Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545
om aper og fugler, særlig kolibrier og paradisfugler,
betegner et stort fremskridt og en ny teknik paa den
naturhistoriske billedkunsts omraade. Til verket om
aperne leverte han selv teksten.
Audenarde [ådna′rd], se Oudenarde.
Audh, se Oudh. :
Audhu′mbla, i nordisk mytologi navn paa en ko som
blev til av rim; av dens melk næredes jøtunen Yme;
selv fik den næring ved at slikke de rimdækkede stener.
Der A. slikket stenene, fremstod Bure, Æsernes stamfar.
Audiātur et altēra pars (lat.), ordsprog: la ogsaa den
anden part (motparten) komme tilorde.
Audie′ns (lat. audire, høre), adgang, foretræde som
høitstillede personer, fyrster og ministre gir folk, forat
disse personlig kan fremføre sit erende.
Audierne [ådj²rn], Frankrike, havneby i Bretagne,
ved bugten av samme navn, depart. Finistère. 3 000
indb. Handel med saltet fisk. Bugten ved A., mellem
forbjerget Raz og Penmarchklipperne, er farlig at
passere, og kystboerne var i middelalderen berygtet for sine
utplyndringer av skibbrudne. Tilvirkning av soda.
Audifōn, et kunstig høreapparat som bestaar av en
tynd, elastisk haardtgummiplate anbragt paa et skaft.
Platen kan krummes ved to snorer og anbringes med
kanten mot den tunghørtes øverste tandrække. Platen
sættes i svingninger naar der tales imot den, og
forsterker lyden, som gjennem ansigtets knokler ledes til
det indre øre.
Auditīv (lat.) kaldes i den nyere psykologi den type
av mennesker («høretypen») som særlig let erindrer lyd
og i fantasien behersker lydforestillinger med særlig
lethet (jfr. Visuel).
Auditōrium (lat.). 1. Læresal, høresal (især paa
universiteter og akademier). — 2. Tilhørerne sammesteds.
Auditør var tidligere betegnelsen for en civil-militær
embedsmand under hvem ledelsen av den militære
retspleie henhørte, idet han forestod forundersøkelse og
deltok som aktor i krigsretssaker. Vor nuværende
militære straffeproceslov kjender ikke a., i hvis sted er traadt
krigsadvokater og krigsdommere, likesom general-a. er
avløst av generaladvokaten. Krigstdommerne beskikkes av
Kongen blandt rikets faste dommere utenfor Høiesteret.
Audjila (i oldtiden Augila), Nordafrika, en samling
oaser i Wadi Rissams sydlige del i det tidligere tyrkiske
vilajet Barka, nu italienske guvernement Cyrenaica, paa
grænsen av den Libyske Ørken, ca. 210 km. sydøst for
cden Store Syrte, 41 m. o. h. Knutepunkt for flere
karavanveier. Indbyggerne (ca. 3 000), som dels er berbere
dels arabere, er saa godt som uavhængige og tilhører den
fanatiske, mot europæerne fiendtlige muhammedanske
sekt Es Senusi.
Audley [å′dli], England, by i Staffordshire, 14 785
indb. (1911). Lervarefabrikker, kul- og jerngruber.
Audnedalen, se Undalen.
Audran [ådrā′], Edmond (1842—1901), kapelmester
i Marseille, særlig bekjendt ved operetter som «La Mascotte»
Lykkepiken), «Miss Helyett», «Stormogulen» m. fl.
Audran [ådrāã′], Gérard (1640—1703), fr.
kobberstikker. A., som tilhørte en familie der har frembragt
flere betydelige kunstnere, utdannet sig i Paris og Rom
og blev Ludvig XIV’s hofkobberstikker. Hans mest
berømte arbeide er «Alexanderslaget» efter Lebruns maleri.
Desuten har han levert kobberstik med glimrende
malerisk virkning efter verker av Rafael, Tizian, Poussin,
Mignard o. fl. Han utgav 1683 «Les proportions du
corps humain» (30 blade).
Audubon [ådybō′], John James (1780—1851), amer.
naturforsker. Utgav samnmen med J. Bachman verker om
Nordamerikas pattedyr, men har særlig knyttet sit navn
til en række fortrinlige pragtverker over Amerikas fugle-
18 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
Audenarde—Auer
|
l
546
verden, «Birds of America» (1828—40), «Synopsis of the
birds of North America» (8 bd., 1839) o. a.
