Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Azorerne (Ilhas dos Açores) - Azotobacter - Azteker - Azuay - Azur - Azurit - Azymiter - B - Ba (kemi) - B. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
av 9 egte oceaniske øer som stiger steilt op av det
midtre Atlanterhav fra et undersjøisk plataa (begrænset
av 1 000 m.-linjen) paa Dolphinryggen, ca. 1 500 km. vest
for Portugal (den nordvestligste ø, Corvo, ligger omtr. midt
mellem Portugal og New Foundland), omtr. paa
Lissabons bredde (37°—39° 45′ n. br.). Areal 2393 km.²
med 242 600 indb. (101 pr. km.²). A. er ordnet i 3
grupper: 1. Corvo og Flores. 2. Terceira, São Jorge,
Fayal, Pico (som naar høiest, 2 320 m.), Graciosa. 3. São
Miguel (den største, 777 km.²), Santa Maria og Formiges.
Øerne, som har vakre berglandskaper, er tildels siden
tertiærtiden dannet av vulkanske masser, derom vidner
de mange kratere og de eiendommelige, av sjøer opfyldte
kraterkjeler (caldeiras). Den vulkanske virksomhet
finder endnu sted paa den midtre og østlige øgruppe og
har bl. a. git sig utslag i undersjøiske utbrud, hvorved
gjentagne ganger smaaøer for en tid er hævet op. A.
har et utpræget oceanisk klima, men med hyppig og
sterk vind. Det milde og fugtige klima begunstiger i høi
grad dyrkning av vin og sydfrugter, særlig appelsiner
og ananas for det engelske marked. Den dygtige og
strævsomme befolkning er væsentlig av port. herkomst,
dog sterkt opblandet. Hovedstad er Angra paa Terceira
med ca. 10 000 indb.; men den største by og paa grund
av sin sterke molo mest besøkte havn er Ponta Delgada
paa São Miguel med 18 000 indb. A. kjendtes
rimeligvis av karthagerne (puniske mynter er fundet paa Corvo)
og av araberne. Gjenopdagedes i 14 aarh. av italienere
og 1431 av portugiserne, som eier øerne og styrer dem
som en prov. av Portugal, ikke som koloni.
Azotoba′cter, en bakterieslegt, hvis arter optræder
almindelig i dyrket jord. I 1901 fandt hollænderen
Beyerinck at a. formaar at assimilere det fri
atmosfæriske kvælstof. A. kræver til sin utvikling rikelig
surstoftilgang, nøitral eller helst alkalisk reaktion,
rikelig næring med fosfater og organiske kulstofforbindelser
(mannit, sukkerarter eller andre kulhydrater), og en
temperatur som ikke maa være under 5² og ikke over
35° C., men helst ligge ved 25°—28° C. Man faar dem
let i raakultur ved at opslemme litt kulturjord i en
opløsning av 2 pct. mannit og 0.02 pct. kaliumfosfat
(K2aHPO4) i almindelig vandledningsvand. Efter nogen tids
henstand ved ca. 27° C. i mørke vil der ha dannet sig en
hinde paa væskens overflate som væsentlig bestaar av a.
A.s avhængighet av jordbundens alkaliske reaktion er av
den danske jordbundsforsker Harald R.
Christen-Azotobacter—B. A.
606
sen benyttet til en reaktion paa jordens trang til kalk.
I dette øiemed overheldes ca. 5 g. jord med 50 cm.² av
den ovennævnte næringsvæske, hvori man utsaar litt av
en raakultur av a. Naar der efter nogen dages henstand
i mørke ved ca. 27° C. har dannet sig en hinde over
hele væskeoverflaten, tyder det paa tilstedeværelsen av
tilstrækkelig kalk i jorden. Et negativt resultat av denne
prøve er derimot ikke altid bevis paa kalkmangel, men
kan ogsaa, f. eks. ved prøver av vandsyk jord, ligge i at
de i saadan jord levende infusionsdyr med stort begjær
fortærer a.-bakterierne.
Aztēker, den sidste nahuastamme som indvandret
til Anahuak i Mexico, efter sagnet fra landet Aztlan.
Ved begyndelsen av 14 aarh. grundet de byen
Tenochtitlan paa en holme i Tezcucosjøen, men var endnu en
tid lang tributpligtige til en nærboende stamme. Krigerske
og fortrinlig organiserte avkastet de i 15 aarh. det
fremmede aak, beseiret sine tidligere herrer og sluttet
det bekjendte forbund med Tezcuco og Tlacopan. A.
beholdt førerskapet i forbundet. I løpet av kort tid
underkastet de sig store dele av det sydlige og østlige
Mexico, indtil deres herredømme piudselig blev
omstyrtet av Cortez 1521. De besad cn omfattende
tradition, som delvis fastholdtes ved hjælp av konventionelle
billeder og hieroglyfiske skrifttegn i «codices», av hvilke
et antal er bevaret i europæiske biblioteker og danner
et vigtig grundlag for kjendskapet til Mexicos gamle
kultur. A. utgiør endnu i. enkelte strøk 1 Mexico et
fremtrædende folkeelement og har i avsidsliggende egne
holdt fast ved mange av sine gamle skikke og sedvaner,
saavelsom ved sit sprog, nahuatl. (Sml. art.
Mexikanske fornlevninger.). ,
Azuay, Sydamerika, prov. i Sydecuador, 29 288 km.²
med 132 400 indb. (1903). Hovedstad Cuenca. Omfatter
en høislette mellem Cordilleras og er rik paa sølv, bly,
jern, kul, asfalt. Faa lavlandet i øst dyrkes hvete,
sukker, bomuld. Stor kvægavl. Uld- og bomuldsindustri.
Indsamling av china bark,
Azur (nylat. av persisk låzuward), lasursten el.
kobberlasur, ogsaa ultramarin og almindelig mørkeblaat
koboltglas.. Azurblaa, hin.melblaa.
Azuri′t, se Kobberlasur.
gav latinerne, fordi de brukte usyret brød ved nadveren.
Til gjengjæld kaldte latinerne grækerne prozymiter, fordi
de brukte syret brød.
B.
B, det 2det bokstav i alfabetet (i den ældre runerække
det 18de, i den yngre det 13de tegn), er en læbelyd (s. d.).
— B var tidligere (og er fremdeles i England og
Frankrike) den anden tone i grundskalaen fra A, tilsvarende
vort H, og betegnedes med B quadratum (f) til
adskillelse fra det en halv tone lavere liggende B
rotundum (P). Disse tegn er nu fortegn, og B betegner nu
den med et halvt trin sænkede tone H. I England og
Frankrike skjelner man mellem B major og b minor.—
Som fork. betyder B. basso, c. B. col basso, CB.
contrabasso, B. c. basso continuo. — Paa
mynter betegner B landets andet myntsted (f. eks. Hannover,
Rouen). Som fork. betyder b. beatus, salig. I kemien
er B tegn for Bor (s. d.).
Ba, kem. tegn for Baryum.
B. A. [bī ei], eng. forkortelse for Bachelor of arts,
den laveste akademiske grad i England (se A. B. og
Baccalaureus). For at opnaa den maa man ha stu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
