Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
idag av største betydning for studiet av Bayerns ældre
historie paa grund av den rigdom av kilder han har
samlet og benyttet.
Aventurier [avāãtyrjé] (fr.), lykkeridder, eventyrer.
Aventurīn, se Avanturin.
Avenue [avny′] (fr.), indkjørsel, beplantet paa siderne;
bred gate med trær paa begge sider.
Avénza, Italien, bugten ved Genua. Havn for byen
Carrara, som ligger inde i landet. A. staar ved
jernbane i forbindelse med denne by. Betydelig utførsel av
marmor.
A ve′rbis ad ve′rbera, lat. ordsprog: «Fra ord til
slag», fra forhandlinger til haandgripeligheter.
Ave′rnersjøen, Italien, liten kratersjø i Kampanien,
nær Neapel. I oldtiden vokset der høi skog paa de
bratte fjelde som paa tre sider omgir sjøen, og denne
fik derved et dystert utseende. Man trodde at den var
uten bund og dannet nedgangen til underverdenen. Vergil
lar Æneas, ledsaget av Sibyllen, stige ned her. Nu er
stedet øde og usundt (malaria).
Ave′rrhoea, planteslegt av gjøkesyrefamilien, trær
med ulikefinnede, følsomme blade og 5—8 cm. lange,
furede bær. Et par arter, a. bilimbi og a. carambola,
dyrkes i troperne for frugternes skyld; disse smaker lik
stikkelsbær.
Ave′rroës (Ibn Rosjd) (1126—98), arab. læge og
filosof. Baade hans far og farfar var berømte retslærde.
Selv var han foruten læge og filosof politiker og kadi,
først i Sevilla, senere i Cordoba. Hans panteistiske
filosofi, som en tid paadrog ham unaade og avskedigelse,
fordi den var i strid med religionen, støttet sig paa
Aristoteles. Han antar en gud som universets aand,
men ikke som skaper av stoffet; mennesket er i sin
tænkning i slegt med denne aand, og har derigjennem
andel i et evig liv, mens dermot det individuelle, følelse
og begjær, gaar tilgrunde ved døden.
Ave′rs, d.s.s. Advers.
Ave′rsa, Italien, by i prov. Caserta, 12 km. nord for
Neapel, 23 000 indb., bispesæte, domkirke med kuppel i
normannisk stil. I omegnen vinavl. Byen blev 1029
overlatt normanneren Rainulf og var den første
normanniske hesiddelse i Italien.
Aversiōn (lat.), uvilje, væmmelse, avsky.
Aversionālsum el. aver sālsu m (lat. per aversionem,
med bortvendt», d. v. s. ansigt), avfindelsessum, en «rund»
sum, som man avgjør et mellemværende med, hvor en
nøiagtig beregning vanskelig lar sig utføre.
Avertēre, sette ind et avertissement (i en avis el.
lign.); gi efterretning om, gi et vink.
Avertissement [-mán] (fr.), underretning,
tilkjendegivelse, advarsel. Bekjendtgjørelse, som mot betaling
indrykkes i bladene, se Annonce.
Averøen, 160 km.² stor ø sydvest for Kristiansund,
Møre fylke (Romsdals amt). Øens nordlige del er flat
og myrlændt med sterkt indskaaren kyst. Den sydlige
del er opfyldt av avrundede vel 700 m. høie fjelde
(Mekknoken er 734 m. o.h.). Kysten i øst og sydøst er ren
med jevnt opstigende bredder. Langs kysten er en række
gaarder i svakt skraanende bakker. Øens vestlige del
tilhører Kornstad, den sydlige Kvernes og den nordlige
Bremsnes herred. 3 kirker. Talrike bygdeveier. Paa
nordøstspidsen, ret vest for Kristiansund, Stavenes fyr
(s. d.). 3 968 indb. (1900).
Aves (lat.), se Fugler.
Aves, Isla de (Fugleøerne), ubebodd øgruppe i det
Karibiske Hav med meget store guanolag. Tilhører
republikken Venezuela.
