Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
længde og art samtidig med boten, inden et maksimum
av 3 maaneder.
Avsopning (beisning) er den proces saafrøet
underkastes for derved at dræpe sopsporer, særlig av brand
(ustilaginaceæ), som maatte findes paa det. A. foregaar
ved at nedsænke eller oversprøite og blande frøt med
svake opløsninger av kemikalier som blaasten,
svovelkalium (cerespulver), eller meget sikkert ved dypning i
varmt vand (52—56 9).
Avstamningslæren, se Descendensteorien.
Avstand mellem to punkter er længden av det rette
linjestykke som forbinder punkterne; har disse de
retvinklede koordinater (xı, y1) og (x2, y2), blir deres avstand
d E + (yiw—yə.
ter skal ha a. nul fra hinanden, utkræves altsaa
betin-Forat to forskjellige
punkgelsen (y1—y2);: (xi—x2)—t n ə: punkternes
forbindelseslinje skal gaa gjennem et av planets uendelig fjerne
imaginære cirkelpunkter. Da begge planets uendelig
fjerne imaginære cirkelpunkter ligger paa alle planets
cirkler, vil a. fra et fast punkt til et variabelt punkt
som konvergerer mot et av nævnte cirkelpunkter, kunne
anta en hvilkensomhelst grænseværdi, alt efter den
maate hvorpaa grænseovergangen sker. — A. fra et punkt
til en ret linje (eller et plan) er længden av det rette
linjestykke som forbinder punktet med dets retvinklede
projektion paa linjen (eller planet). — Den korteste a.
mellem to rette linjer som ikke ligger i samme plan, er
a. mellem et saadant punkt A paa den ene linje og et
punkt B paa den anden linje, at forbindelseslinjen AB
staar vinkelret paa begge de to givne linjer. — Paa en
Avsopning—Avsætning
kuleflate er to punkters sfæriske a. lik den korteste av |
de to storcirkelbuer som forbinder punkterne.
Avstandsbestemmelse har til hensigt at bestemme
avstanden fra en skytende avdeling til maalet med saa
stor nøiagtighet at god ildvirkning kan opnaaes. A. sker
ved avstandsbedømmelse eller ved maaling.
Avstandsbedømmelse er vurdering av avstanden efter
øiemaal. Dette er en rask, men usikker maate at
bestemme avstanden paa. Den kræver megen øvelse. Der
begaaes i almindelighet en feilbedømmelse paa 15—20 pct.
eller mere av den virkelige avstand. Jfr.
Avstandsmaalere.
Avstandsmaalere (distansemaalere, fr. télémétre),
instrumenter som tjener til at angi længden av sigtelinjen
eller dens projektion) til et sigtepunkt; avstanden kan
enten avlæses direkte eller findes indirekte ved hjælp
av avlæsningerne paa instrumentet. Ved landmaaling
anvendes mest instrumenter som beror paa
bestemmelsen av en side i et triangel, hvis grundlinje (basis) og
to hosliggende vinkler er bekjendt. Denne grundlinje
kan enten være en inddelt maalestang som opstilles ved
sigtepunktet, eller en stang paa selve instrumentet
(basislinjal). Indsigtningen sker ved kikkert. I den nyeste
tid er der fra de store optiske firmaer, f. eks. Zeiss i
Jena, Goertz i Berlin og Barr and Stroud i Glasgow,
utgaat stereoskopiske a. (med horisontal grundlinje). Av
norske konstruktioner av a. er oberst Georg Stangs
med vertikal grundlinje) den der i længere tid har været
anvendt i vort fæstningsartilleri. En betydelig
forbedring av den franske Déport’s a. er opfundet av den
norske oberstløitnant Fridtjov Andersen i hans
refractroorograf.
Avstemning, votering, er den handling ved hvilken
en forsamling, som regel efter forutgaaende forhandling
eller adgang til forhandling, tilkjendegir sin virkelige og
endelige mening. A. er en viljestilkjendegivelse i
beslutnings form angaaende det formaal som er forsamlingen
forelagt, og hvorover den har raadighet. For at
erkjendes beslutningsdygtig er det undertiden ved positiv for-
598
skrift fastsat at et bestemt antal medlemmer
(forsamlingens qvorum) skal være tilstede ved eller delta i a.,
f. eks. i Stortinget og dets avdelinger to tredjedele av
medlemmerne (grl. § 73). Kun sjelden utkræves
enstemmighet forat en forsamlings beslutning skal bli gyldig.
