Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
dert en bestemt tid ved universitetet og ha underkastet
sig forskjellige prøver. Efter et bestemt antal aar har
en B. A. ret til uten yderligere prøve at bli M. A.
(Master ofarts), s. d.
Bååth, Albert Ulrik (1853—1912), sv. digter,
docent i oldnordisk litteratur ved Göteborgs høiskole og
intendant ved Göteborgs museum, vakte opmerksomhet
med sine første «Dikter» (1879), hvis eiendommelige,
knappe stil var paavirket av den norrøne digtning, paa
samme tid som han forstaar at avvinde hverdagslivet
poetisk interesse og viser stor medfølelse med
samfundets stedbarn. Foruten flere digtsamlinger (deribl. «Vid
allfarväg», 1884, «Svenska toner», 1893) og større episke
digte har han ogsaa utgit en række oversættelser av
islandske ættesagaer (Egils, Niaals m. fl.) og norrøn poesi.
Bååth-Holmberg, Cecilia (1857—), sv. forfatterinde,
søster til ovenn., g. m. Theodor Holmberg, med hvem
hun grundet og ledet Tärna folkehøiskole for kvinder
1881—1912). Hun har skrevet en række bøker, især av
litterært og historisk indhold, bl. a. «Bj. Björnson» (1885),
Garibaldi» (1892), «Gordon» (1894), «Schiller» (1905),
«Karl XV» (1891), foruten noveller, romaner, oplysende
skrifter og oversættelser.
Baad, se Abraham Bodersøn.
Baad, n. adelsslegt, se Baat.
Baade, Kknut Andreassen (1808—79), n. maler,
var Dahls elev, men blev under indflydelse av
romantikken en produktiv skildrer av maaneskin og
natstemninger, som gjorde ham populær og gav ham en stilling
inden kong Ludvigs kunstnerkreds i München. Hans
kunst eier koloristiske fortrin, men kan ikke frakjendes
flygtighet; den behandler, som læreren bemerket, «et
landskap i almindelighet (To billeder i Kunstmuseet
i Kristiania.)
Baae, grunde hvor sjøen bryter. Ordet er oldn. boði,
som egentlig betyder «bebuder, forkynder», idet vandets
bryten røber grunden eller det skjulte skjær. Brukes
tildels ogsaa om dype grunder,
Op til 20 fot. (Jfr. Brot, Flu.)
Båhus, se Bohus.
Baake (tiidels baakn
er et merke (av træ eller
sten) som sættes op paa et
skjær for at gjøre det
lettere kjendelig. Ordet er laant
fra frisisk bâken og er iden- FfcsH
tisk med eng. beacon, sjø- ——C
merke. Samme ord er ogsaa
baun, s. d.
Baal [ba-al], vestsemitisk gudenavn (babyl. Bel).
Oprindelig er det et appellativ og betyder s«herre» (fem.
Baalat (jfr. Astarte), egentl. «herskerinden», plur.
baalim). De forskjellige fjelde, kilder, byer o. s. v. hadde
sine særegne guder (meget ofte frugtbarhetsguder), som
betragtedes som vedkommende lokalitets «herre» (baal).
De særmerkedes gjennem forskjellige tilføielser til det
fælles appellativ, f. eks. den fønikiske B.-Lebanon og den
moabitiske B.-Peor (kaldt saaledes efter de fjelde,
hvorpaa de holdt til), B.-zebub, muligens «flue-herren» (hos
filisterne i Ekron), B.-berit, «forbunds-herren» (i Sikem).
Den kanaanæiske B.-kultus har ikke været uten
indflydelse paa dyrkelsen av israeliternes Jahve som engang
betragtedes og betegnedes som Israels B. (d. e. «herre»).
Baalbek (d. e. «Baal’s by», av grækerne kaldt
Heliopolis, d. e. solens by), laa ved foten av Antilibanon.
Under keiser Augustus blev den rom. koloni og
smykkedes senere, sandsynligvis av Antoninus Pius og
Septimius Severus, med 2 pragtfulde templer; av det enes
54 korinthiske søiler staar fremdeles 6; av det andets 46
staar 16 samt delvis den i korinth. stil utførte portal.
Baaker.
Bååth—Baanddannelse
608
Baalbeks ruiner.
Det største tempel blev under Theodosius omgjort til en
kirke, og senere, sammen med det mindre, til en
fæstning. Efter arabernes indtagelse av byen forfaldt
tempelbygningerne og efterhaanden ogsaa byen selv; ikke
mindst bidrog hertil et voldsomt jordskjælv (1759). B.
er nu en liten landsby (2 000 indb.) tilhørende det tyrk.
vilajet Syrien.
Baand. 1. (Anatom.). B. el. ligamenter, streng- el.
plateformede bindevævsdannelser som hos hvirveldyrene
forbinder knoklerne med hverandre. Bestaar som regel
av fast fibrillært bindevæv (s. d.), sjeldnere av elastisk
væv. De fleste baand findes i mere eller mindre
inderlig tilslutning til leddene (s. d.), endog som dele av
ledkapselen. — 23. (Arkitekt.). I bygningskunsten betegnes
ved b. et smalt og litet fremspringende led. Det kan
være forsynt med enkle profiler eller med et fortløpende
ornament. Kan ogsaa betegne enkelte led i
tømmerkonstruktioner. — 3. (Sjøvæsen). Sedvanlig uttalt band,
brukes i almindelighet om spant især i baater (de krumme
tvertrær som holder baatbordene sammen). — 4. B. av
tekstilstoffer fremstilles ved vævning el. fletning. B.-
vævstoler utfører samtidig vævningen av optil 40 b.
Hvert baand har sin skyttel, som ofte føres paa en buet
bane, forat vævstolen skal kunne bli smalere. Til
mønstrede b. brukes ogsaa Jacquard-mekanismen.
Flettede b. fremstilles i flettemaskiner. Der fremstilles
forskjellige slags b., av silke, bomuld og uld. Silke- og
atlas-b. arbeides især i Paris, Basel, Crefeld, Wien,
lerrets- og uld-b. i Elberfeldt-Barmen og i Østerrike. I
etnografien er b.-vævning kjendt i primitiv teknik og
med primitive mønstre. Den forekommer ogsaa i vor
bondekunst, især fra Telemarken, i geometriske mønstre
lik vore primitive aaklædemønstre. (Jfr. Baandgrind.)
Baanddannelse (fasciation), en ikke sjelden
forekommende misdannelse hos baade vildtvoksende og
dyrkede planter, hvorved de i normal tilstand cylindriske
stængler eller grener blir flattrykte og bredt baandformede.
Kan dels skyldes en sammenvoksning av flere skud fra
tæt sidestillede knopper og dels en forandring av
vegetationspunktet i spidsen av en enkelt gren. Blandt trær
findes b. især hos gran, ask og or, hvor slike grener
ofte ved eiendommelige bøininger faar et
krumstavlignende utseende. Hos flere dyrkede planter kan b. gjøre
skade ved at hindre blomstring og frøsætning eller, som
hos asparges, ved at gjøre skuddene ubrukelige. I
enkelte tilfælde kan b. bli saa konstant at den nedarves
gjennem frøet, f. eks. hos «hanekam» (celosia cristata), der
netop av den grund er yndet som prydplante. — En anden
slags b., opstaat ved ydre tryk, finder man hos røtter eller
rotstokker, som vokser indeklemt i fjeldsprækker o. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
