Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567 Australien 568
kaldte creeks [krīks], vandpytter, som neppe nok har
nogen forbindelse med hverandre; enkelte tørrer helt
ut. Kun et eneste større vasdrag har aargangsvand,
nemlig Murray. Men selv denne elv har kun en smal
munding, hvor en sandbanke hindrer enhver
skibsfartsforbindelse med havet. Dens tilløp, Darling,
Murrumbidgee (med Lachlan), svinder ogsaa til sine tider saa
ind, at den ved høi vandstand meget livlige
elveskibsfart helt maa stanse. Langs kysterne munder en hel
del elver, av hvilke de i nord og vest kun er litet kjendt.
(Tasmaniens elver, som kommer fra indsjøer, er for det
meste vandrikere.) Indsjøerne, av hvilke der findes en
hel del især i Sydaustralien, er for det meste saltsjøer
uten avløp. Saaledes f. eks. den store Eyre-sjø (som
optar den lange Barkoo- el. Cooper-creek), Gairdner,
Torrens og Amadeus sjøerne. Ferskvandsindsjøer er f. eks.
Lake George (i den nordlige del av de Australske Alper)
og de sjøer, som hører til Murrays vanddistrikt,
likesom indsjøerne paa Tasmanien. I den sidste tid har
man ved boringer og ofte mange mil lange
vandledninger med held søkt at bøte paa de ugunstige vandforhold.
Klima. De nordlige to femtedele av verdensdelen
ligger i den hete sone. A. er i sin helhet forøvrig næst
Afrika den varmeste verdensdel. Kun den sydlige og
sydøstlige brem av landet har en middeltemperatur
under 20° C. Og i januar, som sammen med februar
er den varmeste tid paa aaret, har den store midtre del
av landet en middeltemperatur paa over 34° C. I den
kjølige juli hersker der i Victoria en middeltemperatur
paa 10° C. Verdensdelen, som i det indre har et
utpræget fastlandsklima, utmerker sig ved store
temperaturskiftninger, idet et og samme sted kan opvise et
sommermaksimum paa 50 C. og en vintertemperatur
paæ 5° C. Fra det indre kommer ofte hete
vinde, som driver temperaturen f. eks. i Melbourne op
til nogen og firti grader, svider markerne av og fører
fint ørkensand med sig langt ut over havet. Paa
høitliggende steder i østfjeldene kan termometeret synke til
— 22° (Kiandra, hvor det om sommeren naar opimot
34 varmegrader). Den tropiske del av A., altsaa den
nordlige del, har to aarstider, en fugtig tid fra oktober
til april, da nordvestmonsunen blæser, og en tør tid
med sydøstmonsun den øvrige del av aaret. Lumholtz
«Blandt menneskeædere») skildrer et tropisk regnskyl i
Queensland, hvor postmanden maa klyve op i et træ
for at redde sig for flommen. I det sydlige, tempererte
A. er det sydøstmonsunen som er den egentlige
regnbringende vind. Regnmængden avtar i A. dels fra nord
til syd, dels fra øst til vest. Mens der paa Kap
Yorkhalvøen er maalt 2 200 mm., er der i Melbourne kun
maalt 647 mm., og i Adelaide kun 515 mm. Ved selve
vestkysten (Perth) træffes dog regnhøider paa 800 mm.;
i det indre av Victoria og Nysydwales kan der indtræde
tørkeperioder, da millioner av sauer og kjør stryker
med. Om vinteren ligger der sne paa de høieste topper
i det sydøstlige A. — Hvad plantelivet angaar, falder A
i tre soner: den nordaustralsk-tropiske med palmelunder
og urskoger, ørken- og steppesonen og den østaustralske
region med eviggrønne trær. Kun her, i øst, findes
tættere skog, ellers har skogen, hvis fremherskende træ er
de op til 100 m. høie eukalyptus’er, mere karakteren
av aapne parker. For store dele indskrænker
vegetationen sig til ugjennemtrængelig krat («scrubs»), hvis
landskapet ikke er den rene ørken. Vildtvoksende
næringsplanter har den australske planteverden faa av, som
eks. araucaria bidwillii-kjernerne, de indfødtes bunja