Som regel er simpelt (absolut) flertal tilstrækkelig
hertil. I Stortinget utgjør 62 av de 123 medlemmer
absolut flertal. Undertiden kræves dog kvalificert
flertal, d. e. et saadant hvor stemmernes antal er større
end halvdelen; for enkelte stortingsbeslutninger utkræves
saaledes to tredjedele av stemmerne (grl. § 76). Eller
flertallet kan være relativt, hvor en mening opnaar
flere stemmer end nogen av de øvrige i a. repræsentenıte.
Hvor to meninger opnaar like mange stemmer, vil
formandens stemme ofte være avgjorende for a.s resultat;
at saa skal være tilfældet, maa dog uttrykkelig være
forut fastsat. A.s ydre form kan være meget forskjellig.
Den kan foregaa ved tilrop (akklamation),
haandsoprækning, ved at deltagerne blir sittende eller reiser sig, ved
at forsamlingen deler sig (f. eks. ofte i det engelske
parlament, hvor denne a. benævnes division, eller i
den tyske riksdag, hvor den kaldes Hammelsprung),
ved avgivelse av stemmesedler eller av sorte eller hvite
kuler (ballotering), ved navneoprop eller mekaniske
a.s-apparater. Denne sidste fremgangsmaate trænger
stedse mere og mere ind i parlamentariske forsamlinger
og finder navnlig anvendelse ved hemmelig a., eller hvor
det er av betydning meget hurtig at erfare a.s resultat.
De mekaniske eller automatiske a.s-apparater er nemlig
gjerne saaledes konstruert at man straks kan avlæse a.s
utfald paa en dertil indrettet tavle. Den offentlige a.,
hvor enhver deltagers standpunkt let kan kontrolleres,
er imidlertid i de fleste forhold det mest anvendte
system, idet ansvarsfølelsen der langt kraftigere vil gjøre
sig gjældende som medbestemmende moment. Kun
undtagelsesvis er det, f. eks. ved Riksretten, bestemt at a.
skal være hemmelig. Av stor betydning ved a. er det,
at det eller de sporsmaal som forelægges forsamlingen
til avgjørelse, fremstilles til besvarelse paa den rette
maate og i den rette orden. Dette er en av en
forsamlingsleders vigtigste opgaver.
Avstrøk, en skumdannelse under
avdrivningsprocessen, navnlig i begyndelsen. Avstrøket indeholder
svovelbly og metaloksyder, men sammensætningen forandres
under processens gang. Paa et visst tidspunkt
indeholdes der særlig antimon, som opsamles og benyttes til
tilvirkning av «haardt bly».
Avstøpning, en gjengivelse av plastiske arbeider ved
hjælp av et stof som ved anvendelsen er flytende og
derefter størkner. Avstøpningens øiemed er enten en
mangfoldiggjørelse av originalen eller tilveiebringelse av
en enkelt kopi av et varigere materiale end originalens.
Billedhuggerarbeider modelleres i regelen først i ler,
derefter dannes en gipsform utenom leret. Formen avtages
i stykker og sættes sammen igjen, saa at der i den kan
tages en gipsavstøpning. Bronseavstøpninger ønskes i
regelen hule, og formen bcestaar av et ytre skal og en
indre kjerne, begge av ler, som brændes inden formen
benyttes. Kjernen holdes paa plads i formens indre ved
et system av jernstænger, armaturen. [Litt.: H. Lüer,
«Technik der Bronzeplastik».]
Avsvovling av jernmalm foretages ved røstning, mens
den under jernfremstilling og ved jernets omdannelse
til staal under færskningen foregaar ved kalktilførsel
under dannelse av svovelkalcium, som optages av slaggen.
A. av kautschuk er d. s. s. devulkanisering.
Avsætning, tvungen sikkerhetsstillelse til bedste for
en fordringshaver for at sikre ham dækning, ifald han
faar endelig dom i sin favør. A. har væsentlig betydning
ved appel av domme, kjendelser eller forlik, som lyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