Avesta (tidligere ogsaa kaldt Zend-Avesta, som betyder
«A. med kommentar») er navnet paa de gamle perseres
hellige skrift. Den synes at være blit samlet under de
før-Aventurier—Avfaldsstoffer
586
ste Achaimenider (522—330 f. Kr.), men ved Alexander
den stores ødelæggelse av Persepolis (331 f. Kr.) gik den
til grunde. Først meget senere under Sassaniderne (226
—B636 e. Kr.) lykkedes det at skape en ny redaktion av
A. Den fuldførtes under Sjapur II (309—386 e. Kr.).
Men senere, efter islams seierrike fremtrængen i Persien,
flygtet store dele av de forfulgte persere til Indien med
de rester av A. som ikke var gaat tapt under
forfølgelserne, og her fandt europæiske forskere hvad der var
levnet av A. De tiloversblevne dele av den sassanidiske
A. er følgende: 1. Yasna («offer»), som bestaar av teksten
til det store Haomaoffer samt de hymner som bruktes
dertil. Av disse er især Gâthâ’erne («sangene»)
vigtige; de er skrevet i den ældste iranske sprogform vi
kjender, og flere av dem indeholder tanker som gaar
umiddelbart tilbake til Zarathustra og hans kreds. 2.
Vispered, som bestaar av en række bønneformler; 3.
Yashtsamlingen er en række hymner som rettes til guder og
genier aaret rundt, hver gud har sine hymner. De er
sterkt episke og tydelig præget av den achaimenidiske
riddertid. Til Yashterne slutter sig en række
lægmandsbønner som samles under navnet 4. Khorda-A. («den
korte A.»). Den sidste del heter 5. Vendidad («git mot
djævlene»), og er fuldstændig bevaret. Den indeholder
foruten den persiske sakrallov og moralske forskrifter
tillike en geografisk beskrivelse av Persien, en
skabelsesberetning og en lære om urtidens hændelser. [Litt.;:
E. Lehmann, «Zarathustra, en bog om persernes gamle
tro», 2 bd. Kbh. 1899—1900.)]
Avesta, Sverige, kjøpstad i Dalarne, ved Dalelven,
som her danner to fosser; 5 000 indb. Betydelig
jernverk. I det 17 og 18 aarh. stort kobberverk, hvortil
malmen fra Falun førtes for at renses. Al svensk
kobbermynt prægedes der i tidsrummet 1647—1831. 1869
blev kobberverket nedlagt.
Aveyron [aværôõ′], Frankrike. 1t. Bielv til Tarn,
250 km. lang.—2. Depart i Sydfrankrike, vest for
Cevennerne, 8 770 km.² med 8369 448 indb. (1911), 42 pr. km.²
Det er et bergfuldt land, hvis høieste fjeld, Montagnes
d’Aubrac, naar 1471 m. Skraaningen av dette fjeld
danner vældige græssletter. Andre steder finder man store
høisletter, hvor fjeldet dannes av kalk. Disse plataaer,
som franskmændene kalder Causses, er øde og
ufrugtbare; elvene Lot og Tarn har gravet sig dype daler
gjennem dem. I A. holdes en mængde kvæg, især sauer;
fra byen Roquefort faaes den kjendte ost av samme navn.
Desuten kul, jern og andre metaller; industrien er
derfor voksende.
Avfaldsdynger (kjøkkenmøddinger, skaldynger)
kaldes de store ophopninger av maaltidslevninger (som
muslingskaller og dyreknokler) ved det primitive
stenaldersfolks bopladser, oftest liggende nær stranden.
Indleiret i dyngen findes undertiden ildsteder, gruer av
sammenlagte stener, med brudstykker av kokekar av
brændt ler, og talrike redskaper av sten, ben og horn,
bortkastede eller tapte saker. A. vidner om et meget
primitivt kulturtrin fra en tid da mennesket levet av
jagt og fiskeri og kun hadde et eneste husdyr, hunden.
De danske a. blev opdaget og undersøkt ved midten av
19 aarh.; senere er i andre lande gjort ganske tilsvarende
fund, og ogsaa i Norge er der flere steder paa kysten
(Viste paa Jæderen, Stenkjær) lignende a. Foruten om
kulturforholdene i ældre stenalder gir a. oplysning om
datidens dyreliv; dette viser sig noget forskjellig fra
nutidens, idet en høiere gjennemsnitstemperatur bevirket
et rikere dyreliv dengang. [Litt.: Sophus Müller o. Tfl.,
«Avfaldsdynger fra stenalderen i Danmark» (Kbh. 1900).]
Avfaldsproces, se Martinprocessen.
Avfaldsstoffer er av forskjellig slags. 1. A. fra
hushold, kjøkken, vaskerum, ekskrementer fra mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