bunja, og hvad de kalder nardu, som er frugten av en
bregne. Av gagntømmer findes jarrah-jarrah (eucalyptus
marginata). Trær med spiselige frugter, som
brødfrugttræ, pisang, kokospalme, fandtes fra først av ikke. De
er indplantet av de europæiske indvandrere, som ogsaa
har bragt med sig alle korn- og frugttræsorter, sydfrugter,
vin, oliventræ, sukkerrør, bomuld. — A.s oprindelige
dyreverden indbefattet foruten rotter, mus,
flaggermus og den vilde hundeart dingoen væsentlig kun
pungdyr, blandt hvilke kænguruen er det største. De
europæiske indvandrere har bragt med sig sine husdyr, som
har formert sig voldsomt (kaninerne er blit en ren
landeplage). Blandt fuglene lægger vi især merke til
papegøierne, den strudslignende emu, de sorte svaner. I
elvene i Nordaustralien er alligatoren almindelig, av de
seksti slangearter er der fem giftige. I havet utenfor
A.s kyst er hvalen nu næsten utryddet; ved nordkysten
fiskes perlemuslinger og trepang. Tasmaniens
oprindelige befolkning er australierne (austral«negrene
et av jordens laveststaaende folk. Stort set utgjør de
en sjelden ensartet folkegruppe, som i hovedsaken
tilhører den østlige nigritiske race, men vistnok med
malajisk iblanding. De er allesammen omstreifende jægere
og er ikke naadd utover det primitive samlerstandpunkt.
Av deres jagtredskaper er
bumerangen og kastetræet
bekjendt. De er aldrig naadd
frem til større
samfundsmæssige sammenslutninger.
Nu svinder de stadig ind i
antal. Paa Tasmanien er
de fuldstændig utryddet.
Om deres antal paa
fastlandet er meningerne meget
delt, da nogen fuldstændig
tælling ikke finder sted. De
antages at utgjøre 75 000
—100 000. Hovedmængden
av den nuværende befolk- b
ning, som for fastlandet
utgjør ialt 4 700 000 (1914
(altsaa kun 0.7 for hver
Í 1 Anakoretinsulaner.
km.²) og for Tasmanien
omtrent 200 000 (3 pr. km.²), er av britisk byrd.
For-Øvrig er der endel irlændere og ikke saa faa tyskere
og andre europæere, kinesere (hvis antal dog er minket
betydelig, efterat der i 1880 blev paalagt kineserne
en indvandringsavgift) o. a. Karakteristisk for A.s
befolkningsforhold er den omstændighet at den
mandlige befolkning er i flertal, især i Vestaustralien (1911:;:
161 600 av mandkjøn, 120 600 av kvindekjøn). Dette
finder sin forklaring i indvandringens beskaffenhet.
A. anvendtes fra 1787, da det første gang blev tat i
besiddelse av England, og helt til 1868, da deportationen
ophørte, som straffekoloni. I denne tid bragtes dithen
117 000 mænd og 20000 kvinder. Til Vestaustralien,
hvorhen deportationen først begyndte 1853, bragtes kun
mænd. Ved siden av denne tilførsel har der gaat en
stadig strøm av frivillig indvandrede (saaledes til sine
tider i de sidste aar især til Vestaustralien talrike
guldgravere); der finder forøvrig ogsaa en stor utvandring sted,
saaledes at overskuddet av indvandrere i 1913 kun utgjorde
55 000 personer.— Næringsveier. A., hvor de
oprindelige beboere kun fristet en kummerlig tilværelse paa grund
av verdensdelens fattigdom paa næringsmidler, er under
indflydelse av den europæiske indvandring blit et helt
omskapt produktionsomraade. I 1798 indførtes
merinofaaret, nu (1916) tælles (efter en minkning dels som
følge av overproduktion paa uld, dels som følge av
tørken 1902) 70—80 mill. faar. Antallet av kjør er 11 mill.
(1913—14) og av svin 1 mill., av hester 21/2 mill. Men især
er det guldfundene (fra 1851 av) som har grepet mægtig
ind i A.s utvikling. Utvindingen av guld, som forøvrig
i de sidste aar har minket, var i 1911 90 mill. kg. (saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
