Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Baat - Baatbenet - Baatbrok - Baatkrabber - Baatshake - Baatsmand - Baatstø el. baatlænding - Bab - Baba - Bábar (Babber) - Babbitts metal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
Peder Norden Sølling, som da opholdt sig her, indla sig
stor fortjeneste ved sit arbeide for at forbedre vore
lodsers og fiskeres kaar. Det lykkedes ham, trods megen
motstand, bl. a. at faa indført bruken av dæksbaater, og
disse kom fra den tid mere og mere til at fortrænge de
aapne og derfor som seilbaater paa aapen sjø utrygge
gamle baater. Denne reform, som har øvet en stor og
gavnlig indflydelse paa utviklingen, er nu forlængst
gjennemført blandt sjøgaaende lods- og fiskerbaater. —
Indtil henimot slutningen av forrige aarhundrede kunde
den her omhandlede kyststrækning deles i to dele. I
hver av disse hadde utviklingen av den Søllingske
dæksbaat tat en noget forskjellig retning. Paa strækningen
Nesset—Risør bibeholdtes den tilvante store bredde og
de fyldige former (sandviks- og barmenbaaten),
mens man omkring indløpet til Kristianiafjorden, hvor
konkurransen var skarpest saavel blandt lodser som de
talrike makrelfiskere, la mere vegt paa god seilas. —
Her utviklet sig da den baattype som i lange tider har
været kjendt under navnet hvalerbaaten. Denne
var paa den tid 9.5 à 11 m. lang over dæk,
klinkbygget og rigget med spriseil, fok og klyver. Men i de
sidste aartier har ogsaa paa Kattegatkysten rrbn ne
undergaat en rask utvikling. Den tiltagende skibsfart
og skarpe kappestrid blandt lodserne har medført et
stigende krav paa kraftigere baater, bedre seilevne og
større sjødygtighet. En tidsmæssig lodsskøite, som
nærmest er en forbedret utgave av hvalerbaaten og har
bibeholdt til en viss grad dennes ydre præg, er ca. 12.5 m.
lang, kravelbygget, har skøiterig og ofte en del av sin
ballast indfældt i kjølen. Disse moderniserte
hvalerbaater vinder efterhaanden indpas ogsaa utenfor deres
egentlige hjem og truer med i lodsbedriften at avløse
de mere fuldbyggede typer vestenfor. Ogsaa de mindre
hvalerbaater, som utgjør hovedbestanddelen av vor store
fiskerflaate, har nu forlatt spririggen og gaat over til
den mere hændige skøiterig (med gaffelseil og almindelig
med bom). — Som nærmest i slegt med den moderne
lodsskøite fortjener at nævnes de av «Norsk Selskap til
Skibbrudnes Redning« byggede redningsskøiter. disse
kraftige fartøier, hvis opgave det er at komme sjømænd
og fiskere tilhjælp i havsnød, er særlig lagt vegt paa
evnen til at holde sjøen i alslags veir, paa
lethaandterlighet og paa manøvredygtighet i krapt farvand og med
liten besætning. De er fordelt paa den lange kystlinje
fra den svenske til den russiske grænse, og det tør
antages, at deres nærværelse i de nordlige farvande har
fremskyndet den ovenfor omtalte overgang ved de store
fiskerier til tryggere baatformer ved at vise den tidligere
lovpriste nordlandsbaats underlegenhet, hvor det
gjælder en kamp mot elementerne. De første
redningsskøiter blev konstruert og bygget av Colin Archer.
