Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
paa betaling av penger. Forrykkelse av avsat gods
straffes efter straffel.s § 343. Efter den nye civilproceslov, som
træder i kraft 1 jan. 1923, er hovedregelen at en dom
ikke kan forlanges fuldbyrdet, før den er blit retskraftig.
Loven hjemler imidlertid saksøkeren adgang til, naar
dommen lyder paa betaling av penger, at kræve a.,
forsaavidt saksøkte ikke stiller sikkerhet. A. hjemler ikke
adgang til tvangssalg, men foregaar ellers paa samme
maate og har samme retsvirkning som utlæg.
Avsættelse, se Avsked.
Avsøke brukes i militærsproget i forbindelsen «avsøke
terrænget», «avsøke en skog, en slugt» e. l. for at komme til
kundskap om hvorvidt fiendtlige avdelinger eller
patruljer opholder sig der. Avsøkningen foretages i
almindelighet med patruljer eller smaa avdelinger.
Avtakle, borttagning av et skibs seil og løpende
takkelage. Ved a. i videre forstand tages ogsaa bort rær,
stænger, vanter og stag.
Avtale. Efter norsk ret er som regel den blotte
mundtlige a. nok til at begrunde rettigheter og
forpligtelser. Kun undtagelsesvis er der foreskrevet bestemte
former for retshandler (f. eks. ved testamenter). I visse
tilfælde er iagttagelsen av bestemte former nødvendig
for at skaffe a. retsbeskyttelse overfor tredjemand
(f. eks. tinglysning) eller for at bevirke anvendelsen av
visse bestemte regler (f. eks, veksler, checks). I andre
tilfælde medfører undlatelse av visse former at a.
faar et av loven bestemt indhold (f. eks. i
husmandsforhold). FEn a. er ikke gyldig, naar den strider
mot lov cæller ærbarhet, f. eks. a. om at forøve
strafbare eller usedelige handlinger eller a. som
indeholder disposition over uavhændelige retsgoder (liv,
legeme, helbred, frihet eller ære). Herunder gaar ogsaa
a., hvorved en person helt fraskriver sig adgangen
til at raade over sine egne anliggender eller faktisk
avskjærer sig adgangen til alt erhverv eller indgaar
personlige tjeneste-a. paa livstid. Paa formuesrettens
omraade har forøvrig lov av 31 mai 1918 git detaljerte
regler om avslutning av a. og om ugyldige
viljeserklæringer. Dens regler om avslutning av a.
(tilbud og akcept) kommer bare til anvendelse, hvis ikke
andet følger av retshandelen eller av handelsbruk eller
anden sedvane, men disse lovens bestemmelser er paa
faa undtagelser nær nærmest en kodifikation av tidligere
gjældende ret. I kapitlet om ugyldige viljeserklæringer
har loven flere nye retsregler, saaledes bl. a. om hvad
der skal gjælde ved a. om av konkurransehensyn ikke
at ta plads i eller drive forretning av en viss art.
Endvidere om ugyldighet ved feilskrift eller forvanskning
ved feiltelegrafering.
Avtinning er tilbakevinding av tin fra avfald av
fortinnet jernblik (f. eks. i blikæskefabrikker) og
utføres ved at avfaldet opvarmes saa tinnet smelter og
rinder fra.
Avtryk, en ved presning frembragt gjengivelse av en
tekst eller billedlig fremstilling. Originalen (typesats,
kliché, radert plate etc.) indgnides med sværte og
presses derefter mot papiret. Ang. fingeravtryk, se
Daktyloskopi.
Avtrækker, en del av laasmekanismen ved
haandskytevaaben og maskinskyts. Ved a. bevirkes avfyringen
av skytset. Avtrækkersnor, en snor, der hakes i
avtrækkeren eller i et fængrør, naar avfyringen av
skytset av sikkerhetshensyn maa foretages i nogen avstand
fra kanonen.
