, samt romanerne «Auf der
Höhe», «Das Landhaus am Rhein», «Neues Leben»,
Waldfried»
Auerbach, Tyskland, navn paa flere smaabyer. 1. A.
i Bayern, Obærpialz, Frankisk Jura, mellem Nürnberg og
Eschenbach. Stort gartneri. I nærheten underjordiske
ganger med merkelige forsteninger. — 2. A. i Sachsen,
regjeringsdistriktet Zwickau, 25 km. sydsydvest for
Zwickau. Hvitevaretilvirkning. 16 000 indb.
Auerbachs kjelder, vinkjelder i det i 1530 opførte
bygningskompleks «Auerbachs Hof» i Leipzig, ifølge
sagnet skuepladsen for flere av Fausts eventyr og
verdensberømt gjennem Goethes «Faust». Benyttes endnu som
vinstue.
Auerbrændere, se Gasglødelys.
Auersperg, Anton Alexandèr von 1806—76),
østerr. digter, pseudonymen Anastasius Grün, virksom
politiker, medlem av nationalforsamlingen i Frankfurt
1848, senere av det østerrikske herrehus, angrep i sine
frisindede politiske digte «Spaziergänge eines Wiener
Poeten» (1831)i friskt paagaaende strofer Metternichs styre
og varslet i «Schutt» begeistret om en kommende fri tid.
Auerstädt, by i preussisk Sachsen, mellem Naumburg
og Jena, Skkuepladsen for det bekjendte slag 14 oktbr.
1806, hvor franskmændene under Davoust slog de i antal
overlegne preussere under hertug Ferdinand av
Braunschweig samme dag som Napoleon slog preusserne ved
Jena. Davoust belønnedes med titelen hertug av A.
Au fait [åfæ′] (fr.), indviet i, kjendt med.
Auffenberg, Moritz, Ritter von (1852—), østerr.
general, blev 1905 feltmarskalkløitnant; 1909
kommanderende general i Serajevo og var 1911—12 krigsminister;
hans utnævnelse til sidstnævnte post betød en
desavouering av Conrad von Hötzendorffs aggressive politik
mot syd. Efter utbruddet av Verdenskrigen 1914 blev
stillet i spidsen for 4de armé, som marsjerte op
ved Midt-San; han seiret over russerne ved Tomassov
Komarov, men maatte kort efter gaa tilbake og tok
avsked 2 okt. s. a,
Aufrecht, Theodor (1821—1907), t. sprogforsker.
Professor i sanskrit og sammenlignende sprogforskning
ved universitetet i Edinburgh 1862—75 og i Bonn 1875
—89, da han nedla sit professorat. Sammen med A.
Kuhn grundla han (1852) det ansete «Zeitschrift für
vergleichende Sprachforschung». Har særlig gjort sig
fortjent ved sin utgave av «Rigveda
Augei′as (lat. Augi′s), i de græske sagn konge i Elis;
hans stalder var i lang tid ikke blit renset (derav
uttrykket en augiasstald); Herakles renset dem ved at
lede en elv gjennem dem. Da A. ikke vilde belønne
Herakles efter avtalen, dræpte H. ham.
Augereau [åžrå′], Pierre François
hertug av Castiglione (1757—1816), f. i Paris,
og
Charles,
hvor faren
Auerbach—Augsburg
548
var tjener, lot sig 16 aar gammel hverve, var siden i
Neapel som fegtelærer og traadte 1792 ind i
revolutionsarméen. Han utmerket sig overalt og blev 1796 general,
tjente under Bonaparte. i Italien, vandt slagene ved
Millesimo og. Castiglione og sendtes av Bonaparte til
2aris for at hjælpe direktoriet med statskupet av 18
fructidor aar V (4 sept. 1797). 1804 blev han marskalk
av Frankrike og deltok derpaa i næsten alle Napoleons
felttog. Han kjæmpet tappert ved Leipzig, men 1814
svigtet han Napoleon; til løn gjorde Ludvig XVIII ham
til pair. I de «100 dage» tilbød han Napoleon sin
tjeneste, men blev avvist. Efter Waterloo trak han sig
tilbake til sit gods.
Augi′as, se Augeias.
Augier [åžje′], Guillaume Victor Émile (1820
—B9), fr. forfatter, den betydeligste blandt franske
dramatikere omkring midten av det 19 aarh., gjorde lykke
med «La ciguë» (1844) og endnu mere med «Gabrielle»
1849), der fulgtes bl. av den fine komedie
«Philiberte». Høidepunktet i sin digtning naadde han med
sin bekjendte række samfundskomedier, «Le mariage
d’Olympe», «Le gendre de Monsieur Poirier», «Les
lionnhes pauvres», «Les effrontés», «Le fils de Giboyer», «Paul
Forestier», «Maître Guérin», «La contagion», «Madame
Caverlet», «Les Fourchambault» o. fl A. gik her sterkt
tilfelts mot samtidens brøst; han angrep baade fødsels-
og pengearistokratiets daarskaper, æresyke, hykleri,
svindel, kokottevæsenet og klerikalismen. Et sterkt krav
om hæderlighet og ren luft gaar gjennem hans stykker;
de utmerker sig særlig i replikbehandlingen og
karaktertegningen og fik stor betydning for tidens dramatiske
digtning.
Augi′t, en gruppe monoklint krystalliserende
pyroksenmineraler, som er grønne, brunagtige eller sorte. Den
kemiske sammensætning veksler, men bestaar
hovedsagelig av silikater av kalcium, magnesium, aluminium
og jern. Ved siden av plagioklasfeltspater er a.
hovedbestanddelen av flere bergarter som diabaser og basalter.
Navnet brukes ogsaa om andre pyroksenmineraler,
som f. eks. bronsit, hypersten, diopsid, dialag o. s. v.
Augme′nt (lat., forøkelse), i grammatikken navnet
paa en forstavelse (græ. e, sanskrit tysk ge) som i
enkelte sprog sættes foran visse fortidsformer av
verberne.
Augmentatiōn, forlængelse av et fugatema ved
fordobling av noteværdien.
Augsburg, Bayern, hovedstad i regjeringsdistriktet
Schwaben, 156 000 indb. (med forstæder, 1913), ligger paa
den bayerske høislette ved sammenløpet av elvene Lech
og Wertach, 490 m. o. h. Livlig handel med korn og
bøker, desuten megen bankvirksomhet. A. er ogsaa en
betydelig fabrikby: bomuldsindustri, maskinfabrikker,
a,
Ølbryggerier o. s. v. — A. er sæte for en hiskop, har
mange skoler, bibliotek, astronomisk observatorium,
og som hovedstad for et regjeringsdistrikt mange
offentlige bygninger, saaledes det gamle raadhus med
den «gyldne sal» og en vakker domkirke; bekjendt er
ogsaa det saakaldte «Fuggerei», en stiftelse for fattige
53 huse med 106 boliger). — A. er en meget gammel
by(romernes Augusta Vindelicorum), Schwabens
ældste, i den senere middelalder en av Mellemeuropas
vigtigste handelsbyer, med nogen av tidens første
handelshuse (Fugger, Welser). Den var en fri tysk riksstad fra
1276 like til 1806, da den blev bayersk. I den saakaldte
«Residens» (opr. bispebolig) ved Paradepladsen (Fronhof
overrakte de protestantiske fyrster keiser Karl den
Augsburgske konfession (s. d.). Efter Tysklands
sammenbrud høsten 1918 fik spartakisterne magten i A., men
20 apr. 1919 blev byen efter en haard kamp erobret av
regjeringstropperne og württembergerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