Foruten de egentlige seilbaater findes paa sydkysten en stor
mængde skjegter (snekker, kogger). Disse er i
regelen 6—7 m. lange, aapne, men med 4«skvetganger» langs
siderne. Skjegten er en kombinert ro- og seilbaat (med
spriseil) og egner sig især for fiskeri i skjærgaarden. Dog
ser man den ofte med sine bakker (liner) i aapen sjø. I
kyndige hænder er den for sin størrelse en ypperlig
seiler og en god sjøbaat. — Efterat bensin- og
petroleumsmotoren har naadd et utviklingstrin som gjør den
let at skjøtte og fuldt brukbar for enhver uten særlig
maskinkyndighet, har dette forholdsvis billige og
praktiske fremdriftsmiddel faat en forbausende stor
anvendelse, her som andetsteds, i baater av alle aldre, typer
og størrelser. Man finder nu motoren installert i en
flerhet av vore bruksbaater, fra fiskerens lille snekke til
den svære lastedrager. At denne overgang fra seil til
en mekanisk drivkraft allerede har hat og i fremtiden
end mere vil faa en væsentlig indflydelse paa baattyperne,
Baatbenet—Babbitts metal
616
ligger i sakens natur. I hvilken speciel retning denne
indflydelse vil gaa hos os, er det endnu for tidlig at
bedømme, men maa være forbeholdt fremtiden at
paavise. Fra Jæderen og nordover har man følgende
baattyper: 1. Hardangertypen. Mindre baater
(færinger) er av ældre type, mens større aapne baater
(garnbaater, notbaater) har antat meget av listerty pens
karakter. Brukes fra Egersund til Fedje, men vinder
stadig i bruk hele kysten nordover. Nær
hardangerbaaten staar osebaaten og lysefjordbaaten, en lettere
og mere gratiøs baattype. — 2. Nordfjordtypen. Mindre
baater (færinger, seksringer) benyttes fra Fedje til
Vanelvfjord, mens større baater av denne type helt er
ombyttet med lister- og hardangertypen. — 3.
Søndmørstypen (fra Stad til Ona). Mindre baater (færinger og
seksringer) er en del forandret. Større aapne baater av
ældre type blev helt avlagt erstattet med en ny
møring); men ogsaa møringen har omtrent overalt
ophørt at eksistere, og i stedet brukes dæksbaater av den
nye romsdalstype. — 4. Nordmørtypen (fra Ona til
Smølen) brukes endnu meget, men ombytning meil
nyere typer, som har meget av hardangertypen hos sig,
er i fuld gang. — 5. Aafjordtypen (fra Smølen til
Namsenfjord) holder sig tappert, men ogsaa denne begynder
at fortrænges av nyere typer; særlig blandt de større
baater er dette tilfælde. — 6. Nordlandstypen (fra Vikten
og nordover). Mindre baater (like til den store ottring
av den gamle type brukes almindeligst endnu. Den
største baat (fembøringen) er omtrent helt avlagt og
erstattet med skøiter av flere forskjellige nyere
nordlandstyper. Mindre aapne og dækkede baater av nyere typer
brukes i stor utstrækning. Se planche Norske
baattyper. [Om baat-typer bl. a. i «Norges fiskerier» utgit
av «Selskapet for de Norske Fiskeriers Fremme», I, «Norsk
havfiske», Bergen 1905.]
Baatbenet, et litet
Haanden og Foten.
Baatbrōk, sjøuttr., strop omkring en baat som
hænger i daviterne, til at understøtte denne.
Baatkrabber (el. baatskrabber), sjøuttr., træklamper,
der støtter en baat, som staar paa skibsdækket. B. er
utskaaret efter formen av baatens bund, saa at de
dannher et leie for denne.
Baatshake (utt. baasshake), stang med krok og spids
av jern i den ene ende, kroken til at holde fast med,
spidsen til at støte fra med, naar farkosten ligger ved
skib, brygge eller lignende.
Baatsmand (utt. baassmann), i
grad blandt matrosunderofficererne. B.
skib er førstemand blandt matroserne;
med skibets forraad av redskaper, taugverk,
ker, stropper o.s.v. Baatsmandsmat, i
en underofficersgrad efter b. (jfr. Mat).
Baatstøel. baatlænding findes i regelen i enhver
baathavn, lods- eller fiskerleie. Man vælger dertil helst
en lun vik eller ofte blot en smal fjeldkløft, bortskaffer
de større stener og lægger saakaldte lunner av træ i
passende avstand, fra sjøn opover mot sjøhusene, hvorved
baater let kan trækkes op paa land. For at befæste
lunnerne og til at træde paa ved landingen anbringes
paa hver side en rad av stener («vor»).
og
ben i haand- og fotroten, se
marinen en høiere
paa et
handelshan har opsyn
garn,
blokmarinen
Bāb (arab.), dør, port (ogsaa om et stræde, jfr. Bab
el Mandeb).
Bāba (tyrk.), «far», hædrende tilnavn.
Bábar (el. Babber), øgruppe i holl. Indien, østenfor
Timor, 434 km.² med 22.531 indb. (1895). Vigtigste by
Tepa.
Babbitts metal [bæbit], en legering av vekslende
4 antimon og 2
kobsammensætning, f. eks. 25 dele tin,
B. kaldes ogsaa
ber. Anvendes til fôring av akselleier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