Audun Hugleikssøn, kaldt Hestakorn, d. e. havre
(ca. 1240—1302), n. lendermand (baron), bosat paa
Hegranes i Jølster, Søndfjord, var fjernt beslegtet med
kongehuset, ophøiedes av Magnus Lagabøter til stallare og
baron og forlenedes med Tunsberg syssel. Sikkert har
han ogsaa en væsentlig del i denne konges store
lovreformer, likesom han i det hele øvet stor indflydelse
paa regjeringen saavel under Magnus som under hans
søn Erik, der ogsaa benyttet ham som gesandt til
Skotland (1293) og Frankrike (1295). Men ved Eriks bror,
hertug Haakons tronbestigelse (1299) faldt A. straks i
unaade; uten at sammenhængen nøiere kjendes, dømtes
han til døden for landsforræderi og hængtes paa Nordnes
ved Bergen. Hans betydelige jordegods inddroges som
forbrutt og behandledes længe som et særskilt
godskompleks som av kronen bortforlenedes samlet. [Litt.;:
«Historisk Tidsskrift» 2 r. 5 bd., s. 209—52.]
Audun illskælda (d. e. den daarlige skald) var
Harald Haarfagres ældste hirdskald. Av hans digte er
nu bare et par smaastumper bevaret.
Audun raude Thorbergsson, korsbror i Nidaros,
fra 1313 biskop til Hole paa Island, var tilstede ved
forliket mellem kong Magnus og erkebiskop Jon Raude i
Tunsberg 1277 som Nidaros domkapitels fuldmægtig og
optraadte senere som korsbrødrenes fører i striden med
erkebiskop Jørund. Som biskop lot han Gudmund
Arasons ben opgrave og skrinlægge og utarbeidet den første
máldagabók (s. d.) for Hole.
Aue, Sachsen, by ved elven Mulde, 19 500 indb.
Megen industri, maskinfabrikker, væverier o. s. v.
Jernbaneknutepunkt.
Auenbrugger von Auenbrugg, Leopold (1722—
1809), østerr. læge, opfinder av perkussionsundersøkelsen.
Se Perkussion.
Auer, Erhart (1874—), bayersk politiker, f. ved
Passanu av fattige arbeiderforældre, gik 1880—86 paa
folkeskolen, blev tidlig forældreløs, var 1892—96 soldat,
blev 1896 ansat i en av Bayerns største
kjøbmandsforretninger og blev 1900 funktionær i en sykekasse i
München. 1907 valgtes han til medlem av landdagen
som socialdemokrat, blev en av partiets ledere og mars
1908 dets landssekretær. Deltok i Verdenskrigen. Paa den
avgjørende partidag i München oktbr. 1918 spillet han
en betydelig rolle, og efter det Eisner’ske kup 7 nov.
s. a. blev A. utnævnt til indenriksminister. Han
repræsenterte som saadan et forsigtig og maateholdent
flertalssocialistisk standpunkt, som ofte bragte ham i konflikt
med Eisner. Han virket for dannelsen av en
borgergarde i München og var i den anledning decbr. 1918
nær blit styrtet av de uavhængige. Han opfattedes i
det hele som regjeringens ledende borgerlige kraft; der
var tale om hans indtræden i riksregjeringen. Han
valgtes til medlem baade av den bayerske og den tyske
nationalforsamling, men i den bayerskes første møte 21
febr. 1919 blev han farlig saaret ved et revolverskud, en
hevnakt for mordet paa Eisner samme dag. Siden har
han ikke kunnet delta i politik.
Auer, Ignaz (1846—1907), t. socialdemokrat. A. blev
utlært som salmakersvend 1863, var først paavirket av
anarkisten Johann Most, men sluttet sig i 1872 til Marxisterne og
blev journalist. For presseforseelser sat han flere ganger
fængslet. 1877—87 og siden 1890 var han medlem av
den tyske riksdag og var siden 1890 det
socialdemokratiske partis generalsekretær. A. repræsenterte partiets
moderate retning.
Auer, Leopold (1845—1918), f. i Ungarn, elev av
Joachim, professor ved musikkonservatoriet i Petrograd
og soloviolinist i det keiserlige kapel; udmerket
violin-Trykt februar 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