Avvergelsespligt. Straffeloven paalægger i visse
tilfælde under trusel med straf som pligt at søke
avverget gjennem betimelig anmeldelse for vedk. myndighet
en forbrydelse, hvorom en person paa en tid, da
forbrydelsen eller dens folger endnu kunde forebygges, har
Avsættelse—Avvænning
600
erholdt paalidelig kundskap at den er igjære eller er
forøvet. Dog er saadan person straffri, saafremt
avvergelsen ikke kunde ske uten at utsætte ham selv, nogen
av hans nærmeste eller nogen uskyldig for tiltale eller
fare for liv, helbred eller velfærd. Hvilke slags
forbrydelser det her gjælder, er opregnet i straffelovens § 139.
Likeledes truer straffelovens § 241 med straf av fængsel
den mand som, vitende om at nogen av ham utenfor
egteskap besvangret kvinde tilsigter nogen forbrydelse,
rettet mot fostrets eller barnets liv, undlater at foreta
skridt til at avverge denne forbrydelse. Straffelovens §
172 foreskriver endvidere straf for den som, skjønt
det kunde ske uten at utsætte ham selv, nogen av hans
nærmeste eller nogen uskyldig for tiltale eller fare for
liv eller helbred eller velfærd eller for tap av den
borgerlige agtelse, undlater at oplyse omstændigheter som
godtgjør at en for en forbrydelse tiltalt eller dømt er uskyldig.
Avvikelse. 1. (Mek.) Naar et legeme falder til jorden
fra en høide, vil det ikke træffe jorden i et punkt som
ligger ret under utgangspunktet, men litt i øst derfor.
Grunden dertil er jordens akseomdreining. Før legemcet
begyndte at falde, hadde det nemlig en større hastighet
fra vest mot øst end jordoverflaten ret under legemet,
fordi det befandt sig længere fra jordens
omdreiningsakse. Under faldet beholder det denne større hastighet
og vil saaledes faa en a. til øst. Denne er størst
ved ækvator og avtar med voksende bredde. Ved
polerne er den nul. A. er paavist ved forsøk og
maalt; den gir et bevis for jordens akseomdreining. —
2. Optik: sfærisk og kromatisk a. el. aberration.
Lysstraaler som gaar gjennem en linse, avbøies desto
sterkere jo længere fra midten de træffer linsen.
Forskjellen mellem brændvidderne for straaler som træffer
linsen ved randen og ved midten, kaldes sfærisk a.
Den kan formindskes ved at avblende randstraalerne.
Kromatisk a. er forskjellen mellem brændvidderne
for rødt og fiolet lys. Den gjør linsebilledet farvet i
kanterne og ophæves i den akromatiske linse ved at
kombinere to linser av glas med forskjellig lyssprednings-
(dispersions-)evne. — 3. (Art.) Ved skytning
projektilernes a. fra middeltræffepunktet i høide-, side- og
længderetningen; den hitrører fra variationer i
krudtladningen, i projektilerne, vibrationer i skytset, forandringer
i luftens tæthet, vindretningen o. s. v.
Avvikling, se Likvidation.
Avvirkning, hugst. Ved skogens planmæssige hugst
skilles mellem for-a. og hoved-a. For-a. føres i den
opvoksende skog. Den har dels til hensigt at skaffe et
forhaandsutbytte av skogen uten at formindske det
endelige hugstutbytte, dels at øke tilveksten og sørge for at
produktionen til stadighet kun omfatter sunde,
velformede trær. Der skilles mellem rydnings-, tyndings-,
lysnings-, rensknings- og forberedelseshugst. Hoved-a.
omfatter alene den hugstmodne, utvoksede skog. Dens
øiemed er som regel tillike at fremkalde skogens
selvforyngelse. Efter forholdene utføres den snart som
gruppe- eller blædningshugst, snart som frøtræstillings-
eller teigesnauhugst.
Avvisning av en retssak finder sted naar domstolen
ikke avgjør sakens realitet, men viser den fra sig, f. eks.
fordi den ikke ligger indenfor domstolens saglige eller
stedlige virkekreds, eller formalia forøvrig ikke er i
orden. Som regel tilkjendes den indstevnte
saksomkostninger, der her kaldes kost og tæring.
Avvænning, overgangen i det spæde barns ernæring
fra die el. flaske til anden kost. A. fra brystet skal om
mulig foregaa langsomt, med stor forsigtighet og under
normale forhold ikke før i 9—10de maaned; a. fra flaske
sker paa samme tidspunkt, mea foregaar helst hurtig-
(Jfr. Barnepleie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
